Category Archives: Anbefalinger

Nicolas Winding Refn, egå?

Han styrer for vildt. Drive er en fed, fed film. Ryan Gosling er guddommelig god i rollen som Mr. Silencio, som skræmmende, uudgrundelige blød og benhård mand. Plottet er godt tænkt, stramt komponeret og aldeles overraskende. Jeg synes Nicolas styrer for vildt (vi nåede lige at blive i tvivl, men nu er manden, der gav os Pusher, tilbage for fuld skrald). Og det er jo så i øvrigt én god ting, man kan glæde sig over ved efteråret, for nu er verden igen fuld af film, som man kan drukne sig i.

med emneordet , ,

Det du elsker

Louise Doughty: Det du elsker. Aben Maler, 2011

Tænk, hvis man var sådan en, der fik bøger tilsendt helt gratis med posten. Ja, jeg taler anmeldereksemplarer. Kvit og frit, fordi man var sådan lidt anmelderagtig i det.

Nå, men det er så det, der er sket for mig. At jeg har fået en bog med posten. At jeg har læst den. Og at jeg har lovet at anmelde den. Jeg har ikke lovet at give stjerner, så det gør jeg ikke.

Handlingen
Den handler om en kvinde, som lige er blevet skilt fra sin mand, som hun vist elskede ret meget. Men så fandt han en anden, en ny kollega på arbejdet, som både var dygtig og sød. Så flyttede de fra hinanden, selvom de havde to børn. En dreng og en pige, og så fik faren en ny baby (en dreng) med den nye dame, og det viser sig at de måske slet ikke er så lykkelige, som kvinden tror. Men det er først til sidst man finder ud af det, for først handler bogen om, at datteren skal til gymnastik med en veninde og så bliver de kørt ned og dør. Og det er faktisk mest det bogen handler om, at kvinder/moren/ekskonen bliver meget ked af det, og så tænker hun tilbage på dengang hun mødte sin mand og da de fik børn og da de blev skilt. Hun ligger rigtig meget og sover i datterens seng, fordi hun savner hende så meget og er så ked af det og også meget alene. Hun glemmer tit, at hun også har en søn, og han er også meget alene, indtil han flytter hjem til sin far, og kvinden beslutter sig for at finde ud af, hvem der kørte hendes datter ihjel.

Vurderingen
Det er en meget forfærdelig historie – og faktisk også en meget ensom fortælling, når man tænker over det, fordi kvinden er så meget alene, og der næsten ikke er nogen til at tage sig af hende, men også fordi hun faktisk mest har lyst til at ligge i datterens seng. Og ligger der og mindes det meste af tiden.

Den fælles historie om kvinden og hendes mand og deres møde er det bedste ved bogen. Det er noget meget skævt i deres forhold uden det står helt klart om han er den onde eller bare den umodne. Men det skaber en usikkerhed i bogen, som driver den frem, og det er godt. Og så er der den del af bogen, hvor hun finder flugtbilisten. Det sætter også sine spor, fordi mødet er så overraskende og voldsomt, selvom dele af den historie måske ikke er så overbevisende.

Jeg læste bogen hurtigt og var egentlig også opslugt af den imens, men da den var slut var det alligevel som om jeg manglede noget. Som om der var dele af historien, både det med kvinden og hendes mand der måske/måske ikke finder sammen igen, og det med jagten på flugtbilisten, der ikke blev foldet helt ud.

Tag den med i sommerhus i efterårsferien, hvis du skal af sted med hele familien. For så har du udmærket underholdning, mens børnene (i et kvarter ad gangen) leger i haven. Hvis jeg skulle give den stjerner, ville jeg måske give den en midterstjerne, fordi det var en fin bog, men ikke den bedste, jeg har læst (hvis det overhovedet er et rimeligt sammenligningsgrundlag).

Aih, var jeg lidt for meget på den side/på den anden side, dér

Her er måske en lidt mere entydig anmeldelse fra engeske The Guardian

med emneordet , ,

Hvis du ikke kan få nok

P.S. Mere anmelderi på vej. Jeg er inde i en god gænge, kan jeg mærke.

