Hvis du også er alvorligt bange for at kaste op næste gang, nogen siger aske, vulkanudbrud, flyveforbud eller Eyjafjallajökull (det sidste måske knap så sandsynligt med mindre du støder på en vaskeægte islænding), så er der hjælp at hente hos Maren.
Jeg kunne ikke være mere enig…
Sørme om ikke jeg lige var heldig at vinde en dejlig kogebog (til samlingen) ovre hos Milles mad, så nu er det tid til at kaste sukkeret overbord (skal bare lige være færdige med de lakridser, jeg købte i kiosken efter frokost, men det plejer heldigvis at gå ret hurtigt) og generobre taljen (hahahahahahaaaa).
Som sagt god stime jeg er inde i, selvom lotto-gevinsten gik til en håndværker (clearly not me). Men hey, mange bække små giver måske ikke 35 mio. i banken, men til gengæld løbende glæde, som sikkert også er nemmere at håndtere.
Nu har jeg siddet med min lille fedtede hånd og skrevet røde navne på små sedler. Rode, rode, rode rundt. Lukke øjnene og trækkke, trække, trække et navn op af sofaen. Mine damer og herrer, vinderen af verdens bedste højlandskaffe direkte importeret fra Kenya er: LINE
Hvis du sender mig din adresse, er det kaffe på vej til dig på mandag: suzettefrovin@mail.dk
Og så skal jeg lige bage 50 boller, lave to lagkager og bage en brunsviger (hører sig til på disse breddegrader), inden det første af flere fødselsdagsbrag i anledning af at det er fire år siden jeg blev mor for første gang… eller nåhr nej, der er vist ingen gaver for svie og smerte, men til gengæld barbie-dukker og udklædningskjoler en masse til the atomic kid.
Jeg prøver lige igen:
Hvis vi ser bort fra dengang jeg 10 år gammel lavede Danmarks (sic!) flotteste bogmærke (triple-sic!) og vandt Danmarksspillet og en flot lyseblå nylontaske, har jeg kun vundet en eneste konkurrence.
Har lige vundet et gavekort til etsys danske kusine amio.dk, så vi ses.
Jeg skal ud og investere min opsparing (ha!) i lottokuponer, mens den der heldige port stadig er åben… Tror lige jeg skynder mig også at kaste mit held efter kogebogen Sunde tanker ovre hos Milles Mad, bare hvis nu det der lotto-noget fejler.
Hvis vi ser bort fra dengang jeg 10 år gammel lavede Danmarks (sic!) flotteste bogmærke (triple-sic!) og vandt Danmarksspillet og en flot lyseblå nylontaske, har jeg kun vundet en eneste konkurrence.
Det er 3½ år siden, og jeg var lige blevet mor, hus- og haveejer. Så for ligesom at holde stilen vandt jeg en haveplan – altså en tegning af den ultimative have tænkt og akvarelmalet af en havearkitekt.
Tror nok min kæreste var både overrasket over og – lad os sige – uforberedt på, at vi derefter selv skulle både grave og investere tusindvis af kroner i at realisere papirdrømmene.
Som et plaster på såret hedder den officielle historie idag, at han gravede det meste af haven ud – fint med mig, jeg har ikke brug for den mindste credit for, at jeg mestendels gravede de bede selv med en 6 mdr. baby i maven…
Efterfølgende kom havedamen forbi og tog billeder og skrev en artikel til sit haveblad om det unge, uerfarne – udi have forstås – par.
I dag kom posten så med den fineste havebog af havedamen, Laila Sølager, herself. Hvorfor sender hun sin nye bog til mig? Mig bekendt er vi ikke blevet close friends eller noget efter akvareltegning og artikelskrivning, selvom jeg elsker hendes/min have.
Men så fandt jeg billedet fra vores have i bogen – og hvad skal man nu mene om, at det, hun har valgt at fremhæve fra vores lille frimærke, ikke er alle de bede, jeg gravede ud med tyk mave og plukveer, men det der tiny-lille-bitte hjørne, vi aldrig blev færdige med, og hvor der stod en gammel cykel, som skulle have været på lossepladsen for længe siden?
