Tag Archives: anbefaling

30. juni 2011
5 kommentarer
Anbefalinger

Det skal du (ikke) læse i ferien

For your eyes only. En lille top 10 med bøger, du kan tage med dig i hængekøjen (og som ikke er for tunge at tage en lur under):

1. Lone Aburas: Den svære toer

Det er god humor, det der. Rigtig god og underspillet humor. Hurtig læst. Easy access. Perfekt sommerbog. Og hvis du morede dig godt, kan du jo passende læse hendes debutroman Føtexsøen bagefter. Den er næsten endnu sjovere.

 

2. Sara Stridsberg: Darling River

En moderne Lolitafortælling om et menneske, der på alle måder går i opløsning. Sara Stridsbergs ord er på en gang guddommelige og frastødende. Jeg er en stor fan.

 

 

3. Søren Ulrik Thomsen: Rystet spejl

Så du læser ikke digte? Se, det er en fejl. Særligt hvis du har børn. Digte og noveller er vejen frem, når man hele tiden er i fare for at blive afbrudt. Og Søren Ulrik Thomsen… ahmen, han er kongen og skriver guddommelige digte fuld af ord og mening og stemninger, som du ikke behøver en doktorgrad i litteratur for at få noget ud af at læse.

4. Göran Tunström: Tyven

En af de aller-allerbedste bøger, jeg har læst. Nogensinde. Der er ikke meget at grine af, men masser af gyse over i fortællingen om krøblingen Johans jagt på Sølvbiblen, det svenske nationalklenodie.  Da Vinci-mysteriet er seriøs lokumslitteratur ved siden af.

 

5. Karl Over Knausgård: Min kamp

Den lange, lange norske, selvbiografiske roman, som fortsætter i det uendelige. Jeg er godt igennem første del, og der er virkelig smæk for skillingen i den unge Knausgårds norske provinslivs ungdom. Han skriver med lyn og torden og med en sproglig begejstring, som smitter alle, der elsker ord.

 

6. Roy Jacobsen: Mit vidunderbarn

Det er den sprødeste historie om en dreng og hans mor og hans familie – fortalt så fint af netop den dreng, bogen handler om. Jeg er fuld af beundring over, at Roy Jacobsen så ubesværet rammer den tone. Seriøst en god bog.

 

7. Anna Funder: Stasiland

Og nu til noget helt andet, for det her er ikke en roman, men en historisk beskrivelse og kortlægning af livet bag Muren beskrevet af en australsk journalist. Det er en aldeles gruopvækkende fortælling om, hvordan en efterretningstjeneste kan flytte ind i hovederne på en hel nation. Scary stuff.

 

8. Kari Hotakainen: Hjemmefronten

En virkelig, virkelig morsom historie om den moderne mand og alt det, han giver, hvad takken er for hans indsats og transformation til metroseksuel, og ikke mindst, hvor galt det kan gå, når han pludselig får nok.

 

 

9. Hallgrímur Helgason: 101 Reykjavik

Mere (sort) humor. Denne gang fra Island før krisen. Om 34-årige Hlynur, der er på bistandshjælp og stadig bor hjemme hos sin mor, og som tilbringer natten på Reykjaviks barer, hvor han desperat forsøger at støve kvinder op. Gæt selv hvordan det går. Nuancerede lige mit syn på en ø i outback Nordsøen.

10. J.M. Coetzee: Vanære

Coetzee er virkelig Gud. Hvid sydafrikaner, der allerede under apartheid, skrev om hans kontrastfyldte land og konsekvenserne af det hvide styres raceadskillelsespolitik. Vanære er en fortælling fra tiden efter apartheid og handler om fordomme og tilgivelse både i det nære og i det fjerne. En lille bog, der gør et stort indtryk.

 

Dem her skal jeg selv læse

Helle Helle: Dette burde skrives i nutid

Gudinden af hverdag og drama i det små

 

 

Jonathan Franzen: Frihed

Jeg elskede, elskede Korrektioner og håber, at Franzens nye bog er lige så skarp og underholdende.

 

 

Dy Plambeck: Gudfar

En af de nye unge forfattere. Hendes forrige roman Texas Rose var rigtig god, og jeg har læst de første otte sider af Gudfar og er allerede grebet af historien.

 

Colum McCann: Lad kun verden tumle sig

Prisbelønnet i alle ender og kanter og eftersigende en fremragende bog fra 1970’ernes USA.

