Tag Archives: rejse

3. august 2011
2 kommentarer
Mig sagde hunden, Sandheden, SOmeone to love, The kids

Hun vokser ud af mig

I morges redte hun selv sit hår og lavede en hestehale. Sådan en pæn en, der er redt sammen med børste og sirligt samlet med en elastik. Hun strøg selv det lidt for lange pandehår væk fra øjnene og satte det fast med et spænde. Og hendes tøj matchede – ikke meget gipsy tilbage i det barn.

Nu er hun en af de store i børnehaven. En af de ældste. Dem, der taber tænder, og som ikke længere har basun-englekinder.

Jeg forstår fandme godt, hvorfor forældre tuder, når børnene starter i skole. For der mister vi dem jo sådan rigtigt første gang. Der holder de op med at blive passet på dagen lang. Der udfordrer jungleloven civilisationen, og der bliver de rigtige små mennesker, der skal præstere i virkeligheden. Ikke flere perleplader og mudderkager som lovligt tidsfordriv.

Jeg har et år og 390 madpakker  endnu. Til at kramme et barn, der alligevel aldrig har været et krammebarn. Til at give slip og øve mig i at vinke farvel sådan rigtigt. Aih ok, ikke rigtigt, vel? For det er jo først når hun pakker sin rygsæk og rejser til Indien og ryger sig skæv og roder rundt med australske surfertyper og sover på interimistiske hoteller, at jeg for alvor siger farvel. (Og så skal du høre mig pive.)

Men altså inden vi når så langt, så er der lige noget alfabet og nogle tabeller, der skal læres (foruden alt det andet). Og sammenlignet med rejsen til Indien er det alligevel til at tage og føle på. I første omgang får hun vel brug for nogle til at øve 9-tabellen med – selvom jeg indrømmer, at jeg måske ikke er det mest oplagte valg til lige præcis den opgave.

med emneordet , , , , , ,
30. juli 2011
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Farmorbørn

And the winner is…

I dag er jeg på vinderholdet. Ironisk nok i en kronikkonkurrence i Information om, hvad præstationskulturen gør ved os allesammen. Og jeg kan bare sige, at den der sms, der tikkede ind på min telefon sent tirsdag eftermiddag, den gjorde ualmindeligt godt. Ikke mindst fordi der ud over æren også fulgte to flybilletter til Island med i begejstringen. Så nu er der dømt shopping i Reykjavik, nordlys på romantisk hotel i ødemarken og den slags ødselt tidsfordriv.

Kronikken? Den handler om sådan nogle som mig, der har travlt med at lade som om, at jeg ikke har en eneste lillebitte ambition på mine børns vegne, selvom jeg nærmest ikke har andet. Måske kender du det? Bare lidt? Nå, men i hvert fald kan du så læse om sådan nogle som mig og mit særligt talentfulde barns potentiale lige her

med emneordet , , , ,
30. juni 2011
5 kommentarer
Anbefalinger

Det skal du (ikke) læse i ferien

For your eyes only. En lille top 10 med bøger, du kan tage med dig i hængekøjen (og som ikke er for tunge at tage en lur under):

1. Lone Aburas: Den svære toer

Det er god humor, det der. Rigtig god og underspillet humor. Hurtig læst. Easy access. Perfekt sommerbog. Og hvis du morede dig godt, kan du jo passende læse hendes debutroman Føtexsøen bagefter. Den er næsten endnu sjovere.

 

2. Sara Stridsberg: Darling River

En moderne Lolitafortælling om et menneske, der på alle måder går i opløsning. Sara Stridsbergs ord er på en gang guddommelige og frastødende. Jeg er en stor fan.

 

 

3. Søren Ulrik Thomsen: Rystet spejl

Så du læser ikke digte? Se, det er en fejl. Særligt hvis du har børn. Digte og noveller er vejen frem, når man hele tiden er i fare for at blive afbrudt. Og Søren Ulrik Thomsen… ahmen, han er kongen og skriver guddommelige digte fuld af ord og mening og stemninger, som du ikke behøver en doktorgrad i litteratur for at få noget ud af at læse.

4. Göran Tunström: Tyven

En af de aller-allerbedste bøger, jeg har læst. Nogensinde. Der er ikke meget at grine af, men masser af gyse over i fortællingen om krøblingen Johans jagt på Sølvbiblen, det svenske nationalklenodie.  Da Vinci-mysteriet er seriøs lokumslitteratur ved siden af.

