Tag Archives: Orlov

29. juni 2011
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden, Sandheden, The kids

Aldrig så snart

 

Er de unger ude af døren på en uges ferie før alting skrider.

Mandag kom jeg fx for sent op og var lige ved at misse toget og dermed et vigtigt møde. Jeg nåede det, men knap så meget in style som jeg havde forestillet mig inden.

I går ville jeg have været ud og løbe. Det blev hellere ikke til noget. Satte mig i stedet her og spiste morgenmad i en uendelighed…

image

I dag ville jeg også have været ud at løbe… Men det bliver der ikke tid til for jeg senere får  jeg 14 burmesere til middag på terrassen. Det er ganske vist.

Så nu prøver jeg lige at få langet et par artikler over disken… Det hedder god samvittighed.

med emneordet ,
23. februar 2011
Skriv en kommentar
Brokkekassen

Give me a f***ing break!

Har siddet og skrevet billedtekster til orlovsbilleder, som skal give hele familien 15 min’s of fame i lokal/regionalavisen på lørdag. Det trak sgu tænder ud. At blive trukket igennem sådan et lille frisk potpourri fra paradis, hvor solen skinner på hvert eneste freaking billede (vi viser jo ikke billeder af regnvejr i avisen, vel). Og varmt var det også. VARMT! Blev der sagt.

Og det kunne jo så passende være et vink med vognstank til Mr. Weather om at tage sit sne og sine frostgrader og tage tilbage til Nordnorge. Jeg gider ikke mere.

Jeg vil sidde i haven og grille og drikke den sidste flaske rosevin fra Slovenien og blive brun på benene. Og jeg vil have sommergæster og glade børn, der hviner i soppebassinet. Og jeg vil i gang med at lave den terrasse, hvor alle festlighederne skal foregå. Så kom nu med det der forår… Vinen er allerede lagt på køl. I kid you not.

med emneordet , , ,
29. november 2010
4 kommentarer
Anbefalinger, Mig sagde hunden, Orlov

Pssst!

Jeg har fået lov til at holde et foredrag om min orlov, og jeg synes det kunne være sjovt at holde flere og dele alle de fede og knap så fede oplevelser med andre, så hvis du kender nogen eller et sted eller har et forslag eller noget, så hold dig endelig ikke tilbage. Skriv straks til suzettefrovin@mail.dk og lad mig høre. Du kan læse om foredraget her

 

med emneordet , , , ,
18. oktober 2010
Skriv en kommentar
Orlov, SOmeone to love

Den bedste kur mod savn

Når nu det hele gør lidt ondt, og der er alt for lang tid til nye eventyr, og man allerede savner de gamle, er det så dejligt at lukke øjnene og lade verdens bedste film kører på replay.

Ren harakiri – og så har du jo ikke en gang set de 2.000 billeder af børn, der smiler og bader og griner og spiser is og krammer og leger og elsker at være på tur.

Heldigvis er der også andre billeder i kameraet fx lidt dokumentation af tysk fastfood. Og egentlig savner jeg jo hverken silde- eller laksesandwich med rå løg og syltede agurker. Så er frikadeller trods alt at foretrække.

med emneordet , , , ,
14. oktober 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden, Sandheden

Helt igennem zensationel

Aih ok, nu er jeg måske ved at nå grænsen for, hvor sjove de der zen-overskrifter er… men det ændrer jo ikke på projektet, som i hvert fald løber ugen ud. Så her er endnu en lykkelig dag i provinsen takket være:

  • Halfdan, som har sovet sin første nat uden ble. Nogen, der vil arve en halv pakke Moltek-bleer?
  • Post-Danmark, som har sørget for at børnenes regntøj kommer hjem fra Lolland lige inden regnen kaster sin klamme hånd ned over os. Og så for bare 135 kr. Lidt af et bargain, ikke?
  • Min gamle, gamle, gamle nabo og sejeste ven, som nu har rundet de 102 år (og det var 102, som i manden er født i 1908!), og i den anledning har sagt nej tak til en plejehjemsplads. Hvem faen gider og sidde der og rådne op?!
    med emneordet , , , ,
    12. oktober 2010
    4 kommentarer
    Mig sagde hunden, Orlov

    Zen igen

    Som lovet. 2. afsnit af Hello Reality and what’s not to love. Så i dag er jeg særligt begejstret, fordi

    – det virkelig var en meget smuk morgen med fantastisk solopgang og eventyrlig dis over verdens mindste engareal mellem togskinner og motorvej.

    – jeg nåede at købe nye vinterstøvler på vej til et møde.

    – Lisa Ekdahls cd med ham der Himalaya-totally-in-love-fyren er dukket op og stadig holder.

    Aih, ved I hvad? Jeg kan mærke det virker. Seriøst. Og du synes også det er spændende, ik? Ok, så lad os tage en dag mere…

    med emneordet , , , ,
    11. oktober 2010
    Skriv en kommentar
    Mig sagde hunden, Orlov, SOmeone to love

    Hverdagszen – no kidding

    Post-orlov dag 1. Jeg føler mig nødsaget til at tvinge mig selv ind i lidt sund zen a la Skyggebjerg, hvis der skal være mening med galskaben. Så i dag har været en god dag,  fordi:

    1. Vi kunne stå op, da børnene vågnede i stedet for at forsøge at lokke dem til at sove lidt længere, som vi har gjort de sidste fire måneder.

