Tag Archives: Fritid

6. juli 2012
1 kommentar
Anbefalinger

Hvor mange bøger kan man læse på en sommer?

Hvis du siger sommerferie. Så siger jeg bøger. Mange og masser af bøger. Hvert år bilder jeg mig selv ind, at det er her jeg henter det fortabte, velvidende at strandferie med to børn (og mange venner og deres børn) sætter temmelig store begrænsninger for, hvor mange ord jeg kan nå at læse. Her er et bud på en realistisk bunke.

Passage to India: E.M. Forester
Næste bog i min bogklub. Vi har lige læst Elskeren af Marguerite Duras (fantastisk) og fortsætter i samme genre med endnu en historie fra kolonitiden og forholdet mellem kolonimagt og de koloniserede. Klassiker. Verdenslitteratur. Good stuff.

A Visit From The Goon Squat af Jennifer Egan
Det er en fantastisk bog, ved jeg allerede nu. Ikke bare fordi den er blevet skamrost af anmelderne, men også fordi jeg har læst de første 100 sider, og den er virkelig genialt godt skrevet. Den handler om en vennekreds og på tværs af tid og med skiftende fortællere får vi deres historier om at være unge sammen og blive gamle alene og ses igen og skuffes.

Hateship, Friendship, Courtship, Loveship, Marriage af Alice Munro
Noveller (that we like for summer holiday with kids) om at være mor og kvinde og elsker og fuld af drømme om, hvordan livet også kunne være. Kan du genkende følelsen? Jeg byttede bogen for et par yogabukser.

Bossy Pants af Tina Fey
Fra anmeldelsen i New York Times: “Bossypants” isn’t a memoir. It’s a spiky blend of humor, introspection, critical thinking and Nora Ephron-isms for a new generation.” Og det er sådan set bare derfor den bog er en must read.

Og hvis du ikke ved hvem Nora Ephron er… Hun er selve moderen til When Harry Met Sally og derudover en meget klog kvinde, som blandt andet har sagt: “Above all, whatever you do, be the heroine of your life, not the victim.” Og således god sommer!

med emneordet , , , ,
15. december 2010
3 kommentarer
Broderi, Mig sagde hunden

Brodeusens guldæg

Nej, men altså nu kan brodeusen gudhjælpemig ses i toget, på stationen eller på cafe med sit håndarbejde. Og det er en helt særlig form for nisser, der arbejdes på. Dekadente pinups i bedste 50’er stil, og jeg synes egentlig korsting klær dem ganske godt.

Se nu bare Miss Pink (og ja, den er virkelig pink – det er mig der er en klovn med farver og lys og alt det der.) Og lige om lidt er jeg klar til at sende et nyt guldæg ud i verden.

OMG! Tænk, at 2010 blev det år, hvor jeg debuterede som brodeuse – og tilmed blev så begejstret for min nye hobby, at jeg flere gange i den forgangne uge har overvejet om det ville være upassende at brodere under et møde. Og hvis du skal have julegave af mig, kan du jo så begynde at overveje om du mon har gjort dig fortjent til et lille broderi – måske man kunne nå at lave en pin-up-juleklokkestreng…

med emneordet , , ,
8. december 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Gaver, Mig sagde hunden

Jeg glæder mig i denne tid…

I morgen – om 33 timer (og det er 33, Tina Nedergaard) – inkasserer jeg en (meget) forsinket OG kombineret fødselsdagsgave, og den har eddermame været værd at vente på!

For hvis ikke man har brug for en Luksus Hamam-oplevelse i iskolde december, så ved jeg ikke… Jeg glæder mig i hvert fald til varme, saltpeeling, massage og ansigtsbehandling.

Picture from http://www.flickr.com/photos/rosino/3626171928/

Og jeg skriver det jo ikke for, at du skal blive misundelig eller anerkende den juleappelsin, der lige landede i min turban der. Jeg fortæller det selvfølgelig som en slags service til dig og de julegaver, du skal gi. Hvem ved måske er der nogen, der står og mangler et Hamam-besøg. Selv tak for tippet.

med emneordet , , , , ,
26. september 2010
2 kommentarer
Mig sagde hunden

Mørkeræd og bredmåset

Lørdag skinnede solen, så jeg et øjeblik helt glemte at efteråret er lige om lidt. Men så regnede det heldigvis i morges, var lummermørkt, da vi stod op kl. 7 og har i det hele taget været en sådan lidt fugtig-diset dag. Så ved man ligesom bare, hvad der er i vente. Altså det er ikke fordi jeg går i sort over november eller juleri i december eller udsalg i januar, men overgangen er mildest talt til at dø over. De der dage, hvor det er helt uafvendeligt, at mørket sniger sig ind på en, og jeg hele tiden tænker på stearinlys, varme tæpper, te og chokolade x 1000 som det mindste plaster på såret.

