Category Archives: Orlov

24. juni 2011
Skriv en kommentar
Chancen, Farmorbørn, Mig sagde hunden, Orlov, SOmeone to love

Midsommertalen

Vi har helt glemt at tale om, at det er et år – mere end et år – siden (øjeblik jeg skal lige mute Pia Kjærsgaard) den famøse orlov blev skudt i gang. Og hvordan er det så gået siden? Hvad har det betydet for din lille familie, tænker du nu. Jo, du gør. Selvfølgelig. For det er da klart, at du tror, det har forandret alt. Eller i hvert fald noget. Ellers ville det jo (vel) på en måde være spild af tid. Og penge. Og badetøj.

(Øjeblik jeg skal også lige mute Lars Løkke) . Nå, men jeg har selvfølgelig fået et nyt job. Mit eget job. Og det lunede. Det er ikke løgn, at man bliver glad af at tage sig selv alvorligt. Og at der er mange andre problemer, der forsvinder ud af ens liv – som dug for solen – når man gør det. Det er heller ikke løgn, at direktøren er godt tilfreds med de resultater, der er opnået so far. Godt tilfreds. Jeg har ikke fået en præmie, men jeg har fået mere i løn end jeg havde håbet. Ja, både på den ene måde og på den cool cash-måde.

Og jeg er ikke blevet skilt. Det er i virkeligheden en større præstation end arbejdet. Ikke fordi vi var ved at blive skilt, men fordi alle andre blev (og bliver) det, og fordi det smitter værre en både colibakterier, fugleinfluenza og sars. Tilsammen. Det ved alle, der har været tæt på det skidt. Men altså vi er her stadig. Alive and kickin’ og med et nyt fælles referencepunkt, som får hele familien til at sukke højt hver gang vi ser en autocamper. Ring til mig om 20 år, og så skal jeg genfortælle hele turen for dig med sukker på.

Men altså hverdagen… Det er temmelig meget det samme. Vågne. Konflikt. Morgenmad. Konflikt. Tøj på. Konflikt. Ud af døren. Aflevere. Måske konflikt. Arbejde-arbejde-arbejde. Hente. Begejstring. Hjem. Konflikt. Spise. Lege. Konflikt. Madpakker-aftensmad. Rydde op. Lege. Nattøj på. Konflikt. Tandbørstning. Konflikt. Læse godnathistorie. Konflikt. Sige godnat. Kæmpe cirkus. Se ligegyldigt tv. Sove. Og så forfra. Du kan selv slå op i ordbogen under hamsterhjul.

Nogle gange er der selvfølgelig lidt flere konflikter. Det er jo ikke lyserød trummerum det hele. Det må du endelig ikke tro. Vi er ligesom alle jer andre. Også selvom vi har brugt 150.000 på at flygte fra herligheden i tre måneder. Og selvom vi bildte os ind at det ville blive noget andet. Men hvis der er noget man ikke flygter fra er det hverdagen. (Og den første der hylder hverdagen. Eller siger at dem er der flest af. Eller nævner Dan Turell… får en flad og livsvarig karantæne).

Og så må der synges. Vi elsker vort land. Hvad ellers. (øjeblik jeg skal lige mute vejrudsigten)

med emneordet , , , , , ,
29. november 2010
4 kommentarer
Anbefalinger, Mig sagde hunden, Orlov

Pssst!

Jeg har fået lov til at holde et foredrag om min orlov, og jeg synes det kunne være sjovt at holde flere og dele alle de fede og knap så fede oplevelser med andre, så hvis du kender nogen eller et sted eller har et forslag eller noget, så hold dig endelig ikke tilbage. Skriv straks til suzettefrovin@mail.dk og lad mig høre. Du kan læse om foredraget her

 

med emneordet , , , ,
21. oktober 2010
4 kommentarer
Mig sagde hunden, Orlov

Problemet ved at mene noget

Hvordan kommer vi nu videre herfra? Skal jeg mene noget om noget andet? Strejkerne i Frankrig? Besparelserne på den offentlige sektor i England? Leverpostejen i dansk politik?  Vil du vide, hvad jeg synes om Får302’s forestilling Persona? Eller skal vi bare udveksle tips til gode flyverdragter? Gider du høre, hvor langt jeg har løbet i dag? Eller at jeg har købt et par bukser, der er for store? Skal vi gætte på, hvem Remees nye kæreste er – eller hvem der vinder danseshowet? Vil du se min indkøbsseddel – eller min ønskeseddel?  Eller hvad med en hemmelighed?

Måske sku vi hellere tale om, at det i dag er en måned siden vi kom hjem fra Verdens Bedste Rejse, og at alt er ved det gamle?

 

med emneordet , ,
18. oktober 2010
Skriv en kommentar
Orlov, SOmeone to love

Den bedste kur mod savn

Når nu det hele gør lidt ondt, og der er alt for lang tid til nye eventyr, og man allerede savner de gamle, er det så dejligt at lukke øjnene og lade verdens bedste film kører på replay.

Ren harakiri – og så har du jo ikke en gang set de 2.000 billeder af børn, der smiler og bader og griner og spiser is og krammer og leger og elsker at være på tur.

Heldigvis er der også andre billeder i kameraet fx lidt dokumentation af tysk fastfood. Og egentlig savner jeg jo hverken silde- eller laksesandwich med rå løg og syltede agurker. Så er frikadeller trods alt at foretrække.

med emneordet , , , ,
13. oktober 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden, Orlov

Ben-Zen

First things first, så lad os få en god ordens skyld og for at bidrage til lidt ligevægt i universet komme i gang:

  • Klokken otte er et genialt tidspunkt at skulle ud af døren med et styk sørøver og en überpyntet prinsesse.
  • Månen kan godt lide frost og er ny og sprød.
  • Våde godnatkys og to børn, der hurtigt falder i søvn, er en god start på resten af dagen.

