Tag Archives: begejstring

Gratis bøger i hobetal – Danmark læser

Så er det i dag det sker. 100.000 romaner tager på rejse landet rundt – det er det bedste initiativ i mands minde, og jeg håber du møder en af de 5000 boguddelere, som har lommerne fulde af bøger. Jeg har stadig en stak tilbage – og en af dem – den formidable novellesamling Bavian af Naja Maria Aidt – trækker jeg lod om her.

Novellesamling, siger du så. Hvem læser overhovedet noveller? Det gør du. Lige om lidt. Læs bare en og sig så til mig igen, at det ikke er noget for dig.

Senere i dag tager jeg til Aarhus, og jeg har resten af bøgerne med i toget. Du kan sige, at det er en gestus til DSB, for de sidste 10 år har jeg læst stort set alle mine bøger i toget. Der er stort set ikke noget andet sted i hverdagen, hvor du kan sætte dig ned med en bog uden at føle, at du burde lave noget andet i stedet. Toget er det oplagte helle. Sir det bare.

Som en ekstra bonus kan du downloade de fem bøger, der er udvalgt til Danmark Læser kvit og frit – som e-bog og lydbog. Seriøst, det er en gave, du ikke kan sige nej til.

Nå, men det var lodtrækningen, vi kom fra. Læg en kommentar herunder, så trækker jeg lod på søndag. Den heldige vinder får Naja Maria Aidts Bavian med posten – klar til forlænget forårsferie i næste uge. Alt godt.

5_boeger_sidebyside_Foto_Mette_Udesen

 

Reklamer
med emneordet , , ,

Festen og De gyldne laurbær

tina-fey-amy-poehler-golden-globes-2014-2015-gifs-gifsfln

Det var nu alligevel en meget god fest, den der Laureatfest. Sådan med champagne og en lille tåre i øjenkrogen og dans til baren lukker.

Jeg var ellers meget tæt på at kaste håndklædet i ringen efter jeg kom op at slås med en utroligt lovende glimmerneglelak, der skulle have kastet et glamourøst slør ud over min debut på den røde løber.

Og der var da tidspunkter i løbet af lørdagen, hvor jeg udtænkte exit-strategier, når nu jeg strandede som the odd (wo)man out i et hjørne af festen. Men så trøstede jeg mig selv med, at jeg slet ikke ville få brug for en exitstrategi. Lykkelig er den ukendte, thi hun kan forlade festen i utide uden en sjæl vil undre sig over, hvor hun blev af.

Nåmenselvfølgeliggikdetsletikkesågalt. Til en start var jeg omgivet af gode forlagsdamer og en anden blogger in crime. Oh, den nervøse latter, da direktøren i sin velkomsttale nævnte vores tilstedeværelse. De sociale medier… ven eller fjende? Dernæst er jeg jo i den privilegerede position, at jeg faktisk kender selve festens hovedperson. Vi er måske ikke slyngveninder, men har dog alligevel kendt hinanden længe nok til at have en form for en fælles historie, som gør det trygt og rart at være i hinandens selskab. Så langt, så godt!

Og hvad skete der så til festen? Var der nogen, der kyssede på toilettet? Nogen, der kastede op i blomsterkummen? En eller anden forfattertype, der råbte lidt for højt? [trommesolo]

Jeg ville ønske, der var en håndfuld skandaler eller mere, jeg kunne spice teksten op med, men en af mere tungtvejende grunde til, at jeg ikke arbejder på Se & Hør er, at jeg er så eklatant dårlig til at opstøve skandaler og god sladder. Jeg hører det som regel først, når det forlængst er yesterday’s news. Så hvis der skete noget uhørt til den fest, don’t ask me.

Men altså der var gode taler (og god vin og kolde G&T  – det tæller også i min bog). Lisbeth Zornigs og Anne-Cathrines taler var de mest bevægende. 1000-vis af børn vokser op med svigt og overgreb i en eller anden form, og for mange har Forbandede yngel været et lille plaster på netop det sår. Der er andre, der har det som jeg. Det er værd at huske, ligesom det er værd, at litteratur “kan hele en sjæl”, som aftens Laurbærdronning sagde i sin tale. Hil dig, dame, for de kloge ord!

