Tag Archives: begyndelse

Et plaster på det sorte sår


Har du prøvet at gå en tur i naturen? Du ved, den der ligger imellem alle byerne som du måske har bemærket fra dit togvindue;-))

Gør sådan:
1) Tag noget varmt med at drikke + en kurv til det i finder.

2) Kør til Langesø [tips til fynboerne, red.] eller find en skov i nærheden.

3) Kig på farverne, duft til skoven (den dufter bedst om efteråret), lyset kan være fortryllende (på en af de gode dage). Svampe, mos, gran, kogler, smukke bær, nødder….

4) Tag hjem med kurven fuld af efterår.

5) Spis en god hjemmelavet suppe.

Hvordan har du det så? Efteråret er faktisk dejligt, hvis man husker at lægge mærke til det.

Er det ikke fantastisk, at der findes sådan nogle mennesker? For det er nemlig ikke noget, jeg har fundet på, men en god veninde, som er god til at alt det med blomster og natur(lighed). Og jo, måske er det ikke så slemt med det efterår alligevel… jeg laver sgu suppe. Det er da en start!

(Billedet er fra Bloom, grow, love – lækker blog med smukke, smukke billeder. Picture from Bloom, grow, love. Please let me know, if you don’t want it here.)

med emneordet , , ,

Farvel zen

Er det ikke næsten snyd at skulle lave zen over sin weekend, når nu begrebet weekend nærmest er zen i sig selv? Eller er blevet zen. For når jeg tænker mig om, var der sgu ikke meget zen over vores weekender for et år siden, hvor alle dage startede senest kl. 5. Hold kæft, hvor er der meget weekend at tage af, når man er oppe fra 04.38, og hvor er det mørkt, og hvor lærer man at elske al børnetv uanset kvalitet, bare det får børnene til at være stille, og hvor er man træt, og hvor har jeg tit glædet mig til det blev mandag igen. Not so zen.

Men nu er det zen – eller måske så zen, som det kan blive. For i går synes jeg faktisk var en ret god dag, selvom jeg stadig ikke fatter, hvorfor børnene skal råbe hele tiden. Men da Casper så kom hjem efter en god dag på golfbanen (en over på de første ni og par på bag-ni. Nå, så kom ikke sig at jeg ikke hører, hvad du siger), så sagde han, at jeg (?!) råbte meget af børnene. Ahr, ved du hvad? Kan det virkelig passe? Mig? Tålmodighedens gudinde? Så undskyld for det da! Men hvis jeg bliver bedre til at tale lavere, så har de unger eddermame også bare at kopiere mig. Pronto.

Og ellers er der bare at glæde sig over:

– en genial gulerodskage, som smagte mere af smør, chokolade og nødder end af grøntsager.

– at børnene har fattet, at når man kommer sent i seng, har man pligt til at sove længere (ikke længe, træerne gror jo ikke ind i himlen) om morgenen.

– at vi nu er en suttefri familie, hvilket betyder at Halfdan forhåbentlig snart holder op med at ligne Gitte fra Carsten og Gitte.

Og så tror jeg lige jeg holder en pause med al den positive attitude. Det er fanme ikke nemt at komme til at brokke sig, når man hele tiden skal vende det sure med det søde.

med emneordet , , , , ,

Zengemt

Nej, nej, selvfølgelig holder jeg, hvad jeg lover så vi skal da også lige en tur rundt om dagens opture. Selvfølgelig. En aftale er en aftale. Ugen ud.

Så jeg synes faktisk det har været en god fredag, fordi

  • Anmelderne er helt oppe at ringe over Facebook-filmen The Social Network, så nu er jeg nødt til at se den, selvom jeg havde afskrevet den som en banal omgang Hollywood-ungdomsfalbelade.
  • Der duftede af friskbagt brød, da jeg kom hjem fra svømning med en meget træt dreng og en feberramt pige, der faldt i søvn på sofaen.
  • Jeg kan se to små nøgne fødder stikke ud under Spiderman-dynen på sofaen.

Voila!

med emneordet , , ,

Helt igennem zensationel

Aih ok, nu er jeg måske ved at nå grænsen for, hvor sjove de der zen-overskrifter er… men det ændrer jo ikke på projektet, som i hvert fald løber ugen ud. Så her er endnu en lykkelig dag i provinsen takket være:

  • Halfdan, som har sovet sin første nat uden ble. Nogen, der vil arve en halv pakke Moltek-bleer?
  • Post-Danmark, som har sørget for at børnenes regntøj kommer hjem fra Lolland lige inden regnen kaster sin klamme hånd ned over os. Og så for bare 135 kr. Lidt af et bargain, ikke?
  • Min gamle, gamle, gamle nabo og sejeste ven, som nu har rundet de 102 år (og det var 102, som i manden er født i 1908!), og i den anledning har sagt nej tak til en plejehjemsplads. Hvem faen gider og sidde der og rådne op?!
    med emneordet , , , ,

    Har du savnet mig? Lidt?

    Altså, jeg ved da godt at bibliotekssektoren næppe går nedenom og hjem, bare fordi jeg ikke er på arbejde. Efter fire måneders fravær ser der ikke ud til at være mere krise end før jeg tog af sted (som offentlig institution er vi selvfølgelig pt potentielt hele tiden lidt i krise). Der står sgu stadig bøger på hylderne, og lånerne glemmer stadig at aflevere til tiden, og vi er stadig bagud og foran med de samme gamle ting.