 

5. Karl Over Knausgård: Min kamp

Den lange, lange norske, selvbiografiske roman, som fortsætter i det uendelige. Jeg er godt igennem første del, og der er virkelig smæk for skillingen i den unge Knausgårds norske provinslivs ungdom. Han skriver med lyn og torden og med en sproglig begejstring, som smitter alle, der elsker ord.

 

6. Roy Jacobsen: Mit vidunderbarn

Det er den sprødeste historie om en dreng og hans mor og hans familie – fortalt så fint af netop den dreng, bogen handler om. Jeg er fuld af beundring over, at Roy Jacobsen så ubesværet rammer den tone. Seriøst en god bog.

 

7. Anna Funder: Stasiland

Og nu til noget helt andet, for det her er ikke en roman, men en historisk beskrivelse og kortlægning af livet bag Muren beskrevet af en australsk journalist. Det er en aldeles gruopvækkende fortælling om, hvordan en efterretningstjeneste kan flytte ind i hovederne på en hel nation. Scary stuff.

 

8. Kari Hotakainen: Hjemmefronten

En virkelig, virkelig morsom historie om den moderne mand og alt det, han giver, hvad takken er for hans indsats og transformation til metroseksuel, og ikke mindst, hvor galt det kan gå, når han pludselig får nok.

 

 

9. Hallgrímur Helgason: 101 Reykjavik

Mere (sort) humor. Denne gang fra Island før krisen. Om 34-årige Hlynur, der er på bistandshjælp og stadig bor hjemme hos sin mor, og som tilbringer natten på Reykjaviks barer, hvor han desperat forsøger at støve kvinder op. Gæt selv hvordan det går. Nuancerede lige mit syn på en ø i outback Nordsøen.

10. J.M. Coetzee: Vanære

Coetzee er virkelig Gud. Hvid sydafrikaner, der allerede under apartheid, skrev om hans kontrastfyldte land og konsekvenserne af det hvide styres raceadskillelsespolitik. Vanære er en fortælling fra tiden efter apartheid og handler om fordomme og tilgivelse både i det nære og i det fjerne. En lille bog, der gør et stort indtryk.

 

Dem her skal jeg selv læse

Helle Helle: Dette burde skrives i nutid

Gudinden af hverdag og drama i det små

 

 

Jonathan Franzen: Frihed

Jeg elskede, elskede Korrektioner og håber, at Franzens nye bog er lige så skarp og underholdende.

 

 

Dy Plambeck: Gudfar

En af de nye unge forfattere. Hendes forrige roman Texas Rose var rigtig god, og jeg har læst de første otte sider af Gudfar og er allerede grebet af historien.

 

Colum McCann: Lad kun verden tumle sig

Prisbelønnet i alle ender og kanter og eftersigende en fremragende bog fra 1970’ernes USA.

 

 

Og den her kan du så passende gå uden om

Kirsten Thorup: Tilfældets gud

Altså med mindre du virkelig elsker klicheer om små sorte børn i Afrika og store, bredskuldrede, følelsesforladte karrierekvinder i Vesten, så er der ingen grund til at læse så meget som en side i den her bog. Jeg har læst det hele, fordi jeg troede det blev bedre, og fordi jeg virkelig, virkelig godt kan lide  det, Kirsten Thorup skriver. Desværre blev det ikke bedre. Slet ikke. I stedet skulle du hellere tage at læse Den anden hånd af Chris Cleave (eller til nøds) En dråbe i havet af Kirsten Hamman, hvis du virkelig vil udfordres på mødet mellem verdens fattigste og Vestens hovmod.

med emneordet , ,
24. juni 2011
Skriv en kommentar
Chancen, Farmorbørn, Mig sagde hunden, Orlov, SOmeone to love

Midsommertalen

Vi har helt glemt at tale om, at det er et år – mere end et år – siden (øjeblik jeg skal lige mute Pia Kjærsgaard) den famøse orlov blev skudt i gang. Og hvordan er det så gået siden? Hvad har det betydet for din lille familie, tænker du nu. Jo, du gør. Selvfølgelig. For det er da klart, at du tror, det har forandret alt. Eller i hvert fald noget. Ellers ville det jo (vel) på en måde være spild af tid. Og penge. Og badetøj.