Eftersom jeg nu har lovet mit strikkegarn væk, ikke er i besiddelse af en symaskine (eller evnen til at sy), det ikke er sæson for musetrapper, og jeg har besluttet mig for springe ud som full blown blogger aka stille et stykke af mig selv til rådighed i form af en gave, så må der andre midler til.
Jeg formoder, at heller ikke perleplader (selvom vi har fået nogle meget fiine perler med glimmer) eller en lille plante eller to fra haven ville kunne gøre det for jer (selvom det jo også er forbundet med en smule grøn øko-kreativitet at få sådan en lille fyr til at vokse sig stor og stærk).
Så! Fra Mount Kenya, Afrika, har du nu mulighed for at vinde verdens bedste højlandskaffe, som smager så fantastisk (af chokolade og bær, siger producenten), at selv jeg – der kun drikke mælk med kaffe – kan smage, at det her er the real stuff.
Importeret egenhændigt af sandheden herself. Hele bønner. 500 g. Just for you.
Reglerne er lidt forenklet dem, du (bloggerne) kender:
1 lod: Skriv en kommentar til indlægget
2 lodder: Skriv en kommetar + link til indlægget
Og jeg trækker lod, skal vi sige en uge fra nu altså fredag den 16. april kl. 20.
Åh at sidde på Kastanien Alle og drikke milchkaffee i majsolen, at drikke sig halvsnalret i gode drinks, mens natten falder på, at have en hel weekend fuld af venindersladder. Den perfekte måde at fejre foråret på – og et godt pitstop inden jeg indtager Berlin med familien til sommer.
I mit næste liv skal jeg være opdagelsesrejsende fra start til slut for jeg blir sgu så glad i låget af at få fremmed luft under vingerne… 
Gid den her ferie aldrig fik ende – og godt der kun er 2½ måned til evighedsferien.
Ikke bare en enkelt morgen, men hver morgen har vi sovet til kl. 7+ – hvilket er to timer mere end vi er vant til, bare hvis du stadig synes det er tidligt.
Og hver morgen tilbyder Carla at læse en bog for Halfdan. Så lægger de sig med deres dyner i hendes seng og læser og snakker og griner…
På et tidspunkt ender det selvfølgelig med pudekamp, råb og ballade. Men når man har fået en ½ time ekstra til at vågne og ligge i ske med sin kæreste, er det lidt lettere at undertrykke den sure mor, lidt lettere at bære over med spildt mælk i sofaen, lidt lettere grine af børnene, når de hellere vil lege gemme end have tøj på. Ferie holder hundrede.
Et must for alle æstetikere.
Du får brug for to veludhvilede timer (hvilket jo godt kan være lidt af en udfordring) for jeg kan godt afsløre, at det ikke ligefrem er en actionfilm, selvom historien er dramatisk nok på sine egen stilfærdige facon.
Til gengæld får du smukke, smukke billeder i en lind strøm.
Det her er min første rigtige ferie. I 4 år har ferierne mere haft karakter af en arbejdslejr end en retreat, hvor man vender revitaliseret tilbage til hverdagen. Faktisk, har det været lidt af en befrielse af komme tilbage på arbejde, hvor man kunne tænke på 1-2-3 tanker i forlængelse af hinanden og gøre en opgave færdig, før man gik i gang med en anden.
Men den her ferie – ok, jeg har måske ikke sovet hele formiddage væk, men det forudsætter jo så på en eller anden måde også næsten, at man går i seng efter midnat, og træerne vokser trods alt ikke ind i himlen. Men altså jeg har mødtes med min fantastiske bogklub, set film, læst bøger og avis, set veninder og slappet af i forårssolen. Det sidste lod sig helt overraskende gøre, da begge børn pludselig var hooket op med legekammerater i kvarteret…
Altså jeg sir bare det går fremad – og det er jo ikke, fordi babyer ikke er søde. Der bare noget virkelig befriende i at komme ud af babyland og ind en verden, hvor børnene (eller i hvert fald en ud 2) selv kan tage tøj på, gå på toilettet og fremfor alt sover om natten. Så i anledning af højtiden: Halleluja!
Kun sandheden 