Tag Archives: begejstring

31. maj 2010
4 kommentarer
Anbefalinger, Mig sagde hunden

Jeg har slet ikke fået sagt tak…

Nå, men det kan da godt være, jeg aldrig har været (i nærheden af at være) nomineret til en Cavling, men nu har jeg fået en blogaward af Marianne, og det er jo også en form for anerkendelse. Rigtig god anerkendelse faktisk. Fra en trofast læser. Som er glad for at læse med her. Jeg er også glad for at læse med der. Og mere end glad for, at du er glad for at være her, Marianne. Og rigtig glad for at få sat pris på mine ord. Seems like everybody’s happy then…

Reglerne for awarden er:

  • Kopier awarden ind på din blog, for at vise du har fået den.
  • Tak og link til den du har fået den af
  • Link til 7 andre og skab derved lidt glæde ved det
  • Fortæl 7 ting om dig selv

Lad os starte med seven wonders fra mine unge dage:

  1. Jeg spillede kontrabas i fem år og havde musik på højt niveau i gymnasiet – HAHAHA
  2. og gik et år uden sko, altså som i bare tæer hver dag, hver fest fra marts til november for at vinde et væddemål, og indsatsen blev belønnet (altså jeg kan ikke huske, hvad jeg vandt, kun at jeg vandt)
  3. og gik ikke i cowboybukser, fordi jeg synes det var vildt imperialistisk
  4. og skrev “KRÆFT” på alle fødevarer med skadelige e-numre sammen med min veninde hjemme i hendes forældres køkken
  5. og smed nøglerne til min første lejlighed i København væk på en bytur natten før jeg skulle flytte, så hele familien sad derhjemme med traileren pakket en hel søndag. Lidt tungere stemning end almindelige tømmermænd
  6. og mistede mit visakort på en bytur natten før jeg skulle rejse seks måneder til Afrika
  7. og havde en seddel liggende i min dagbog med en beskrivelse af, hvad der skulle ske til min begravelse når jeg tynget af kærestesorger og almindelig weltschmerz ville være nødt til at forlade denne verden.. Noget med en solgul kiste og et Michael Strunge-digt. Selvfølgelig.

Og hvis jeg skal sende dig videre ud i verden herfra og sige tak for god underholdning og tankevækkende tekst, går min hilsen ud til:

De tankevækkende

  • En dukkes fortælling, rørende blog fra det virkelige liv skrevet af en ung kvinde, der er uhelbredeligt syg
  • Mezmerized, food for thoughts fra en kvinde, der har måtte tage sit liv op til revision

Den gode underholdning (som også kan være tankevækkende)

  • Indeniudenfor, masser af gode tanker om at være mor og kvinde i den rækkefølge og omvendt
  • Fuhrman for dig, hverdag lige på kornet og fuld af den gode humor
  • Anarkistens (ægte) Kogebog, en madelsker på speed – det er altså ret sjovt, hvis du også er bare den mindste smule glad for mad
  • Door Sixteen, lidt New York fra dig til mig, særligt hvis du også er lidt en sucker for eye candy
  • Jonas Breum – ganz neu for mig, men jeg blev revet med af det her indlæg og håber, der kommer mere af samme skuffe
med emneordet , ,
23. maj 2010
1 kommentar
Farmorbørn, Mig sagde hunden

Natur på den forarbejdede måde

Da jeg første gang så på den faldefærdige rønne, som siden blev vores hus i provinsen, faldt jeg nærmest i svime over, at ikke bare huset var fedt, men også at det lå lige ved vandet OG med direkte adgang til naturen.

Nå, men her er et godt råd. Ligesom indbygget ovn godt kan dække over et gammelt komfur, der står på køkkenbordet, som det var i det her hus, er en natursti ikke nødvendigvis en anbefaling fra Danmarks Naturfredningsforening. Så her straffen for at lade sig forblænde af det umiddelbare indtryk i stedet for at gå tyve meter ned af stien og se sig om…

Det er så sådan, man efterfølgende opdager, at man er nær nabo til både et rensningsanlæg, Kommunekemi og et industriområde under udvidelse. I det mindste skinner solen…

med emneordet , , ,
17. maj 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden, Sandheden

Det gjorde det så

Altså regnede og regnede og regnede i Berlin, men heldigvis var mit Visakort med på at shoppe sig til lidt solskin, og den silende regn lørdag var et godt påskud for at pleje tømmermændene i biografens mørke bevæbnet med uendelige mængder popcorn.

Men inden vi kastede os ned i sæderne, skal jeg love for at jeg havde tanket op på den gode samvittighed. For da vi vågnede ved 11-tiden (hvilket privilegium), så væltede vi direkte ud af sengen og ned i løbetøjet! Det er rigtigt – vi tog lige en lille rask løbetur i regnvejr med tømmermænd… eller det vil sige bagefter blev vi enige om, at det nok i virkeligheden kun lod sig gøre,  fordi vi lavede et reelt bagholdsangreb på os selv. Nå, men så tror jeg nok lige det kan være svært at komme til for sin egen selvtilfredshed igen…

Måske sidder du i virkeligheden og venter på den store turguide til Berlin, men så kommer du til at vente længe med mindre altså du vil have en meget detaljeret beskrivelse af Kastanienallees bedste butikker og cafeer. Ahr, vi var da også en tur nede i Mitte, for der lå biografen og det er ned ad bakke på cykel hele vejen fra Prenzlauer Berg.

