På kontor selvfølgelig sammen med Gollum og Gandalf. “More so than a boss, I’m more of a chilled out entertainer.”
Kun sandheden
– bøger, hverdag og politiske tanker om det private
Tag Archives: Viel spass
Mareridtsgaranti – Mød Lille Allan og vind bogen (eller trøstepræmien)
“Gå væk. Du må ikke røre ved mig. Lad være. Gå din vej.”
Miss C havde mareridt forleden. Det har hun ellers aldrig, men hun drømte at en mand havde klædt sig ud som hendes far og først da de kom hen til hans hus indså hun, at det slet ikke var hendes far, men en skummel børnelokker, der ville have hende med ind i sit hus.
Scary stuff. Men sådan er det, når man læser Lille Allan og Dobbeltgængerskolen som godnathistorie. Muhahaha.
I bogen bliver Lille Allan, der bor alene i Urbanplanen med sin far, kidnappet af en mystisk mand med lange gule fingre. Faktisk besvimer han, da han spiser en bakke forgiftede pommes friter, der smager af opvaskemiddel. Da han vågner på igen, befinder han sig på Dobbeltgængerskolen, hvor rige forældre betaler for at deres børn får en håndfuld dobbeltgængere, som er gode til det, deres egne børn ikke er gode til. Ja, det er lidt kompliceret, men også sjovt og finurligt.
Mine børn kan godt lide at historierne både er uhyggelige og sjove, og det er Lille Allan og Dobbeltgængerskolen – ligesom Ærtehalm-bøgerne (som du virkelig skal læse med dine 6-7-8-årige børn).
Som en særlig søndagsservice kan du vinde Lille Allan og Dobbeltgænger skolen, hvis du kaster en kommentar senest på fredag den 22. november. Og hvis du vinder, så har du allerede den første julegave i hus.
Denne gang er vi faktisk så heldige, at der også er en trøstepræmie, nemlig det fineste særprint af John Kenn Mortensen, der har lavet illustrationer til Lille Allan og Dobbeltgængerskolen.
Særprint betyder, at det ikke kan købes andre steder, og at det kun er dig og en håndfuld (eller to) andre mennesker, der ejer det. I verden.
Så hvad venter du på?
Gangnamstyle for udkørte mødre med store drømme
Bilreklamer… har du seriøst nogensinde fået lyst til at købe en ny bil, fordi du har set en sexy lady give den gas gennem den namibiske ørken eller på smalle bjergveje med havudsigt på Mallorca? Ikke rigtig, vel. Måske fordi det ikke er dit liv, og fordi du ligesom mig er blevet for gammel og har fået for mange børn til at forestille sig, at det Thelma og Louise-agtige liv med faste bryster og vinden i håret rent faktisk matcher dit liv.
Men så var det de fik en ny ide henne hos Fiat – og det er den første bilreklame, jeg frivilligt har set til ende. To gange. Indtil videre. Se, der kan vi tale ren målgruppe og klar identifikation helt ind i bunden af moderskabet med.
Hør den selv og fortæl mig, om du ikke fik en lille smule lyst til at sætte dine unger ind på bagsædet og kører en tur ud mod solnedgangen.
Fifty Shades of Grey – Goddamn!
I fredags fik jeg den danske oversættelse af bogen, der har vippet Harry Potter af 1. pladsen, som verdens hurtigst sælgende paperback. Og lad mig starte med at slå to ting fast:
1. Jeg læser, fordi jeg elsker gode historier, OG fordi jeg er en sucker for dygtige forfattere, der udfordrer sprogets grænser.
2. Jeg lider af en genetisk defekt, som betyder, at jeg går helt kold på bestsellere og blockbustere. Patetisk egentlig, men det er en af grundene til, at jeg aldrig fik læst Pigen, der leger med ilden eller røg med på chick lit-bølgen.
Her kommer så undtagelsen, fredagens gave, årets talk of town, Fifty Shades of Grey… 1. bind er på 534 sider, og jeg slugte det hele på to dage, og det vel at mærke i en weekend, hvor jeg var alenemor og til fødselsdag det meste af søndagen. Det var sådan lidt svært at give slip på.
Og vi kan godt starte med kritikken, for den bog kommer ved gud ikke til at kandidere til hverken Pulitzerprisen eller Man Booker Prize. Det er ikke et litterært mesterværk. Overhovedet. (Hvilket er en del af forklaringen på, hvordan det er muligt at læse 500 sider på en weekend.)
I starten var jeg da også forbeholden og irriteret over, hvor banalt sproget faktisk er… og jeg prøvede at finde grunde til, at jeg ikke skulle læse bogen færdig. Prøvede at le hånligt af de detaljerede sexscener og den hverdagsagtige monolog (og her taler vi ikke Helle Helle). Af forudsigeligheden. Og de mange oh my god-udbryd, der er markeret med kursiv gennem hele bogen.
Alligevel blev jeg hængende og læste lige en side mere og en til og så en mere.
