Louise Doughty: Det du elsker. Aben Maler, 2011
Tænk, hvis man var sådan en, der fik bøger tilsendt helt gratis med posten. Ja, jeg taler anmeldereksemplarer. Kvit og frit, fordi man var sådan lidt anmelderagtig i det.
Nå, men det er så det, der er sket for mig. At jeg har fået en bog med posten. At jeg har læst den. Og at jeg har lovet at anmelde den. Jeg har ikke lovet at give stjerner, så det gør jeg ikke.
Handlingen
Den handler om en kvinde, som lige er blevet skilt fra sin mand, som hun vist elskede ret meget. Men så fandt han en anden, en ny kollega på arbejdet, som både var dygtig og sød. Så flyttede de fra hinanden, selvom de havde to børn. En dreng og en pige, og så fik faren en ny baby (en dreng) med den nye dame, og det viser sig at de måske slet ikke er så lykkelige, som kvinden tror. Men det er først til sidst man finder ud af det, for først handler bogen om, at datteren skal til gymnastik med en veninde og så bliver de kørt ned og dør. Og det er faktisk mest det bogen handler om, at kvinder/moren/ekskonen bliver meget ked af det, og så tænker hun tilbage på dengang hun mødte sin mand og da de fik børn og da de blev skilt. Hun ligger rigtig meget og sover i datterens seng, fordi hun savner hende så meget og er så ked af det og også meget alene. Hun glemmer tit, at hun også har en søn, og han er også meget alene, indtil han flytter hjem til sin far, og kvinden beslutter sig for at finde ud af, hvem der kørte hendes datter ihjel.
Vurderingen
Det er en meget forfærdelig historie – og faktisk også en meget ensom fortælling, når man tænker over det, fordi kvinden er så meget alene, og der næsten ikke er nogen til at tage sig af hende, men også fordi hun faktisk mest har lyst til at ligge i datterens seng. Og ligger der og mindes det meste af tiden.
Den fælles historie om kvinden og hendes mand og deres møde er det bedste ved bogen. Det er noget meget skævt i deres forhold uden det står helt klart om han er den onde eller bare den umodne. Men det skaber en usikkerhed i bogen, som driver den frem, og det er godt. Og så er der den del af bogen, hvor hun finder flugtbilisten. Det sætter også sine spor, fordi mødet er så overraskende og voldsomt, selvom dele af den historie måske ikke er så overbevisende.
Jeg læste bogen hurtigt og var egentlig også opslugt af den imens, men da den var slut var det alligevel som om jeg manglede noget. Som om der var dele af historien, både det med kvinden og hendes mand der måske/måske ikke finder sammen igen, og det med jagten på flugtbilisten, der ikke blev foldet helt ud.
Tag den med i sommerhus i efterårsferien, hvis du skal af sted med hele familien. For så har du udmærket underholdning, mens børnene (i et kvarter ad gangen) leger i haven. Hvis jeg skulle give den stjerner, ville jeg måske give den en midterstjerne, fordi det var en fin bog, men ikke den bedste, jeg har læst (hvis det overhovedet er et rimeligt sammenligningsgrundlag).
Aih, var jeg lidt for meget på den side/på den anden side, dér
Her er måske en lidt mere entydig anmeldelse fra engeske The Guardian
Kun sandheden 