Nå, men nu sidder vi så her. Mit visitkort og jeg. Med roser helt op i numsen – hvis jeg må være så fri. Faktisk tænker jeg, at uanset hvad der sker fra nu af, så har det egentlig været et meget godt boost at sige mit job op.
Åhr, min kollegaer har været søde, givet blomster og gaver og brugt ord som “svær at erstatte” og “uundværlig”. Overvejer helt alvorligt at sætte mig over i et hjørne og spise chokolade og selvfede den lidt.
Men lige nu har jeg bare ikke tid, vel. There’s work to be done. Yeah!