 

 

Og den her kan du så passende gå uden om

Kirsten Thorup: Tilfældets gud

Altså med mindre du virkelig elsker klicheer om små sorte børn i Afrika og store, bredskuldrede, følelsesforladte karrierekvinder i Vesten, så er der ingen grund til at læse så meget som en side i den her bog. Jeg har læst det hele, fordi jeg troede det blev bedre, og fordi jeg virkelig, virkelig godt kan lide  det, Kirsten Thorup skriver. Desværre blev det ikke bedre. Slet ikke. I stedet skulle du hellere tage at læse Den anden hånd af Chris Cleave (eller til nøds) En dråbe i havet af Kirsten Hamman, hvis du virkelig vil udfordres på mødet mellem verdens fattigste og Vestens hovmod.

med emneordet , ,
24. juni 2011
Skriv en kommentar
Chancen, Farmorbørn, Mig sagde hunden, Orlov, SOmeone to love

Midsommertalen

Vi har helt glemt at tale om, at det er et år – mere end et år – siden (øjeblik jeg skal lige mute Pia Kjærsgaard) den famøse orlov blev skudt i gang. Og hvordan er det så gået siden? Hvad har det betydet for din lille familie, tænker du nu. Jo, du gør. Selvfølgelig. For det er da klart, at du tror, det har forandret alt. Eller i hvert fald noget. Ellers ville det jo (vel) på en måde være spild af tid. Og penge. Og badetøj.

(Øjeblik jeg skal også lige mute Lars Løkke) . Nå, men jeg har selvfølgelig fået et nyt job. Mit eget job. Og det lunede. Det er ikke løgn, at man bliver glad af at tage sig selv alvorligt. Og at der er mange andre problemer, der forsvinder ud af ens liv – som dug for solen – når man gør det. Det er heller ikke løgn, at direktøren er godt tilfreds med de resultater, der er opnået so far. Godt tilfreds. Jeg har ikke fået en præmie, men jeg har fået mere i løn end jeg havde håbet. Ja, både på den ene måde og på den cool cash-måde.

Og jeg er ikke blevet skilt. Det er i virkeligheden en større præstation end arbejdet. Ikke fordi vi var ved at blive skilt, men fordi alle andre blev (og bliver) det, og fordi det smitter værre en både colibakterier, fugleinfluenza og sars. Tilsammen. Det ved alle, der har været tæt på det skidt. Men altså vi er her stadig. Alive and kickin’ og med et nyt fælles referencepunkt, som får hele familien til at sukke højt hver gang vi ser en autocamper. Ring til mig om 20 år, og så skal jeg genfortælle hele turen for dig med sukker på.

Men altså hverdagen… Det er temmelig meget det samme. Vågne. Konflikt. Morgenmad. Konflikt. Tøj på. Konflikt. Ud af døren. Aflevere. Måske konflikt. Arbejde-arbejde-arbejde. Hente. Begejstring. Hjem. Konflikt. Spise. Lege. Konflikt. Madpakker-aftensmad. Rydde op. Lege. Nattøj på. Konflikt. Tandbørstning. Konflikt. Læse godnathistorie. Konflikt. Sige godnat. Kæmpe cirkus. Se ligegyldigt tv. Sove. Og så forfra. Du kan selv slå op i ordbogen under hamsterhjul.

Nogle gange er der selvfølgelig lidt flere konflikter. Det er jo ikke lyserød trummerum det hele. Det må du endelig ikke tro. Vi er ligesom alle jer andre. Også selvom vi har brugt 150.000 på at flygte fra herligheden i tre måneder. Og selvom vi bildte os ind at det ville blive noget andet. Men hvis der er noget man ikke flygter fra er det hverdagen. (Og den første der hylder hverdagen. Eller siger at dem er der flest af. Eller nævner Dan Turell… får en flad og livsvarig karantæne).

Og så må der synges. Vi elsker vort land. Hvad ellers. (øjeblik jeg skal lige mute vejrudsigten)

med emneordet , , , , , ,
27. maj 2011
2 kommentarer
Farmorbørn, SOmeone to love

Det poetiske barn

Jeg er lige i gang med at modbevise, at selvom forældrene (mig) ikke har et alt for asketisk forhold til bandeord (og kussetyve), behøver der ikke komme havnearbejderunger ud i den anden ende.

Fx kan ens barn godt sige ting som: I virkeligheden er jeg en engel, men en dag kom der en og tog mine vinger, så nu kan jeg ikke flyve mere.