Så i morgen kan du glæde dig til at høre om Det du elsker, som jeg formedelst har fået lov til at læse før den udkommer på fredag. Det blir spændende, og jeg ved du glæder dig. Bis bald.

med emneordet ,

Et tip til en aften i byen med kæresten

Jeg var i biografen i går. Igen. God stime dér. Filmen startede 21.30, og det har mange, mange gange vist sig at være den sikre død for selv meget seværdige film. Også før jeg fik børn. Jeg har lagt Pulp Fiction i graven på den konto. Og den finske storfilm Manden uden Fortid med  Markku Peltola, Kati Outinen, Annikki Tähti og Juhani Niemelä. Nå, jeg kender dem heller ikke, for jeg sov hele filmen igen, men bagefter hørte jeg, at det virkelig var en fantastisk film.

I går var det så Headhunterne,  som jeg vidste lige præcis ingenting om, før vi gik ind. Altså udover at den er baseret på en bog af Jo Nesbø, og at jeg ikke læser krimier.

Det viste sig at være den vildeste krimi [slash] spændingsfilm [slash] Ocean’s 11 light, og selvom der meget langt fra George Clooney til Nikolaj Coster Waldau, så nåede jeg ikke at lukke et øje. Derimod skreg jeg skiftevis af skræk og af grin i to timer. Puha. Nå, men den kan du godt gå ind og se med din mand, når nu I får børnene passet her i næste uge. I er nok for trætte til sex bagefter, men I kommer helt sikkert til at holde godt fast i hinanden undervejs.

 

med emneordet , , , ,

Breaking News! Lars Løkke uncensored

Foranlediget af dagens afsløringer (og genopfriskning) af den regerende statsministers sande interesser bringer vi her, ærede læsere, den tale, som Hr. Lars Løkke holdt i august på Venstres sommermøde på Bornholm.

Forud for sommermødet udtalte han til Politiken: »Derfor har jeg besluttet mig for ikke at komme med politiske budskaber nu. De må vente til Venstres sommermøde i august«. Og hvis du har glemt, hvad de centrale pointer var, får du nu chancen for at genlæse den visionære tale:

Kære venner! Jeg tror mange har det lige som mig. Sommermødet er den tid på året, hvor vi har flest tømmermænd. Hvor vi tænker over de fester, vi har været til. Og vi tænker over de fester, der kommer. Og hvordan ser det så ud, når jeg skal gøre status?

Ja, den følelse der kommer til mig, er en stolthed over at være medlem af et parti, hvor vi har gode muligheder for at få gang i den og frihed til at købe billig spiritus. Det er en glæde over at være medlem af et parti, hvor vi tager os af hinanden, hvor vi byder hinanden op til dans. Venstre er ikke et perfekt parti, men vi er gode til at feste.

Jeg er selv født med festerne inden for rækkevidde. Fra mine første år i VU over tiden som lokalpolitikere til medlem af Folketinget. Som så mange andre unge greb jeg de fester, jeg blev tilbudt. Og for os der er vokset op med festerne, kan invitationerne næsten føles som en selvfølge. Men det er det ikke. Det er noget, jeg skal arbejde for hver dag.

De sidste to år har vi kæmpet for at komme ud af den værste økonomiske krise, verden har oplevet siden 2. Verdenskrig. Vi har holdt fester, som var svære, men nødvendige. Det kan mærkes. Vi kan glæde os over resultatet af vores indsats. Fremgang for danske værtshuse. Lave priser på alkohol. Flere tømmermænd end i andre partier. Respekt om Venstres fester ude i verden.

Det ser også ud, som om Venstres medlemmer i år har drukket lidt mere end sidste år. Optimismen er så småt ved at vende tilbage. Det er positivt. Det skal vi fejre. I flere partier har man ikke gennemført de fornødne reformer. Derfor har man måtte skære drastisk i festerne, hæve prisen på alkohol og lukke flere værtshuse. Det har ført til uro blandt medlemmerne og optøjer i flere lokalafdelinger rundt om i landet.