(Øjeblik jeg skal også lige mute Lars Løkke) . Nå, men jeg har selvfølgelig fået et nyt job. Mit eget job. Og det lunede. Det er ikke løgn, at man bliver glad af at tage sig selv alvorligt. Og at der er mange andre problemer, der forsvinder ud af ens liv – som dug for solen – når man gør det. Det er heller ikke løgn, at direktøren er godt tilfreds med de resultater, der er opnået so far. Godt tilfreds. Jeg har ikke fået en præmie, men jeg har fået mere i løn end jeg havde håbet. Ja, både på den ene måde og på den cool cash-måde.

Og jeg er ikke blevet skilt. Det er i virkeligheden en større præstation end arbejdet. Ikke fordi vi var ved at blive skilt, men fordi alle andre blev (og bliver) det, og fordi det smitter værre en både colibakterier, fugleinfluenza og sars. Tilsammen. Det ved alle, der har været tæt på det skidt. Men altså vi er her stadig. Alive and kickin’ og med et nyt fælles referencepunkt, som får hele familien til at sukke højt hver gang vi ser en autocamper. Ring til mig om 20 år, og så skal jeg genfortælle hele turen for dig med sukker på.

Men altså hverdagen… Det er temmelig meget det samme. Vågne. Konflikt. Morgenmad. Konflikt. Tøj på. Konflikt. Ud af døren. Aflevere. Måske konflikt. Arbejde-arbejde-arbejde. Hente. Begejstring. Hjem. Konflikt. Spise. Lege. Konflikt. Madpakker-aftensmad. Rydde op. Lege. Nattøj på. Konflikt. Tandbørstning. Konflikt. Læse godnathistorie. Konflikt. Sige godnat. Kæmpe cirkus. Se ligegyldigt tv. Sove. Og så forfra. Du kan selv slå op i ordbogen under hamsterhjul.

Nogle gange er der selvfølgelig lidt flere konflikter. Det er jo ikke lyserød trummerum det hele. Det må du endelig ikke tro. Vi er ligesom alle jer andre. Også selvom vi har brugt 150.000 på at flygte fra herligheden i tre måneder. Og selvom vi bildte os ind at det ville blive noget andet. Men hvis der er noget man ikke flygter fra er det hverdagen. (Og den første der hylder hverdagen. Eller siger at dem er der flest af. Eller nævner Dan Turell… får en flad og livsvarig karantæne).

Og så må der synges. Vi elsker vort land. Hvad ellers. (øjeblik jeg skal lige mute vejrudsigten)

med emneordet , , , , , ,
3. juni 2011
2 kommentarer
Sandheden, SOmeone to love

Til alle jer katteejere

Hold nu godt fast, for det her er måske, eller faktisk temmelig sikkert den eneste gang. Om igen. Det er den eneste gang, du kommer til at se søde dyr på bloggen. Normalt ikke lige min spidskompetence eller interesseområde. Men bare for at sige, at jeg ikke er helt hjerteløs.

So here’s to you fra en skovl i Thailand with love:

image

med emneordet , ,
2. juni 2011
Skriv en kommentar
Sandheden

Køkkensnak

med emneordet , ,
2. juni 2011
3 kommentarer
Sandheden

Gemmer du dig også ved floden?

Nå, men jeg har så brugt de to sidste dage på at lave interviews med burmesiske børn, der er smuglet over grænsen til Thailand for at tale med os. Det er sådan set første gang de er i Thailand, og de har hverken pas eller identifikationspapirer. Det lokale politi ved, de er her, men ellers er det bare med ikke at gøre så meget væsen af sig. Det er i øvrigt også første gang for flere af dem, at de ser byer med asfalterede veje eller prøver at køre i bil. De har gået en dag (morgen til aften) gennem junglen, sejlet tre timer over floden og kørt yderligere et par timer i bil for at komme her til. Bare for at tale med os. Og det meste af tiden sidder de jo egentlig bare og venter. På at tale med os.

image

De er søde, men også lidt svære at tale med. Både fordi de ikke forstår engelsk, men også fordi de er meget høflige og helst vil svare rigtigt på spørgsmålene. Og spørgsmålene er svære at stille, og endnu svære at svare på, når man ikke er vokset op et samfund, hvor ens forældre, lærer og alle de andre voksne hele tiden inddrager en i alverdens beslutninger. Eller beder en om at have en holdning til alt mellem himmel og jord. Fx gik det sådan her:

Mig: Hvad laver du så, når du kommer hjem fra skole?

