Kun sandheden

Altså, jeg ved da godt at bibliotekssektoren næppe går nedenom og hjem, bare fordi jeg ikke er på arbejde. Efter fire måneders fravær ser der ikke ud til at være mere krise end før jeg tog af sted (som offentlig institution er vi selvfølgelig pt potentielt hele tiden lidt i krise). Der står sgu stadig bøger på hylderne, og lånerne glemmer stadig at aflevere til tiden, og vi er stadig bagud og foran med de samme gamle ting.

Men derfor kan man jo godt drømme sig til en lille smule uundværlighed. Bare for at stive selvtilliden lidt af og få gang i motivationen efter fire måneder i drømmeland. Desværre er min autoreply totalt ubarmhjertig og har i dag sendt mig denne lille hilsen:

While you were out, no one was notified of your absence

Jeg går ud og drikker kaffe. Og læser bøger. Og suger efterårssol.