P.S. Han kan også godt sige dumme mor og du er grim og så sparker jeg dig, men det er naturligvis kun rent undtagelsesvis. Og vi slår hårdt ned. Lige med det samme. For sådan taler vi ikke til hinanden. Hjemme hos er vi alle sammen engle uden vinger og så er det nemt at glemme sølvstøvet indimellem.

med emneordet , , ,
16. maj 2011
Skriv en kommentar
Farmorbørn, Sandheden, The kids

Det behøver ikke være svært at sætte ord på

Til fødselsdag igår hos en af de nyskilte familier, som havde kastet sig ud i kunsten at holde en børnefødselsdag som i gamle dage og lykkedes med det. Jeg er fuld af beundring for det overskud.

Og mens vi andre måske gik lidt rundt om den varme grød, satte Halfdan og fødselarens storesøster på fem sig ved børnebordet med deres boller:

Halfdan: Din mor og far, de bor jo ikke sammen mere.

Storesøster: Nej, de er heller ikke kærester mere, og jeg skal bo i et andet hus sammen med min mor.

Og så videre til kagen… Ikke så mange dikkedarer der. Og jo, jo jeg ved da godt, at det er fordi ungerne ikke har den fjerneste ide om, hvad der er socialt acceptabelt at sætte ord på. Det er jo fx også derfor, at ens søn kan finde på at sige til sin far, der får en hjælpende hånd af en bekendt fra golfklubben: “Far, arbejder du sammen med ham den tykke der?”

I går var en fin dag. Og ham, den lille 2-årige fødselar, han var bare rigtig glad for sin nye cykel.

med emneordet , , , ,
14. maj 2011
3 kommentarer
Anbefalinger

En moderne familie

Først læste jeg Lone Hørslevs Sorg og Camping og bagefter Erlend Loes Stille dage i Mixing Part. Og når man har gjort det, ville man egentlig bare ønske, man havde stiftet familie og lade sig binde sammen af de der unger, som jo er langt mere forpligtende end hvide kjoler og fælles ringe i guld. Det med børnene er jo faktisk til-døden-jer-skiller uanset hvad der sker fra nu af.

Begge bøger fortæller satirisk og tragikomisk om mennesker, der ikke har lyst til at være der, hvor de er. Om mennesker, der drømmer om at leve et andet liv end det, der står midt. Om mænd og kvinder, der taler sammen og alligevel næsten systematisk taler forbi hinanden. Og en hel masse om at længslen efter det græs, der eftersigende skulle være grønnere på den anden side.

Det kunne have været både trist og temmelig tungt at slæbe sig igennem, men både Hørslev og Loe er kløgtige, dygtige ordmennesker og satirikere, der tør at bide fra sig. Så det er virkelig trist, men også meget, meget morsomt  og så temmelig tankevækkende. Jeg gad for eksempel godt vide, hvor mange af de mænd, jeg kender, der har haft våde drømme om Nigella Lawson?

med emneordet , ,
11. maj 2011
Skriv en kommentar
Anbefalinger

En telefonsælger der er svær at ryste af

Jeg ved ikke med dig. Men jeg synes ligesom jeg er blevet for gammel (og for meget mor med tunnelsyn i ulvetimen) til at blive ringet op af telefonsælgere, der fem minutter i spisetid liiige vil sælge en forsikring, et avisabonnement eller spørge om, hvilke kaffeshampooremolade jeg bruger. Derfor svarer jeg aldrig på “hemmeligt nummer” (som er det mindst hemmelige tegn på, at der er nogen, der vil sælge dig noget), og hvis jeg alligevel gør, siger jeg venligt Nej tak. Dårligt tidspunkt. Farvel.

Men så i går ringede en kvinde fra Mødrehjælpen. Ikke noget hemmeligt nummer der. Og aldeles overraskende og overrumplende venlig. Hun forklarede, at der lige nu er ventetid hos Mødrehjælpen for kvinder, der bliver udsat for vold, fordi Mødrehjælpen ikke har penge til at udvide deres tilbud, så de kan tage imod de kvinder (og deres børn), som har brug for hjælp.