Måske fordi den minder mig om filmen 9½ uge, og det var alligevel en temmelig stor film, dengang i slutningen af 1980’erne. Måske fordi den minder mig om historierne i Mit livs novelle, som jeg åd råt i de tidlige teenageår. Eller måske fordi det bare er en god historie med usædvanlig meget sex – faktisk har de sex mindst to gange i hvert kapitel, og det er alligevel temmelig fascinerende. Og fordi der alligevel er nogle overraskelser undervejs. Og fordi jeg til sidst (omkring side 400) besluttede mig for, at der jo heller ikke nogen grund til at intellektualisere alting. Fifty Shades of Grey er bare god underholdning, ligesom Pretty Woman – bare med meget mere sex, meget mere.
Og nu, hvor jeg er færdig, har jeg kun et kritikpunkt tilbage; nemlig at jeg kun har fået 1. bind af triologien, og det slutter selvfølgelig med at den kvindelige hovedperson skrider fra den mandlige hovedperson, selvom de begge to helst vil være sammen, men han er alt for kompliceret og hun er meget forvirret, og vi ved de finder sammen igen i bind 2, but of course, og at det nødvendigvis må blive et meget hedt gensyn. Så nu er jeg nødt til at væbne mig med tålmodighed, mens jeg venter på, at posten kommer med de to sidste bøger…
1. bind af Fifty Shades of Grey (og dermed årets veninde/værtindegave) udkommer på dansk den 31. august 2012 på Forlaget Pretty Ink
Overspringshandling #100
Åh, det her det er sjovt! At se sig selv i ord. Prøv selv på wordle.net
Et tip til en aften i byen med kæresten
Jeg var i biografen i går. Igen. God stime dér. Filmen startede 21.30, og det har mange, mange gange vist sig at være den sikre død for selv meget seværdige film. Også før jeg fik børn. Jeg har lagt Pulp Fiction i graven på den konto. Og den finske storfilm Manden uden Fortid med Markku Peltola, Kati Outinen, Annikki Tähti og Juhani Niemelä. Nå, jeg kender dem heller ikke, for jeg sov hele filmen igen, men bagefter hørte jeg, at det virkelig var en fantastisk film.
I går var det så Headhunterne, som jeg vidste lige præcis ingenting om, før vi gik ind. Altså udover at den er baseret på en bog af Jo Nesbø, og at jeg ikke læser krimier.
Det viste sig at være den vildeste krimi [slash] spændingsfilm [slash] Ocean’s 11 light, og selvom der meget langt fra George Clooney til Nikolaj Coster Waldau, så nåede jeg ikke at lukke et øje. Derimod skreg jeg skiftevis af skræk og af grin i to timer. Puha. Nå, men den kan du godt gå ind og se med din mand, når nu I får børnene passet her i næste uge. I er nok for trætte til sex bagefter, men I kommer helt sikkert til at holde godt fast i hinanden undervejs.
Så er der svar fra Søren Pind
Pyha, så slipper vi for at holde weekend uden at få svar på alle de spørgsmål, det store Søren Pind-foto giver anledning til – og som har forhindret mig at arbejde, spise, sove og være mor for mine børn i henved en uge nu. Næsten.
Berlingske Tidende har ringet til Søren Pind, og det er alt sammen bare en lille gimmick mellem ham, et chartret fly og seks sudanesere. God humor, dér! Så nu er vi tilbage ved, at det måske bare er mig, der er snerpet, for jeg forstår det stadig ikke. Men måske er det bare fordi jeg generelt ikke forstår udviklingsministeren, når han er klædt ud som Søren Pind.
No more talking, her er interviewet med Søren Pind
Klar pirat
Bare for at give dig et unikt indblik i en helt almindelig dag i ridder-sørøver-piraters liv. Hængning er åbenbart virkelig hot – ligesom økser og sværd:
Jeg tror faderen havde forestillet sig noget fodbold-golf-tennis-agtigt aktivitet, men barnet har ligeså dårlig boldfornemmelse som sin mor. Og en meget stor trang til at lave en lille gimmick ud af selv det mest trivielle, så måske jeg sku skrive ham op til en gøglerskole. For pirat kan han vel først blive, når han er stor nok til at komme på kostskole i Somalia.
Noget, der ikke er sjovt, og noget der er…
Hvorfor er det overhovedet ikke sjovt:
– når man prøver at få gang i det der NEM-id og så endelig får den hemmelige kode, som det så lykkes en at fucke så meget op, at systemet beder en bestille en ny, og man på bare fem minutter er slået tilbage til start.
Og hvorfor er det sjovt:
– når en mand, man ikke kender, fortæller en, at hans kone arbejder på skedestuen?
Derfor skal du sige dit job op!
Nå, men nu sidder vi så her. Mit visitkort og jeg. Med roser helt op i numsen – hvis jeg må være så fri. Faktisk tænker jeg, at uanset hvad der sker fra nu af, så har det egentlig været et meget godt boost at sige mit job op.
Åhr, min kollegaer har været søde, givet blomster og gaver og brugt ord som “svær at erstatte” og “uundværlig”. Overvejer helt alvorligt at sætte mig over i et hjørne og spise chokolade og selvfede den lidt.
Men lige nu har jeg bare ikke tid, vel. There’s work to be done. Yeah!
Kun sandheden 