Og ca heromkring begynder jeg også at tænke lidt på tv. Det kommer ligesom snigende på den mest ubehagelige måde, og når først jeg har set et afsnit af Rod i økonomien, Hjælp jeg skal giftes og Min hund er et monster er alt tabt på gulvet. Pludselig er det forår igen, og så synes jeg det er så synd for mig at jeg har henslæbt en hel vinter i sofaen foran fjernsynet – og kun fået en eneste ting ud af det; nemlig en fladere og bredere tv-røv. Selvfølgelig lover jeg mig selv, at det er sidste gang. Aldrig mere. Jeg må begynde at strikke i stedet, læse bøger eller ja, jeg ved sgu ikke et eller andet krea-bage-bygge-agtigt. You know.

I år har jeg lovet mig selv overhovedet omstændigheder (som det hedder her i huset) at falde i. I tre måneder har jeg ikke set det, der lignede fjernsyn – og ikke savnet det det mindste. Så det ville da virkelig være dumt at lade sig friste bare fordi det er en lille smule dystert udenfor. Men børnene skal jo have lov til at se Disney Show? Og lige i halen på det kommer talentkonkurrencen, som jeg kom til at se, fordi Halfdan synes det var sjovt. Jeg var selvfølgelig nødt til at se afgørelsen efter TV-Avisen for ellers havde den første time været helt spildt. Og så kom der er en trailer for den der nye serie, som vist allerede har vundet en eller anden international pris. Den så da også meget god ud, selvom jeg måske ikke helt kan forestille mig en overbevisende Sidse Babett Knudsen som statsminister – men omvendt er det måske ikke meget sværere end at forestille sig den nuværende. Jeg kan i øvrigt også godt huske, hvad der skete med mit sociale liv, da jeg – virkelig uvist af hvilken grund – missede både første og anden runde af sagaen om Sara Lund. Så jeg har vel næsten ikke råd til at spille højt spil denne gang? Og en enkelt tv-serie søndag aften skader vel ikke? Det betyder jo ikke, at jeg behøver sidde der alle de andre dage? Vel?

med emneordet , , , , ,
5. september 2010
6 kommentarer
As if, Mig sagde hunden

Kom ikke her

Forleden løb jeg til bageren efter brød. Ja, du læste jeg rigtigt. Jeg stod op og løb frejdigt af sted. Det var en fin tur. Når jeg selv skal sige det. Og faktisk også lidt udfordrende med en pæn stigning på den første distance. Jeg kunne selvfølgelig godt mærke, at benene syrede lidt til, og jeg var da også lidt forpustet, da jeg nåede frem. Men hjemturen gik faktisk rigtig fint, og jeg holdt et pænt tempo. Ret tilfreds med mig selv over, at jeg kom af sted, og at jeg nu endelig har fået gang i løberiet igen.

P.S. Der var 800 meter til bageren, og 800 meter tilbage igen. Men det nytter jo ikke noget at piske sig selv med, at jeg engang kunne løbe 10 km på 50 minutter, at jeg engang har løbet en halvmarathon uden at være ved at dø bagefter, eller at jeg løb til jeg var gravid i 5. måned – første gang. Det er jo heller ikke længere nogen, der forventer at jeg kan drikke 10 øl uden at være sygemeldt en måned bagefter. Vel?

med emneordet , , , , ,
8. juni 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Mig sagde hunden

Så er den gal igen

Det er tirsdag – need I say more? Fejrer dagen med Armadillo, latte grande og venindesladder. Et godt gammelkendt koncept, man aldrig går fejl af. Goddamn, de tirsdage er guld. Kommer måske til at savne dem en lillebitte smule i autocamperen. Bare lidt. Måske.

med emneordet , , , , ,
11. maj 2010
1 kommentar
Mig sagde hunden

Det sagde hun også i går

Tre dage i Berlin, lige inden for rækkevidde, i det bedste selskab og med udsigt til masser af snak om alt det sædvanlige. Vi forsøgte at tale både Göteborg, Amsterdam og Istanbul op, men til sidst vandt den tyske hovedstad alligevel. Så nu tager vi afsted efter helt samme model som sidste år, samme bus, samme kvarter, samme planer.

Det burde velsagtens være en form for et faresignal, at man kan være jublende glad over gentagelser. I kender godt de der par, der hvert år i påsken tager to uger til Rhodos, og det har de sådan set gjort i 20 år. Nå, men det er så os, men det er jo lidt noget andet med Berlin. Top of the pop. Den kreative klasse i vægtløs tilstand. Bohemian lifestyle a la Vesterbro i opgangstid.

