I fredags fik jeg den danske oversættelse af bogen, der har vippet Harry Potter af 1. pladsen, som verdens hurtigst sælgende paperback. Og lad mig starte med at slå to ting fast:
1. Jeg læser, fordi jeg elsker gode historier, OG fordi jeg er en sucker for dygtige forfattere, der udfordrer sprogets grænser.
2. Jeg lider af en genetisk defekt, som betyder, at jeg går helt kold på bestsellere og blockbustere. Patetisk egentlig, men det er en af grundene til, at jeg aldrig fik læst Pigen, der leger med ilden eller røg med på chick lit-bølgen.
Her kommer så undtagelsen, fredagens gave, årets talk of town, Fifty Shades of Grey… 1. bind er på 534 sider, og jeg slugte det hele på to dage, og det vel at mærke i en weekend, hvor jeg var alenemor og til fødselsdag det meste af søndagen. Det var sådan lidt svært at give slip på.
Og vi kan godt starte med kritikken, for den bog kommer ved gud ikke til at kandidere til hverken Pulitzerprisen eller Man Booker Prize. Det er ikke et litterært mesterværk. Overhovedet. (Hvilket er en del af forklaringen på, hvordan det er muligt at læse 500 sider på en weekend.)
I starten var jeg da også forbeholden og irriteret over, hvor banalt sproget faktisk er… og jeg prøvede at finde grunde til, at jeg ikke skulle læse bogen færdig. Prøvede at le hånligt af de detaljerede sexscener og den hverdagsagtige monolog (og her taler vi ikke Helle Helle). Af forudsigeligheden. Og de mange oh my god-udbryd, der er markeret med kursiv gennem hele bogen.
Alligevel blev jeg hængende og læste lige en side mere og en til og så en mere.
Måske fordi den minder mig om filmen 9½ uge, og det var alligevel en temmelig stor film, dengang i slutningen af 1980’erne. Måske fordi den minder mig om historierne i Mit livs novelle, som jeg åd råt i de tidlige teenageår. Eller måske fordi det bare er en god historie med usædvanlig meget sex – faktisk har de sex mindst to gange i hvert kapitel, og det er alligevel temmelig fascinerende. Og fordi der alligevel er nogle overraskelser undervejs. Og fordi jeg til sidst (omkring side 400) besluttede mig for, at der jo heller ikke nogen grund til at intellektualisere alting. Fifty Shades of Grey er bare god underholdning, ligesom Pretty Woman – bare med meget mere sex, meget mere.
Og nu, hvor jeg er færdig, har jeg kun et kritikpunkt tilbage; nemlig at jeg kun har fået 1. bind af triologien, og det slutter selvfølgelig med at den kvindelige hovedperson skrider fra den mandlige hovedperson, selvom de begge to helst vil være sammen, men han er alt for kompliceret og hun er meget forvirret, og vi ved de finder sammen igen i bind 2, but of course, og at det nødvendigvis må blive et meget hedt gensyn. Så nu er jeg nødt til at væbne mig med tålmodighed, mens jeg venter på, at posten kommer med de to sidste bøger…
1. bind af Fifty Shades of Grey (og dermed årets veninde/værtindegave) udkommer på dansk den 31. august 2012 på Forlaget Pretty Ink
Kun sandheden 