Og så kommer man så lige tilbage som ren overskudsmor og -kæreste. Der er ligesom ikke rigtig noget, der kan ramme en efter sådan en retreat.

Børnene har været foruroligende søde og medgørlige – jeg formoder at straffen kommer, når jeg mindst venter det, for de kan da umuligt være så taknemmelige for den fantastiske tiger-te, at de lader mig gå fri…

med emneordet , , , , , ,
10. maj 2010
4 kommentarer
The kids

Ren røv at trutte i

Kender I de der keramikfugle, som også er en fløjte. Hvis du puster den lille fugl i numsen, kommer der en liflig fløjtelyd ud af næbet på den. Jeg tror, de er fra Mexico, men det er sådan set ligegyldigt for de er sjove at puste i ligemeget hvor du kommer fra. Nå, men nu er min børn altså begyndt at lege keramikfugl – med hinanden.

Forleden da de var i bad, grinede de så højt, at jeg følte, jeg blev nødt til at rejse mig og gå ud for at se, hvad der var på færde. Som regel er det jo et faresignal, når børnene morer sig så hysterisk, når de er alene. Og der stod Carla med hovedet oppe i røven på Halfdan og pustede af sine fulde lungers kraft. Han fløjtede ikke, men grinede så tårerne bogstavelig talt løb ned ad kinderne på ham.

Jeg antager, at det er godt, at børnene har et naturligt forhold til alle dele af kroppen…

med emneordet , ,
7. maj 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Farmorbørn

Alle elsker Selma

Sig lige det en gang til: Vi elsker Selma for det gør vi virkelig – de største fans er de to små trolde, som skriger af fryd, når hun viser sig i døren. Selma er vores barnepige, ja det er da lige før jeg er fristet til at kalde hende vores storesøster, og muligvis den bedste beslutning, vi har taget i vores forældreliv.

Siden Carla var et halvt år, har Selma taget lidt af den dårlige samvittighed over lange dage for små børn i vuggestue, vogtet afkommet, mens vi tog hinanden i hånden og legede kæreste nogle timer, og bedst af alt været den mest pålidelige alarmcentral, der kan rykke ud med meget kort varsel, når den store sorte hverdagsgryde for alvor brænder på.

Børnene elsker hende, fordi hun er den sødeste i hele verden, fordi hun ikke er rigtig voksen, og fordi de bare må børste og børste hendes lange mørke hår i en uendelighed. Og vi elsker hende, fordi hun er så sej og går igennem enhver forældres worst nightmare – ulvetimen – og giver dem aftensmad og putter dem uden det mindste antræk til panik.

Lige om lidt bliver hun lidt mere voksen med studenterhue og alting, og for at være helt ærlig så synes jeg egentlig bare, at hun skal blive hængende i vores lille provinshul, for jeg tror ikke rigtig vi kan undvære hende. Og hun kan jo ikke bare sådan forlade os, vel?

med emneordet , , , , , ,
5. maj 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden

Tidsrøver

Altså hvis der er nogen, der ligger inde med nogle ekstra timer, de ikke skal bruge til noget, så vil jeg gerne købe dem. Det behøver bare at være noget, der svarer til en uge, for så tror jeg sådan set jeg ville være rimelig up to date med min kalender og den hær af små fedtede huskesedler, der vælter ud af den, hver gang jeg åbner den.

Jeg har lige læst en bog om stress, så jeg kan berolige jer med at det ikke er på den måde… For jeg har hverken forhøjet blodtryk eller svært ved at falde i søvn (som om?!?!) – og det der med at jeg kommer til at kalde min kæreste for Halfdan og Halfdan for Casper, det har vist ikke noget med stress at gøre, men bare en lille ekstra gave man får med i mor-pakken, som åbenbart betyder at man fra den ene dag til den anden ikke kan kende det ene familiemedlem fra den andet. I det mindste har vi ikke en hund eller en kanin, som man også skal holde styr på.

Det er mere noget med, at der lige er et par film, jeg godt kunne tænke mig at se i biografen, et par bøger, der ligger derhjemme og tigger om at blive læst, et par veninder, jeg godt kunne trænge til at drikke kaffe med (hvis altså de kan genkende mit nummer når jeg ringer) og et par sjove projekter og 100.000 ideer (apropos) oppe i mit hoved, som jeg godt gad at have tid til at realisere.