    2. Kollegaerne var glade for at se mig igen. Nogen endda så søde, at de spurgte om jeg bare var på besøg. You wish!

    3. Yndlingsbageren er ikke lukket, men bare flyttet over på den anden side af gaden og serverer nu også en habil latte.

    Se selv. Det er da slet ikke så slemt med hverdag, når man på 20 minutter lige kan ryste sådan tre dejlige oplevelser ud af ærmet. Jeg tar sgu en tur mere i morgen. Følg med. Det blir total cliff-hanger…

    (Og så er det måske på sin plads at tilføje, at jeg ikke forsøger at drive plat på Madame Skyggebjergs daglige nedslag. Tværtimod ville jeg faktisk af et ganske oprigtigt hjerte ønske, at jeg var lige så god til at værdsætte de små stjerneskud,  som livet byder på.)

    med emneordet , , , ,
    10. oktober 2010
    1 kommentar
    Brokkekassen, Mig sagde hunden

    Kys det nu, det satans liv!

    Imorgen tæller virkeligheden igen. I dag skal vi huske at tænke over, hvad der skal på madpakkerne, og hvad vi skal spise, og hvem der er hjemme hvornår. Vi skal huske at pakke tasker til børnehaven, at finde togkortet frem og koordinere ugens første dag, hvor jeg henter børn, tager videre til møde, mens søde Selma passer børnene, indtil Casper kommer hjem Hello reality!

    Og det er ikke fordi jeg drømmer om at blive hjemmelavet marmelade-mor, men tid du, det ku jeg sgu godt bruge noget mere af. Og fleksibilitet. Jeg blir ligesom en mindre sur mor – og måske et sjovere menneske. Sådan en der kan grine af et spildt glas mælk. Men i morgen er det slut. Så er der ikke noget at grine af. Så er det bare ud af fjerene kl. nul-seks-hundrede, ned og spise morgenmad, op og tage tøj på, ud og børste tænder, rede hår og vaske søvnen ud af øjnene, og finde sko, kysse farvel og vi ses.

    Du skal ikke have ondt af os, for det er jo bare sådan hverdagen er – for os allesammen, ikke? Og det går over igen, ikke? Altså når børnene flytter hjemmefra, ikke? Så nu gælder det bare om at bide tænderne sammen og købe en bideskinne, hvis jeg sku få lidt spændingshovedpine af at koordinere, arrangere og eksistere.

    med emneordet , , , , , , ,
    6. oktober 2010
    4 kommentarer
    Orlov

    Kastaniemoren

    Nå, så tror jeg nok lige jeg kan læne mig tilbage og være en lille smule tilfreds med mig selv. Og det kan du i øvrigt også – altså være tilfreds med mig, for i dag fik du endelig det, du har betalt for; nemlig en mor på orlov, som laver orlovsoverskudaktiviteter med sine børn.

    [Her holder vi en kunstpause, hvor du får mulighed for at anerkende min indsats. Utrolig flot overskud, ikke?]

    Og hvad har det så med dig at gøre – ja, mine dagpenge er jo på en måde jo også betalt af dig. Så hvis jeg var en gul kampagneplakat fra Skat ville der stå:

    Tak til Suzette for de næste tre kastaniedyr

    Og jeg lyver ikke – et par stykker af dem, har Carla endda lavet. Så nu tror jeg nok den orlov er ved at have tjent sig selv ind på den gode samvittighedskonto.

    Det sku da bare mangle! Tak. Selv tak. Velbekomme. Det var så lidt. Sku det være en anden gang. Selvfølgelig. Ingen problem. Altid. Så sir vi det.

    med emneordet , , , ,
    6. oktober 2010
    Skriv en kommentar
    As if, Farmorbørn, Mig sagde hunden, Orlov

    Slap af med de udråbstegn!

    Ved ikke lige, hvordan det er gået til at udråbstegnet er blevet så vigtigt et element i min (blog)liv, at jeg ikke kan producere en overskrift uden. Måske er det bare, fordi hver dag lige for tiden er et udråbstegn.

    5 dage tilbage i dag blev der sagt! Og selvom jeg prøver at vende ryggen til, forsvinder timerne mellem hænderne på mig og samler sig langsomt som en bunke helt almindelig mandagshverdag på gulvet foran mig.

    Efterårets kalendergymnastik-opvisning er under opsejling. Og når kalenderen fyldes ud af dine, mine og vores aftaler er det ved at være alvor. For snart er der alt for få imorgener at sætte sin lid til.

    Så er det tid til at grave rutinemanualen frem igen. Og jeg kan jo passende starte med at slå op under Morgen og genopfriske proceduren for at få familien klar til afgang 07.20.  Hvordan var det nu? Står man op kl. 5 for at nå bad, morgenmad, børn i tøjet,  madpakker, pakke tasker, huske sedler, aftale aftensmad, udrede konflikter, børste tænder og smile imens, så alle kommer godt af sted? Og hvad hvis der kommer en ny regering inden, løser det hele sig så?

    med emneordet , , , , ,
    ← Ældre indlæg