Det var en fin, fin aften. Rørende at se et menneske få den anerkendelse, hun fortjener mere end nogen. Fremtiden er lys.

Da Anne-Cathrines bog udkom, fik jeg et anmeldereksemplar med posten. Jeg slugte bogen på en weekend, og siden har jeg ikke set den. Bogen altså. Den er taget på turne blandt venner og familie og venners familie og families venner, og hver gang den er på vej hjem, er der en hånd, der griber den og giver sig til at læse. Så hvis du stadig ikke har læst Forbandede yngel, synes jeg, du skal gøre det nu. Det er formentlig hurtigere at bestille den på biblioteket end at låne den af mig.

forbandede yngel

med emneordet , , , , ,

Kvindelige forfattere jeg ikke ville være foruden #readwomen2014

Inspireret af Henriette Rostrups blogindlæg og kampagnen #readwomen2014 tænkte jeg, at jeg hurtigt ville lave min egen top 10 over de kvindelige forfattere, som over tid har betydet noget for mig. De der to håndfulde, som skiller sig ud mellem alle de andre… Easy peasy.

Jeg har foreløbig brugt en time på listen, som nu faktisk er blevet til to lister og hverken er en top 10 eller top 5 (men dog tilsammen en top 20). Det er et kompromis, ikke? For det er jo umuligt at koge 30 års narkomani og forelskelse ned til to sølle håndfulde. Så i al ydmyghed følger her:

12 kvindelige forfattere, jeg har med mig fra det sidste årti

  • Joyce Carol Oates: Vandfaldet
  • Inger Christensen: Det
  • Helle Helle: Ned til hundene
  • Linn Ullmann: Før du sover (og resten af forfatterskabet)
  • Virginia Woolf: Eget værelse og Bølgerne
  • Josefine Klougart: Stigninger og fald
  • Flannery O’Connor: En god mand er svær at finde
  • Antjie Krug: Country of My Skull
  • Anna Funder: Stasiland
  • Asta Olivia Nordenhof: Det nemme og det ensomme
  • Ali Smith: Brick Lane
  • Chimamanda Ngozi Adichie: En halv gul sol og purple hibiscus

8 kvindelige forfattere, der tegnede mine teenageår

  • Kirsten Thorup: Himmel og Helvede (Baby/Lille Jonna/Den lange sommer)
  • Herbjørg Wassmo: Huset med den blinde glasveranda
  • Annemarie Selinko: Désirée
  • Tove Ditlevsen: Alt
  • Charlotte Strandgaard: Lille menneske
  • Synnøve Søe: Fars
  • Hanne Vibeke Holst: Til sommer
  • Kirsten Hammann: Vera Winkelvir

Håber du vil lege med. Med din yndlingskvindeligeforfatter. Den roman, det digt, det essay, der står tilbage. Vær med her eller under hashtagget #readwomen2014 på Twitter

med emneordet , , , , ,

Forbandede yngel – en hyldestsang

Kære AC,

Tak for din bog! Jeg kan ikke huske hvornår det skete sidst. Hvornår jeg sidst fandt tid til at læse en bog på en weekend, ikke fordi jeg skulle, men fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg har kastet alle de sædvanlige regler for, hvornår og hvor længe børnene må se TV og spille Mine Craft, overbord bare for at få fred.

Du skrev så ydmygt i din hilsen i bogen, at du slet ikke vidste om den var noget for mig. Som om. Ingen grund til at sætte dit lys under en skæppe, for den bog fortjener alt det lys den kan få. Du fortjener alt det lys, du kan få.

Jeg tænker tit på, hvordan du sad der i klassen. Lige midt i hesteskoen, et hoved højere end os alle sammen. På alle måder. Jeg sad tæt på døren, krøllet sammen i batik og med en pakke rød Balitobak i inderlommen. Deroppe ved døren var det bedste sted at sidde, hvis man gerne ville sidde lidt i ly af læreren. Du sad i midten og strålede over os alle sammen. Indtog rummet med en naturlig autoritet. Du virkede ikke som en der havde brug for eller lyst til at sidde i ly. Jeg er ikke sikker på, jeg værdsatte dit lys på samme måde som jeg senere kom til. Jeg var trods alt kun 16 år og temmelig meget på tværs i nærmest enhver forstand. Du hvilede i dig selv, sådan så det ud fra min plads, men hvem ved måske var du også bare 16 år.