Hør hende lige, brokkehoved. På en dag, hvor børnene bliver hentet af og skal overnatte hos deres bedsteforældre (ja, ja, jeg ved at også det begynder at ligne et mønster, men vi forsøger så vidt muligt at have dem hjemme et par dage om ugen. Så vidt muligt), og hvor jeg er på vej til spændende møde i Kbh – med lyntoget fra Odense – og har tid til at læse i toget. Det var bare, fordi jeg lige fik øje på en anden note i min kalender, som jeg også godt gad at have tid til…

med emneordet , , ,
1. maj 2010
1 kommentar
Mig sagde hunden

Set fra sofaen

Jeg er alene, helt alene hjemme, og jeg insisterede på, at børnene ryddede op, inden de tog af sted. Kun med det ene formål, at jeg kunne vinke farvel og derefter kaste mit korpus i sofaen resten af dagen uden at få øje på et eneste stykke legetøj. Synes det der alenetid går allerbedst, hvis man kan bilde sig selv ind at man slet ikke har børn, og det her er sådan mit liv ville være, hvis jeg ikke havde reproduceret mig selv; stille og uendeligt med masser af kager og varm te. Jeg har så ingen kager, så nu spiser jeg børnenes is i stedet.

Men hvorfor er der ikke andet i tv end grønlandske nyheder, Høvdingebold (?!?!) og dyreprogrammer, som jeg afskyr uanset om det er BBC eller en eller anden kendt komiker, der river os rundt i junglen eller zoo – kun perifere dokumentarprogrammer om 2. verdenskrig på DR2 er værre. Hvor faen er reality-tv når man har brug for det?

med emneordet , , ,
29. april 2010
3 kommentarer
Farmorbørn

Nåhr, en baby

Velkommen Ida. Velkommen Cornelia. Velkommen Villads. Velkommen Albertes lillesøster (dine forældre skal lige blive enige om et navn). Og velkommen Marvin, som snart er 5 timer gammel. Det er babyboomende forår med gravide maver og nyfødte babyer en masse. Og jeg bliver sgu så sentimental af alle de nyfødte babyer (jeg sagde sentimental, ikke skruk).

Det handler ikke om de ni måneder, hvor jeg var gæst i min egen krop og jeg i øvrigt blev forfulgt af den tvangstanke,  at alle mine ikke-gravide veninder havde tabt sig helt enormt meget og var mere veltrænede end nogensinde før. Det handler heller ikke om timerne med tiltagende veer, hvor jeg var så rasende over, at ingen – som i INGEN – havde været i stand til at formidle hvor f***** ondt det gør, når ens bækken gør klar til at skyde en baby ud i livet. Og det handler i øvrigt slet ikke om at skulle føde en moderkage (nu må I seriøst godt gå væk fra mit underliv) eller om at møde den kække jordemoder: “Nu må du godt gå ud og tisse”, og man tænker: “ALDRIG NOGENSINDE kommer jeg til at lade mit vand igen. ALDRIG.” Eller om at se min krop udstyret med Anni Fønsbys bryster – så meget for at have glædet sig til at ligge på maven igen…

Det der er med babyer, er de første minutter, hvor det der lille væsen, som man både kender og slet ikke ved, hvem er, ligger på ens mave og kigger rundt på verden for første gang. Det er de første dage i osteklokke, hvor det går op for en at man skal være mor til det lille menneske fra nu og i al evighed. Det er den følelse af sammenhørighed, man får, når man kigger på sin kæreste, der nu også er far, og man ved at uanset hvad der sker, så er vi bundet sammen af og i et andet menneske. Det er duften af baby og de varme, trygge 50 cm krop mod en. Det er alle de tårer, der løber ned over ens ansigt, fordi det bare er så uforståeligt, så vildt og så ubegribelig stort.

Lortebleerne, skrigeturene, de søvnløse nætter, bekymringerne, frustrationerne og flitsbuerne misunder jeg dem ikke. Men et turpas til nybagte forældre-osteklokken kunne være dejligt…

med emneordet , , , , ,
26. april 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Sandheden

Soduku for ord-fantaster

Bedst som det lykkedes mig at ignorere foråret, blev jeg fanget af det her link, og nu kan jeg ikke komme væk igen (tak, Ulf – tror jeg nok?!). Enjoy (og glem alt om at udfylde Excelark).

med emneordet ,
26. april 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden, Sandheden

Jeg kan ikke høre dig

Jeg arbejder hjemme, altså som i arbejder, mens jeg sender lange blikke ud i haven, hvor solen skinner og alt er et inferno af forår. Der lugter af nyslået græs, fuglene synger, og det føles faktisk en lille smule lunt.

Så man skal formentlig ikke være professor i arbejdsmoral for at forudse, hvor Excel-ark og tusindvis af små fedtede noter befinder sig på listen over mest attraktive gøremål mandag eftermiddag kl. 15.

Prøver at dulme abstinenserne med India Arie (sikker vinder hver gang), mens jeg laver en kande te mere og taster og taster, så klokken snart bliver fire… Tik. Tik. Tik.

med emneordet , , ,
← Ældre indlæg
Nyere indlæg →