I Venstre handler vi i tide. Vi sender de nødvendige invitationer. Vi holder en fælles fest. Der får vi også brug for, når vi skal fremad. For lige som andre partier står vi over for den udfordring, at der bliver færre unge og flere ældre. Vi er mange, der lever længere, og det skal vi selvfølgelig fejre. Desværre hænger regnestykket ikke sammen. I dag drikker kun halvdelen af medlemmerne i Venstre, og fremover bliver det færre. Derfor står vi ved en skillevej. Vi skal vælge, hvilken vej vi vil gå. Hvis vi passivt lader udviklingen fortsætte, vil vi støt og roligt blive trukket i retning af kedeligere fester. Og vi vil blive nødt til at skære i antallet af gratis shots og fadøl. Det ønsker jeg ikke. Det ønsker ingen af os. Tværtimod.

Der er kun en farbar vej: Gennem sjove fester og gennem mere gratis alkohol må vi sikre, at vi får så mange til at drikke som muligt. Derfor skal vi prioritere vores fester med stor omhu. På den måde kan vi skabe et robust grundlag for at udvikle vores parti. Til glæde for os alle sammen.

Vi har brug for, at alle møder op til festerne næste år. Vi er simpelthen nødt til at kræve lidt mere af hinanden. Jeg foreslår derfor, at vi gradvist nedsætter aldersgrænsen for, hvornår man må sælge og udskænke alkohol til unge.

Vores fester bygger på værdier, som vi har kæmpet for i generationer. Ansvar for det fælles. Frihed til forskellighed. Lige muligheder for kvinder og mænd. Og det vil vi ikke give køb på. Når man vælger at melde sig ind i Venstre, skal det være, fordi man vil være en del af festerne. Vi har plads til alle, der både kan og vil.

Venstre er ikke et perfekt parti. Men det er et godt parti. Et af de bedste, der findes. Vi står i en ny tid med nye udfordringer, men de kan overvindes med dans på bordene og fadøl i hanerne. Sammen må vi kæmpe for det vi har kært. Godt sommermøde – vi ses i baren!

med emneordet , , ,

Netto gør det enkelt

image

Gå bare direkte til kassen. Så er du klar til en sjov og sikker weekend med back-up…

Vi bringer en meddelelse (måske er den til dig)

image

Her er noget andet, jeg aldrig bliver træt af: Offentlig meddelelser til borgerne skrevet af en, der helt sikkert ved hvad han taler om. Det gør vi andre bare ikke – heller ikke selvom det står i Information…

med emneordet

Til ære for…

Det er kvinder som mig, der snakker og snakker og snakker. Og så er der kvinder som Gloria Steinem, der rykker verden et andet sted hen…

Jeg er den største fan og den dokumentar om hende, som netop har fået premiere, er en meget, meget fin reminder om, hvorfor 1970’erne trods alt var et vigtigt årti for kvinder (og mænd).

Se, den hvis du får chancen…

Og læs den her fine kommentar til filmen

med emneordet , , , ,

Hvem der bare var Janelle Monáe

Hvis vi var i maj, ville jeg skyde sommeren igang med Janelle Monáe. Hvis jeg var 14, ville jeg gøre et seriøst forsøg på at samle noget af hendes attitude op. Hvis jeg var soul med hang til rock, ville jeg være temmelig stolt. Hvis jeg var dansesko, ville jeg begynde at varme op nu. Hvis jeg var dig, ville jeg elske hende lige så højt som jeg gør. Se det som en anbefaling af den varmeste slags.

med emneordet , ,

And the winner is…

I dag er jeg på vinderholdet. Ironisk nok i en kronikkonkurrence i Information om, hvad præstationskulturen gør ved os allesammen. Og jeg kan bare sige, at den der sms, der tikkede ind på min telefon sent tirsdag eftermiddag, den gjorde ualmindeligt godt. Ikke mindst fordi der ud over æren også fulgte to flybilletter til Island med i begejstringen. Så nu er der dømt shopping i Reykjavik, nordlys på romantisk hotel i ødemarken og den slags ødselt tidsfordriv.

Kronikken? Den handler om sådan nogle som mig, der har travlt med at lade som om, at jeg ikke har en eneste lillebitte ambition på mine børns vegne, selvom jeg nærmest ikke har andet. Måske kender du det? Bare lidt? Nå, men i hvert fald kan du så læse om sådan nogle som mig og mit særligt talentfulde barns potentiale lige her

med emneordet , , , ,