Altså hvis der er nogen, der ligger inde med nogle ekstra timer, de ikke skal bruge til noget, så vil jeg gerne købe dem. Det behøver bare at være noget, der svarer til en uge, for så tror jeg sådan set jeg ville være rimelig up to date med min kalender og den hær af små fedtede huskesedler, der vælter ud af den, hver gang jeg åbner den.
Jeg har lige læst en bog om stress, så jeg kan berolige jer med at det ikke er på den måde… For jeg har hverken forhøjet blodtryk eller svært ved at falde i søvn (som om?!?!) – og det der med at jeg kommer til at kalde min kæreste for Halfdan og Halfdan for Casper, det har vist ikke noget med stress at gøre, men bare en lille ekstra gave man får med i mor-pakken, som åbenbart betyder at man fra den ene dag til den anden ikke kan kende det ene familiemedlem fra den andet. I det mindste har vi ikke en hund eller en kanin, som man også skal holde styr på.
Det er mere noget med, at der lige er et par film, jeg godt kunne tænke mig at se i biografen, et par bøger, der ligger derhjemme og tigger om at blive læst, et par veninder, jeg godt kunne trænge til at drikke kaffe med (hvis altså de kan genkende mit nummer når jeg ringer) og et par sjove projekter og 100.000 ideer (apropos) oppe i mit hoved, som jeg godt gad at have tid til at realisere.
Hør hende lige, brokkehoved. På en dag, hvor børnene bliver hentet af og skal overnatte hos deres bedsteforældre (ja, ja, jeg ved at også det begynder at ligne et mønster, men vi forsøger så vidt muligt at have dem hjemme et par dage om ugen. Så vidt muligt), og hvor jeg er på vej til spændende møde i Kbh – med lyntoget fra Odense – og har tid til at læse i toget. Det var bare, fordi jeg lige fik øje på en anden note i min kalender, som jeg også godt gad at have tid til…
Kun sandheden 