Tag Archives: børn

17. maj 2011
1 kommentar
Farmorbørn, The kids

Kamp til sidste bloddråbe

Lige så hysterisk jeg kan blive over, at de unger ikke bare ligger sig til at sove ASAP, når nu jeg, deres mor, som kender dem bedre end dem selv, ved, at de er trætte og SKAL sove, ligeså urkomisk er det at observere deres kamp mod trætheden.

Som for eksempel når barnet bruger 20 minutter på at flytte sin madras rundt i hele værelset under højlydt klagen over ikke at kunne sove. Og som så til sidst modvilligt lægger sig på madrassen og råber: JEG FALDER ALDRIG I SØVN. ALDRIG NOGENSINDE. Derefter 10 sekunder, måske mindre. Og så snorken, der er en murerarbejdsmand værdig.

(Jeg sagde jo, de var trætte.)

med emneordet , ,
16. maj 2011
1 kommentar
Farmorbørn, Mig sagde hunden

Ord, der starter med k

Det er ikke ordforrådet, den er gal med. OMG. Så mange ord, der strømmer gennem hovedet og ud af munder på det barn. Konstant. Og os, hans genetiske ophav, synes jo bare, han er noget så sød, når han fortæller historier. Og totalt nuser er det også, at hans udtale endnu ikke er helt på plads. Særligt K spænder ben, så Carla bliver til Darla, køkkenhave til døddenhave, kammerat til dammehart (R er også temmelig svært, spørg bare kæresterne Mahie og Sighid).

Anyways. Vi snakker en hel del om, hvad vi skal gøre. Eller rettere om vi burde gøre noget. Men i vanlig stil bliver det ikke rigtig til noget. I fredags fortalte en pædagog i børnehaven, at en talepædagog havde givet det råd, at det er rigtig godt at overdrive lydene.

Således grebet af den gode stemning ved aftenbordet i går kastede vi os ud i overartikulerede K-ord, som til sidste endte med at hele familien sad og råbte til hinanden:

– [K]ammerat

– [K]ammerjun[K]er

– [K]anon

– [K]lamphugger

Et ord, der fik Miss Carla til at bryde fuldstændig sammen af grin, og som Halfdan til alles overraskelse kunne sige. Og så fik de voksne blod på tanden:

– [K]lemme

– [K]lejne

– [K]lasse

– [K]ussetyv

Begejstringen løb ligesom af med mig. Og i øvrigt var det et rigtigt godt ord at råbe højt. Spørgsmålet: Hvad er en kussetyv? viste sig lidt svært at besvare på et stadie, hvor vi ikke engang er nået til at sætte de rigtige ord på forplantningens hellige handlinger. Undskyld.

med emneordet , , , , ,
16. maj 2011
Skriv en kommentar
Farmorbørn, Sandheden, The kids

Det behøver ikke være svært at sætte ord på

Til fødselsdag igår hos en af de nyskilte familier, som havde kastet sig ud i kunsten at holde en børnefødselsdag som i gamle dage og lykkedes med det. Jeg er fuld af beundring for det overskud.

Og mens vi andre måske gik lidt rundt om den varme grød, satte Halfdan og fødselarens storesøster på fem sig ved børnebordet med deres boller:

Halfdan: Din mor og far, de bor jo ikke sammen mere.

Storesøster: Nej, de er heller ikke kærester mere, og jeg skal bo i et andet hus sammen med min mor.

Og så videre til kagen… Ikke så mange dikkedarer der. Og jo, jo jeg ved da godt, at det er fordi ungerne ikke har den fjerneste ide om, hvad der er socialt acceptabelt at sætte ord på. Det er jo fx også derfor, at ens søn kan finde på at sige til sin far, der får en hjælpende hånd af en bekendt fra golfklubben: “Far, arbejder du sammen med ham den tykke der?”