    Men derfor kan man jo godt drømme sig til en lille smule uundværlighed. Bare for at stive selvtilliden lidt af og få gang i motivationen efter fire måneder i drømmeland. Desværre er min autoreply totalt ubarmhjertig og har i dag sendt mig denne lille hilsen:

    While you were out, no one was notified of your absence

    Jeg går ud og drikker kaffe. Og læser bøger. Og suger efterårssol.

    med emneordet , ,

    Ben-Zen

    First things first, så lad os få en god ordens skyld og for at bidrage til lidt ligevægt i universet komme i gang:

    • Klokken otte er et genialt tidspunkt at skulle ud af døren med et styk sørøver og en überpyntet prinsesse.
    • Månen kan godt lide frost og er ny og sprød.
    • Våde godnatkys og to børn, der hurtigt falder i søvn, er en god start på resten af dagen.

    Nogle dage er bare… dage, og kræver det lige en kanin eller to, før hatten sidder som den skal. Men jeg kom i mål igen. Nu skriver jeg sgu snart en bog om positive simple appreciative living. Snyd ikke dig selv for et nyt kapitel. I morgen.

    med emneordet , , ,

    Zen igen

    Som lovet. 2. afsnit af Hello Reality and what’s not to love. Så i dag er jeg særligt begejstret, fordi

    – det virkelig var en meget smuk morgen med fantastisk solopgang og eventyrlig dis over verdens mindste engareal mellem togskinner og motorvej.

    – jeg nåede at købe nye vinterstøvler på vej til et møde.

    – Lisa Ekdahls cd med ham der Himalaya-totally-in-love-fyren er dukket op og stadig holder.

    Aih, ved I hvad? Jeg kan mærke det virker. Seriøst. Og du synes også det er spændende, ik? Ok, så lad os tage en dag mere…

    med emneordet , , , ,

    Hverdagszen – no kidding

    Post-orlov dag 1. Jeg føler mig nødsaget til at tvinge mig selv ind i lidt sund zen a la Skyggebjerg, hvis der skal være mening med galskaben. Så i dag har været en god dag,  fordi:

    1. Vi kunne stå op, da børnene vågnede i stedet for at forsøge at lokke dem til at sove lidt længere, som vi har gjort de sidste fire måneder.

    2. Kollegaerne var glade for at se mig igen. Nogen endda så søde, at de spurgte om jeg bare var på besøg. You wish!

    3. Yndlingsbageren er ikke lukket, men bare flyttet over på den anden side af gaden og serverer nu også en habil latte.

    Se selv. Det er da slet ikke så slemt med hverdag, når man på 20 minutter lige kan ryste sådan tre dejlige oplevelser ud af ærmet. Jeg tar sgu en tur mere i morgen. Følg med. Det blir total cliff-hanger…

    (Og så er det måske på sin plads at tilføje, at jeg ikke forsøger at drive plat på Madame Skyggebjergs daglige nedslag. Tværtimod ville jeg faktisk af et ganske oprigtigt hjerte ønske, at jeg var lige så god til at værdsætte de små stjerneskud,  som livet byder på.)

    med emneordet , , , ,

    Kys det nu, det satans liv!

    Imorgen tæller virkeligheden igen. I dag skal vi huske at tænke over, hvad der skal på madpakkerne, og hvad vi skal spise, og hvem der er hjemme hvornår. Vi skal huske at pakke tasker til børnehaven, at finde togkortet frem og koordinere ugens første dag, hvor jeg henter børn, tager videre til møde, mens søde Selma passer børnene, indtil Casper kommer hjem Hello reality!

    Og det er ikke fordi jeg drømmer om at blive hjemmelavet marmelade-mor, men tid du, det ku jeg sgu godt bruge noget mere af. Og fleksibilitet. Jeg blir ligesom en mindre sur mor – og måske et sjovere menneske. Sådan en der kan grine af et spildt glas mælk. Men i morgen er det slut. Så er der ikke noget at grine af. Så er det bare ud af fjerene kl. nul-seks-hundrede, ned og spise morgenmad, op og tage tøj på, ud og børste tænder, rede hår og vaske søvnen ud af øjnene, og finde sko, kysse farvel og vi ses.

    Du skal ikke have ondt af os, for det er jo bare sådan hverdagen er – for os allesammen, ikke? Og det går over igen, ikke? Altså når børnene flytter hjemmefra, ikke? Så nu gælder det bare om at bide tænderne sammen og købe en bideskinne, hvis jeg sku få lidt spændingshovedpine af at koordinere, arrangere og eksistere.

    med emneordet , , , , , , ,

    Nu også med (lille) bibliotek

    Jeg elsker mine bøger. Som i virkelig elsker. Og som i jeg kan simpelthen ikke rydde op i dem, for jeg synes alle bøgerne har fortjent at være der – også dem jeg med sikkerhed ved, jeg aldrig får læst.

    Og længe, længe har jeg haft lyst til at lave mit eget virtuelle bibliotek. Jeg kunne jo have kastet min energi i LibraryThing, som er et godt bud på et globalt community for bogelskere. Men nu starter jeg i min egen lille have – og der er ikke 200 anmeldelser, sådan som jeg lovede mig selv, da jeg fik ideen. Der er otte, og det er vel også en start. Håber du vil læse med, kommentere, dele og dissekere.

    Værsgo (fanfare, stor forfatter klipper rød snor, champagnepropper springer, klapsalver og begejstrede tilråb):

    Sandhedens Bibliotek er åbent!

    med emneordet , , , , ,