Forbandede yngel er en formidabel smuk bog og en temmelig smertefuld historie. Jeg elskede den fra første side og jeg kneb en tåre på de sidste. No wonder, din roman vandt Politikens romankonkurrence, for det er simpelthen en af de bedste danske romaner, jeg har læst i lang tid.

Det siger jeg ikke, fordi forlaget har sendt bogen til mig og jeg ikke kan være andet bekendt. Det siger jeg derimod, fordi du skriver så fantastisk smukt og poetisk. Og fordi jeg har den største respekt for det du vil og det du gør og ikke mindst det du kan og er.

Kære AC, jeg begiver mig ikke normalt af med hyldester, men nogle gange er det nødvendigt at gøre en undtagelse.  Så værsgå. Jeg bøjer mig i støvet for alle dine bevægende ord.

Kærlig hilsen Suzette

Og til alle jer andre. Få nu fat i den bog. Læs den. Slug den. Den er smuk.

forbandede yngel

med emneordet , , , , ,

Min nye besættelse – og en vinder

De her damer er min nye besættelse. Jeg er halvvejs gennem Orange is the new black og er allerede håbløst forelsket i alt ved serien.  Gedigent godt, veldrejet, morsomt og aldeles bizart fængselsdrama #like

Og hvis ikke du ved, hvad jeg taler om, så giv dig selv en gratis måned på Netflix, hvor du kan se serien.

orange-is-the-new-black-interview-600x369 (1)

 

Og så til vinderen…. Egentlig kom vi jo fra Sissel-Jo Gazan og og en lodtrækning. 19 lodder i puljen og op af hatten kom nr. 5. Miss Tripola, du er den heldige vinder. Send mig fluks adresse mv. så kommer der et styk Svalens graf din vej

med emneordet , , ,

Ode til Neukölln

Jeg satte mig ind i et tog og kørte mod syd og bagefter lidt mod øst. Destination:  Neukölln, Berlin. Toge er verdens fineste transportmiddel. Virkelig.

Berlin 1

I Berlin skulle jeg skrive. Og jeg skrev. På den diæt af kaffe med rigeligt med mælk og croissanter. Måske ikke så tysk, but hey who’s counting.

berlin 2

Det tyrkiske marked ved Maybauschufer er så lokalt at det er svært ikke at føle sig hjemme – og misunde dem, der fylder tasken med friske grøntsager, feta og og blomster i store buketter.

berlin 3

Det særlige, uforklarlige ved Berlin er at alt er pænt. Selv det der ikke er.

berlin 4

Og vaser fyldt med markblomster på toiletterne. Det er også pænt, selvom man selvfølgelig ikke sidder på toilettet og tager billeder af blomster. Det ville jo være sygt på en måde at instagramme sit liv på den måde.

berlin 5

Og kølediskene er pæne med iskolde læskedrikke på snorlige rækker. Jeg er og bliver en Bionade Ingwer-Orange-fan.

berlin 6

Kanalen på grænsen mellem Neukölln og Kreuzberg er en hilsen til Dronning Louises Bro og søerne i Kbh. Jovist, I er smarte, men se lige os. Vi sidder i den stille sol og drikker øl og sludrer (sludrer, ikke råber) og spiller petantaque til langt ud på natten.

Berlin 7

Restauranten Sauvage er the place to go hvis man elsker paleo og stenaldermad (same-same). Det gør jeg så ikke, ved jeg nu. Så fint et sted, men jeg kunne bedst lide silden og mindst pannacottaen, der var lavet uden sukker men til gengæld med masser af basilikum. Don’t get it.

Berlin 8

Så mange små butikker, der har åbent når de har åbent og lukket når de holder fri. Og gallerier med mærkværdige udstillinger. Og cafeer og isbutikker fulde af mennesker der mødes.

Berlin 9

Tempelhof er Berlins gamle lufthavn, som nu er forvandlet til en gigantisk park intakt med landingsbaner under alles. Cool, og godt tænkt af byplanlæggerne og politikerne at overlade så storslået et rum til sine indbyggere.

Berlina 1

Og i den ende af parken (eller rettere på et mindre areal i midten af den ene ende af parken) er der 100 små nyttehaver. Sådan helt uorganiseret og vildtvoksende på alle måder.