I går var en fin dag. Og ham, den lille 2-årige fødselar, han var bare rigtig glad for sin nye cykel.

med emneordet , , , ,
11. maj 2011
Skriv en kommentar
As if, Farmorbørn, Sandheden

Se, alle de sjove ting min far lavede

Jeg har lavet en Lad være med at skælde ud og tal anerkendende til dine børn-test til Vores Børn Junior. Hvordan testen gik kan du læse i augustnummeret, men jeg kan godt afsløre nu, at en lille præmie ville have været på sin plads…

I påsken tog jeg mine to børn med på tur for at blive fotograferet i smukke omgivelser og af professionel fotograf. Begge dele skulle gerne smitte af på resultatet.

Idag bad redaktøren mig så om jeg ville sende nogle af vores egne billeder til at krydre med. Bare en håndfuld af de bedste billeder af børnene og mig.
Nu har jeg så bladret det sidste års billeder igennem – faktisk endte jeg med at bladre stort set hele det store familiealbum igennem efterhånden som sandheden gik op for mig. For det er ikke spørgsmål om at finde de bedste. Det er et spørgsmål om at finde nogen overhovedet…

Vi har en mia. billeder af børnene i alle mulige og umulige situationer. Og vi har billeder hvor de læser bøger med deres far, fejrer fødselsdag med deres far, er på stranden med deres far, spiller golf med deres far. At dømme efter billederne er der nærmest ikke grænser for hvad faren har foretaget sig med børnene. Jeg derimod… Oh gru. Den ikke-eksisterende mor.

Det, der findes er enten 1) mor i baggrunden (og dem er der endnu færre af) eller 2) mor close up med et stk barn i forkrampet forsøg på selv at dokumentere sin tilstedeværelse.

Et par eksempler

Det går jo bare ikke – hverken i bladet eller i familien. Håber eddermame de unger kan huske hvor sjov jeg var uden et kamera i hånden.

med emneordet , , , ,
6. maj 2011
Skriv en kommentar
Brokkekassen, Farmorbørn, Mig sagde hunden

Jeg tog fejl

Trætte børn. Træt mor. Og hvad er så det værste der kan ske? 1) At de ikke vil sove, når de lander på madrasser skeløjede og ligblege, og 2) at moren ikke helt magter opgaven og udviser behørigt overskud. I kombination er det opskriften på kaos og en del skrål og skrig og løben frem og tilbage drysset med en god gang råben og trusler. Nice!

Nå, men jeg skyllede farcen ned med fem skumfiduser (løgn, jeg tømte posen) og en kop lunken te, inden jeg gik tilbage til åstedet og gav dem et knus og sagde undskyld for råberiet og at jeg selvfølgelig ikke mente det med cyklen og at jeg ikke var sur mere. Det føltes overraskende godt, og glorien var igen til at bære.

Men egentlig gad jeg godt, at trætte børn i det hele taget og som hovedregel bare lagde sig til at sove, gerne en 12-13 timer af gangen. Så var der jo slet ikke brug for at hæve stemmen og true sig til at få sin vilje.

med emneordet , , ,
30. april 2011
1 kommentar
The kids

En dobbelt whiskey, tak

Jeg har brug for en vitaminindsprøjtning. En meget stor kop kaffe. Cola. Og pizza. Jeg har det som om jeg har været til festival i en uge, sovet i telt, drukket for mange lunkne øl og glemt alt om solcreme.

Desværre var der hverken alkohol, friture eller høj musik involveret i dagens tour de force. Til gengæld var der 17 unger, masser af sukker og et støjniveau, der helt sikkert overstiger alle grænseværdier. Hvis du har været der selv, ved du sikkert, hvad jeg mener. Og hvis du stadig er der, hvor du drømmer om at arrangere hyggelige børnefødselsdag med smukke lagkager, farverigt pynt og uforglemmelige lege…  Ahmen, kan vi ikke bare blive enige om, at vi første gang gør det for vores egen skyld, og derefter for altid erkender, at det er for børnenes skyld, ingen andre –  og selvfølgelig fordi man har så fandens god samvittighed bagefter.