Nogle dage er bare… dage, og kræver det lige en kanin eller to, før hatten sidder som den skal. Men jeg kom i mål igen. Nu skriver jeg sgu snart en bog om positive simple appreciative living. Snyd ikke dig selv for et nyt kapitel. I morgen.

med emneordet , , ,
12. oktober 2010
4 kommentarer
Mig sagde hunden, Orlov

Zen igen

Som lovet. 2. afsnit af Hello Reality and what’s not to love. Så i dag er jeg særligt begejstret, fordi

– det virkelig var en meget smuk morgen med fantastisk solopgang og eventyrlig dis over verdens mindste engareal mellem togskinner og motorvej.

– jeg nåede at købe nye vinterstøvler på vej til et møde.

– Lisa Ekdahls cd med ham der Himalaya-totally-in-love-fyren er dukket op og stadig holder.

Aih, ved I hvad? Jeg kan mærke det virker. Seriøst. Og du synes også det er spændende, ik? Ok, så lad os tage en dag mere…

med emneordet , , , ,
11. oktober 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden, Orlov, SOmeone to love

Hverdagszen – no kidding

Post-orlov dag 1. Jeg føler mig nødsaget til at tvinge mig selv ind i lidt sund zen a la Skyggebjerg, hvis der skal være mening med galskaben. Så i dag har været en god dag,  fordi:

1. Vi kunne stå op, da børnene vågnede i stedet for at forsøge at lokke dem til at sove lidt længere, som vi har gjort de sidste fire måneder.

2. Kollegaerne var glade for at se mig igen. Nogen endda så søde, at de spurgte om jeg bare var på besøg. You wish!

3. Yndlingsbageren er ikke lukket, men bare flyttet over på den anden side af gaden og serverer nu også en habil latte.

Se selv. Det er da slet ikke så slemt med hverdag, når man på 20 minutter lige kan ryste sådan tre dejlige oplevelser ud af ærmet. Jeg tar sgu en tur mere i morgen. Følg med. Det blir total cliff-hanger…

(Og så er det måske på sin plads at tilføje, at jeg ikke forsøger at drive plat på Madame Skyggebjergs daglige nedslag. Tværtimod ville jeg faktisk af et ganske oprigtigt hjerte ønske, at jeg var lige så god til at værdsætte de små stjerneskud,  som livet byder på.)

med emneordet , , , ,
6. oktober 2010
4 kommentarer
Orlov

Kastaniemoren

Nå, så tror jeg nok lige jeg kan læne mig tilbage og være en lille smule tilfreds med mig selv. Og det kan du i øvrigt også – altså være tilfreds med mig, for i dag fik du endelig det, du har betalt for; nemlig en mor på orlov, som laver orlovsoverskudaktiviteter med sine børn.

[Her holder vi en kunstpause, hvor du får mulighed for at anerkende min indsats. Utrolig flot overskud, ikke?]

Og hvad har det så med dig at gøre – ja, mine dagpenge er jo på en måde jo også betalt af dig. Så hvis jeg var en gul kampagneplakat fra Skat ville der stå:

Tak til Suzette for de næste tre kastaniedyr

Og jeg lyver ikke – et par stykker af dem, har Carla endda lavet. Så nu tror jeg nok den orlov er ved at have tjent sig selv ind på den gode samvittighedskonto.

Det sku da bare mangle! Tak. Selv tak. Velbekomme. Det var så lidt. Sku det være en anden gang. Selvfølgelig. Ingen problem. Altid. Så sir vi det.

med emneordet , , , ,
6. oktober 2010
Skriv en kommentar
As if, Farmorbørn, Mig sagde hunden, Orlov

Slap af med de udråbstegn!

Ved ikke lige, hvordan det er gået til at udråbstegnet er blevet så vigtigt et element i min (blog)liv, at jeg ikke kan producere en overskrift uden. Måske er det bare, fordi hver dag lige for tiden er et udråbstegn.

5 dage tilbage i dag blev der sagt! Og selvom jeg prøver at vende ryggen til, forsvinder timerne mellem hænderne på mig og samler sig langsomt som en bunke helt almindelig mandagshverdag på gulvet foran mig.

Efterårets kalendergymnastik-opvisning er under opsejling. Og når kalenderen fyldes ud af dine, mine og vores aftaler er det ved at være alvor. For snart er der alt for få imorgener at sætte sin lid til.

Så er det tid til at grave rutinemanualen frem igen. Og jeg kan jo passende starte med at slå op under Morgen og genopfriske proceduren for at få familien klar til afgang 07.20.  Hvordan var det nu? Står man op kl. 5 for at nå bad, morgenmad, børn i tøjet,  madpakker, pakke tasker, huske sedler, aftale aftensmad, udrede konflikter, børste tænder og smile imens, så alle kommer godt af sted? Og hvad hvis der kommer en ny regering inden, løser det hele sig så?

med emneordet , , , , ,
4. oktober 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden, Orlov

Jeg dør!

GULP! Nu er der mindre end en uge til orloven slutter. Børnene er begyndt i institution igen og alle mine dage er fuldt pakket frem til søndag. Nu gælder det om at søge det sidste liv ud af friheden inden vi skal i gang med 8-16 igen.

Så hvis du synes der er temmelig stille på kanalen, så er det bare fordi al min energi er ude i livet og sludre og sladre og socialisere og drikke kaffe og spise frokost og gå i teateret og se 1000 mennesker og alt det man nu kan nå, når ens børn ikke er hjemme, og man ikke har noget af det der rigtige arbejde at tage sig til. Så længe det varer…

med emneordet , ,
← Ældre indlæg