Berlina 2

Det er de mindste ting, småbitte afvigelser fra det normale, der gør Berlin det hele værd

Berlina 3

Som en silhuet af en mand, der får selskab af to papirsmænd, og som deler væg med

Berlina 4

en farvestrålende, vandret eksplosion af plakater for en sensommerfestival

Berlina 5

Og så lige pludselig er det hele forbi, tiden er gået, uret tigger. Der er en kun en kop kaffe og en time at skrive i tilbage. Det er tid til at pakke ned og sige farvel

Berlina 6

Og det går man bedst på en af broerne over kanalen, hvor man kan stå og hænge et øjeblik, mens man tænker at den tager sig pæn ud på alle tider af døgnet, men særligt lige inden solen forsvinder helt

Berlina 7

Og før man ved af det, sidder man i et tog igen. Man glæder sig over at Danmark tager så pænt imod, at København forsøger at stå distancen, at sommeren viser sig fra sin bedste side. Det gør det lettere at sige farvel. På gensyn. Vi ses. Den perfekte start på sommerferien

Berlina 8

med emneordet , , ,

Alle har ret til…

Forår. Luftballoner. Og et godt gammeldags tivoli. På gennemrejse i provinsen. Lige så oldschool som blade der springer ud og tulipaner der blomstrer. #like

2013-05-03-08-36-09

2013-05-03-08-27-03

2013-05-03-08-28-22

2013-05-03-08-29-22

2013-05-03-08-35-14

med emneordet , , ,

Hvad der sker når man møder den rigtige far

Miss Carla vil gerne i fjernsynet. Det sagde hun i weekenden efter have set MGP 2012-musikvideoer på computeren nonstop i tre timer (selvom vi slet, næsten ikke, ser fjernsyn hjemme hos os, natürlich). Allerhelst vil hun synge. På en scene. Men hun kan også godt danse. Eller spille guitar. Eller klaver. Det er først i 2014, siger hun, for de har fundet dem, der skal med i MGP 2013, så der er jo tid til at øve. Både på sang og dans og guitar og klaver – og moren tænker, at der kan blive brug for netop det, altså at øve sig, for jeg vil ikke sige, at hun dags dato behersker nogen af kundskaberne til fulde.

Så gik det hverken værre eller bedre end at hun havde sin nye ven fra skolen på besøg, og at det var hendes far der hentede, og at han er en musikertype af en art, og at han sagde: Jeg har allerede tilbudt A at skrive en MGP-sang til hende, men hun vil ikke være med. Det kan være vi kan overtale hende, så kan I synge sammen.

Han kunne lige så godt have skudt koffein direkte ind i årerne på min datter. Det her er min drømmedag, hyperventilerede barnet og fortsatte så i upbeat tempo: Hvad tror du sangen skal handle om – den skal nok handle om veninder hvis vi skal synge sammen – hvad synes du jeg skal have på til audition – hvad tror du jeg gør hvis de kommer op på skolen og fortæller os at vi skal med til MGP – tror du så ikke lige jeg må sige: “Aih, må jeg ikke godt lige skrige lidt.” – aih, har du ikke lyst til at tale lidt mere om MGP og hvad der sker hvis vi skal være med… 

2014. 14 måneder. Stjernedrømme in the making – eller i frit fald. Vi får se.

med emneordet , , ,

Kloge ord om forandring og notesbøger

Alle burde være fan af Joan Didion. Jeg er. Hendes bog Et år med magisk tænkning er fantastisk. Og nu har jeg bestilt hendes essaysamling Slouching Towards Bethlehem fra 1968, hvor blandt andet disse fine ord er at finde:

[T]he point of my keeping a notebook has never been, nor is it now, to have an accurate factual record of what I have been doing or thinking. That would be a different impulse entirely, an instinct for reality which I sometimes envy but do not possess.

Du kan læse flere citater her

med emneordet , ,

Mageløse ord

Fuld af beundring bøjer jeg mig i sandet. Sarah Kay er fantastisk. Fuld af ord. Magiske og mageløse ord.

 

 

Nogen burde invitere Sarah Kay og hendes Project Voice til Danmark

med emneordet , ,
Reklamer