Jeg var ikke svær at overbevise for det føltes bare instinktivt rigtigt at give et bidrag. Til kvinder, der er udsat for vold, trusler om vold, og som lever med angsten for, hvad der sker, når de forlader den mand, der måske i årevis har udsat dem for overgreb. Det kræver mod og styrke af slags, som fortjener opbakning fra os, der – trods alt – lever et ret ukompliceret liv. Måske har du også lyst til at være med?

med emneordet , , , ,
11. april 2011
2 kommentarer
Anbefalinger, Blomsterballade

Og vi stiller om til haven…

Nej, nej, nej… Tænk så kom solen lige midt i en weekend. Og den skinnede og var varm. Og børnene tog skoene – og bukserne – af  og kravlede ned af de store sten, så de kunne stå med deres små vinterhvide barnefødder i vandkanten. Bagefter gik vi hjem og tog shorts på, og Halfdan blev så glad for gensynet, at han tog dem med i seng og havde dem på, da han stod op. På tørresnoren hang flyverdragterne og vinkede farvel for sidste gang, og handskerne, hvoraf der er et par og en hel masse enlige, fandt tilbage til deres pose i kælderen. Jeg spiste brunch i solen og gravede et nyt bed i haven og stak min uvante fødder ned i de gode gamle Birkenstock.


Nu ligger solcremen på elefanthuernes plads og fra spisebordet kan jeg se både stedmoderblomster, perlehyancinter og anemoner, der blomstrer på terrassen. Goddamn, det er forår, og dagen er tiltaget med mere en seks timer (no wonder, det var mørkt i januar).

Lige om lidt skal vi sidde og søbe hvidvin i aftensolen og glæde os over, at sommeren er så lys og imødekommende.

med emneordet , , , ,
28. februar 2011
1 kommentar
Anbefalinger

Klar til 8. marts

Jeg har købt billet. For det kan godt være at Lykke Friis vil afskaffe 8. marts, men jeg synes nu stadig der er en del at kæmpe for – og en del at fejre.

Og derfor har jeg altså købt billet. Til en forrygende aften på Den sorte diamant i selskab med all-time feministen Erica Jong, der synes at nutidens kvinder, altså dig og mig, har alt for travlt med at kramme vores børn og tilfredsstille deres behov i stedet for vores egne.  Ahem, ik? Eller nej?

Sikkert er det i hvert, at Erica Jong ikke er enig med mange mødre i vores generation, som tror på, at vi godt kan kramme vores børn – og realisere vores egne drømme.

Lone Hørslev kommer også. Og hun er også sej – en gave til sproget.

8. marts. Det er lige om lidt. Og måske ses vi på Den sorte diamant

 

med emneordet , ,
20. februar 2011
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Farmorbørn

1-0 til madpakken

Tilgiv mig – thi jeg har syndet. Så dårligt har jeg talt om madpakken og vejen derhen, hvor man smører og smører og smører leverpostej- og makrelmadder i en uendelighed. Og alle de gange, hvor jeg har sukket dybt over halvfyldte madkasser, der kommer med tilbage, fordi børnene har fejret en fødselsdag, spist grønsagssuppe på legepladsen eller bare ikke været lige så sultne, som de plejer. Spild af godt arbejde og kostbar tid.

I går nåede Halfdan kun at være i børnehave i 45 min. før de meget grundige pædagoger havde fundet en skoldkoppe i hans hår og sparkede ham til hjørne. Med ham kom de urørte madkasser også hjem igen.

Og sikke en velsignelse. En gennemsnitlig lørdag-søndag handler jo alligevel mest om at tørre røv og smøre madder til sultne unger. Og den der madpakke i køleskabet viste sig virkelig at optimere weekenden på den gode måde. Bevæbnet med ristede løg kunne jeg lynhurtigt pimpe både leverpostej og spegepølse op til hæderlig frokost og mellemmåltider, nærmest uden at rejse mig fra sofaen.

Så øverst på to-do-listen for weekenden står der fremover: “Smør madder til hele weekenden.” Altså jeg tænker, at der ikke sker noget ved at lave til et par dage, nu jeg er i gang. Det svarer til den madordning, min kommune synes det var passende at udbyde til de små poder – og hvis politikerne vurderer, at det er et forsvarligt tilbud, kan vi vel godt tage det for gode varer og starte med at implementere det herhjemme. Ik?

med emneordet , , , ,
28. januar 2011
Skriv en kommentar
Chancen

Derfor skal du sige dit job op!

Nå, men nu sidder vi så her. Mit visitkort og jeg. Med roser helt op i numsen – hvis jeg må være så fri. Faktisk tænker jeg, at uanset hvad der sker fra nu af, så har det egentlig været et meget godt boost at sige mit job op.

Åhr, min kollegaer har været søde, givet blomster og gaver og brugt ord som “svær at erstatte” og “uundværlig”. Overvejer helt alvorligt at sætte mig over i et hjørne og spise chokolade og selvfede den lidt.

Men lige nu har jeg bare ikke tid, vel. There’s work to be done. Yeah!

med emneordet , ,
← Ældre indlæg
Nyere indlæg →