Men nu har jeg alligevel fået koldsved, for måske går mit liv mere i ring end jeg aner:

Kære Trine. Er nok først hos dig ved 10-tiden imorgen aften. Casper skal lige hjem fra golf, før jeg kan tage af sted. Håber det er ok. Knus

Og nu har hun lige svaret:

Det sagde du også sidste år. Du kommer bare når det passer dig

med emneordet , , ,
5. maj 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden

Tidsrøver

Altså hvis der er nogen, der ligger inde med nogle ekstra timer, de ikke skal bruge til noget, så vil jeg gerne købe dem. Det behøver bare at være noget, der svarer til en uge, for så tror jeg sådan set jeg ville være rimelig up to date med min kalender og den hær af små fedtede huskesedler, der vælter ud af den, hver gang jeg åbner den.

Jeg har lige læst en bog om stress, så jeg kan berolige jer med at det ikke er på den måde… For jeg har hverken forhøjet blodtryk eller svært ved at falde i søvn (som om?!?!) – og det der med at jeg kommer til at kalde min kæreste for Halfdan og Halfdan for Casper, det har vist ikke noget med stress at gøre, men bare en lille ekstra gave man får med i mor-pakken, som åbenbart betyder at man fra den ene dag til den anden ikke kan kende det ene familiemedlem fra den andet. I det mindste har vi ikke en hund eller en kanin, som man også skal holde styr på.

Det er mere noget med, at der lige er et par film, jeg godt kunne tænke mig at se i biografen, et par bøger, der ligger derhjemme og tigger om at blive læst, et par veninder, jeg godt kunne trænge til at drikke kaffe med (hvis altså de kan genkende mit nummer når jeg ringer) og et par sjove projekter og 100.000 ideer (apropos) oppe i mit hoved, som jeg godt gad at have tid til at realisere.

Hør hende lige, brokkehoved. På en dag, hvor børnene bliver hentet af og skal overnatte hos deres bedsteforældre (ja, ja, jeg ved at også det begynder at ligne et mønster, men vi forsøger så vidt muligt at have dem hjemme et par dage om ugen. Så vidt muligt), og hvor jeg er på vej til spændende møde i Kbh – med lyntoget fra Odense – og har tid til at læse i toget. Det var bare, fordi jeg lige fik øje på en anden note i min kalender, som jeg også godt gad at have tid til…

med emneordet , , ,
4. maj 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger

Den virkelige verdens pumaer

Altså jeg har ikke set den der Cougar-serie, men har dog forstået, at virkelig up-beat kvinder for tiden har travlt med hooke op med yngre mænd. Demi Moore gør det. Gwyneth Paltrow gør det. Susan Saradon gør det. Og jeg gør det – godt nok kun med en 4-5 måneders forskel but still…

Egentlig forsøgte jeg bare at kloge mig lidt på Congo på min ugentlige fridag, men det var ærlig talt lidt svært at holde fokus på Mobutus vanvid, mens der åbenbart var gået ren Courney Cox i nogle af de andre cafegæster. Ingen tvivl om, at provinsen også er ramt af puma-feber

– Altså nogle af de der unge spændstige fyre…

– Ja, bare de ikke skal have penge for det!

[Jeg kiggede op, ikke helt sikker på om jeg havde hørt rigtigt, men damen (stort iltert hår a la Joan Ørting, hæs stemme, 50+) så ud til at være rimelig seriøs.]

– Det må godt være nogle gode mænd i 40’erne.

– Ja, det ska sgu ikke være nogle frustrerede mænd i 20’erne. Det skal være nogle af dem, der  ved, hvad de vil.

– Bare det at kunne gå og glæde sig til at have sex med en mand.

– Jeg er helt i tvivl om jeg overhovedet har et køn, når der er gået så lang tid siden sidst.

– Men det blir måske lidt akhavet – skal man så ligge der og trække maven ind?

Og så lige der, kom den enes mand. Hej hej, skat. Kom sæt dig ned. Kys kys. Er der noget du vil have?

– Nå, jeg må også se at komme hjem.

Good point. Ligesom lidt svært at sidde og snakke om sommerferie, carporte og havearbejde, når man i virkeligheden drømmer at være en listig puma på jagt efter unge kid.

med emneordet , ,
27. april 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden

Blind passager

Gad vide, hvad det siger om spændingskurven i mit liv, når jeg to gange dagligt forsøger at undgå at vise billet, når konduktøren kommer gennem toget?

Jeg får næsten hjertebanken, når jeg hører sætningen: “Nye rejsende?”  Ren suspense, for nu vil det vise om de kan huske, hvem der allerede har fremvist gyldige rejsedokumenter…

Eftersom jeg tager toget frem og tilbage på arbejde hver dag, har jeg allerede et ret pålideligt statistisk belæg for at hævde, at de ikke har den fjerneste ide om, hvem der er nytilkomne. Men altså en gang i mellem sker det faktisk, at konduktøren bliver stående ved min plads og venter på, at jeg finder mit slidte og altid gyldige månedskort frem.

Living life on the edge…

med emneordet ,
← Ældre indlæg