Pigen: Så arbejder jeg i rismarken sammen med mine forældre, og bagefter laver jeg aftensmad.

Mig: Hvad kan du bedst lide?

Pigen: At lave mad.

Mig: Hvorfor?

Pigen, efter laaaaaaaaaang pause, usikkert smil: Det ved jeg ikke.

Børnene bor i landsbyer i den del af Burma, der hedder Karenstate. Selvom de har en form for selvstyre, patruljerer det burmesiske militær jævnligt i området.

En af pigerne fortalte med stille stemme og et roligt blik:

“En aften, da mørket var faldet på, kom soldaterne. Jeg var i vores bambushytte med min far og mor og mine søskende. Min mor sagde til os, at vi skulle være stille, så soldaterne ikke opdagede os. Min far fandt en sæk ris, mens min mor bandt min bror på 2 år fast på ryggen. Min mindste lillebror var to måneder, ham tog hun i armene, og så løb vi alt, hvad vi kunne, hele familien. Vi gemte os ved floden, hvor vi sov på madrasser, som vi lavede af bananblade. Soldaterne byggede en lejr i vores landsby, så vi kunne ikke komme tilbage. Nu bor vi i en anden landsby. Jeg er bange for, at soldaterne kommer for, hvis de ser os, skyder de os eller tager os med. Dem, de tog med fra min gamle landsby, har jeg ikke set siden.”

Vi har stadig ikke fået bestilt et hotel til sommerferien eller købt sandaler til børnene. Jeg har heller ikke fået gravet terrassen i haven færdig eller fået kopieret familiefotos til børnehaven. Men… ikke?

med emneordet , , , ,
31. maj 2011
1 kommentar
Anbefalinger, Mig sagde hunden

Guld og Buddha – det er lige mig

Jeg har efterhånden været op i halvandet døgn uden at sove mere end små korte powernaps. Det kan man godt blive lidt mærkelig af, skulle jeg hilse at sige. Men altså Thailand, egå? Det er bare megafedt. Stadigvæk. Varmen holder. Regnskoven holder. Templerne holder. Stemningen holder. Karryen holder. Og Bob Marley holder (der er ikke noget som den lille rastafætter, der kan vække mit slumrende backpackergen til live. Åh, hvem der bare var 19 igen…) Nå, men jeg er jo sådan set på arbejde, og det er da heller ikke fordi vi har ligget og røget os skæve i skyggen. Det eneste, jeg er skæv af, er for lidt søvn og tidszoner, der krydser hinanden. I morgen står den på interviews, interviews, interviews…

Men indtil da skal du ikke snydes for det smukke nordlige Thailand. Me I like.

med emneordet , ,
27. maj 2011
2 kommentarer
Farmorbørn, SOmeone to love

Det poetiske barn

Jeg er lige i gang med at modbevise, at selvom forældrene (mig) ikke har et alt for asketisk forhold til bandeord (og kussetyve), behøver der ikke komme havnearbejderunger ud i den anden ende.

Fx kan ens barn godt sige ting som: I virkeligheden er jeg en engel, men en dag kom der en og tog mine vinger, så nu kan jeg ikke flyve mere.

P.S. Han kan også godt sige dumme mor og du er grim og så sparker jeg dig, men det er naturligvis kun rent undtagelsesvis. Og vi slår hårdt ned. Lige med det samme. For sådan taler vi ikke til hinanden. Hjemme hos er vi alle sammen engle uden vinger og så er det nemt at glemme sølvstøvet indimellem.

med emneordet , , ,
24. maj 2011
Skriv en kommentar
Anbefalinger

Berlin #8

image

image

Når nu jeg ikke kan få Kastanienallee eller Kollwitz Platz, må jeg kaste lidt god gammeldags zen henover matriklen på Kystvej. Trods alt en taknemmelig årstid at gøre forsøget.

med emneordet
← Ældre indlæg
Nyere indlæg →