Good gracious. Og så bor jeg ovenkøbet i en by, hvor jeg ikke kan trøstespise en hæderlig pizza. Men så stik mig da i det mindste en stærk drink, så jeg kan nå at glemme, hvor træt jeg er lige nu, inden jeg går igang med næste bagebollerbrunsviger-omgang til september.

P.S. Børnene var meget glade og begejstrede og søde. Egentlig. Bare svære at råbe op og holde styr på.

med emneordet , , , ,
28. april 2011
1 kommentar
As if, Mig sagde hunden, SOmeone to love, The kids

The truth and nothing but…

Elsker I ikke bare de der morgener, hvor det ene barn starter med at skælde ud over at smørret smelter på friskbagt brød, og den anden råber Dumme mor, fordi han ikke må tage sin guitar og sit ridderkostume med i børnehave? Og hvor man også selv lige når at råbe så højt af det ene barn, at det andet barn helt af sig selv redder hår, børster tænder, tager solcreme, jakke og gummistøvler på og stiller sig uden for og venter på furien og den genstridige bror?

Elsker I ikke bare, når man lige når at give sin børn et forsonings [slash] dårlig samvittigheds-knus inden afgang, og man endda får sagt undskyld for råberiet, og den lille siger, at han også bare gerne vil sige undskyld for det med dumme mor? Og at man møder smilende op i børnehaven med søde børn, og pædagogen rutinemæssigt spørger, om børnene er stået tidligt op, og ens barn helt tørt svarer: “Ja, og jeg nåede også at få skæld ud af mor.”

med emneordet , , , , ,
27. april 2011
1 kommentar
SOmeone to love, The kids

Når de sikre metoder glipper

Jeg har et stort barn, der laver meget ballade. Som råber og skriger, når hun er utilfreds og føler sig uretfærdigt behandlet. Som aldrig tager et nej for et nej, men altid er villig til at diskutere eller forhandle sig frem til en acceptabel løsning. Det er anstrengende indimellem, men det er også til at tage at føle på. Og i mine mest desperate perioder har vi haft gode resultater med både krydssystemer, tænketid på værelset og almindelige gemene trusler om stort og småt.

Men så er der ham, den lille. Den søde. Den nuttede. Den charmerende. Familiens klovn, som har besluttet sig for at gøjle sig ud af livets konflikter. Som aldrig har været modtagelig over for trusler, og som derfor siger ja tak til at blive lagt i seng før tid, hvis hans mor truer med det. Og som svarer “Øh. Nå. Hovsa.”, når jeg påpeger at han ikke ligefrem kan beskyldes for at være den mest ihærdige oprydder. Eller som til sidst bliver båret fra bordet, fordi han optrådt med 100 måder, du kan fordele ketchup ud over et spisebord, og som kvitterer med et fjoget udtryk, en lille vinkende hånd og et “Nå. Tak for det!”

Vi lejer ham gerne ud, hvis du har brug for en lidt overgearet konferencier i ministørrelse.

med emneordet , ,
25. april 2011
2 kommentarer
Farmorbørn, The kids

Noget af en cliffhanger…

Er du ikke bare spændt på, hvordan min ferie er gået? Og hvem ved, om du overhovedet når at finde ud af det, fordi jeg sådan set har placeret mig i en af de yderste risikozoner. For nu sidder jeg igen med den bærbare i skødet og prøver at nærme mig hverdagen. Og hverdagen er selvfølgelig skræmmende nok i sig selv, men som du sikkert ved, er det jo for intet at regne i forhold til den risiko, jeg lige nu udsætter mine lår for. Næst efter rygning, mobiltelefoner og et lillebitte glas vin under graviditeten, så er en bærbar i skødet noget nær det dummeste, du kan gøre, hvis du vil have et langt og lykkeligt liv. I følge den seneste forskning. Så so long, vi ses i himlen.

Men indtil da, så lad os da opsummere, hvad der kan siges om den påskeferie, jeg lige om lidt siger godnat til:

  1. Mine børn var rigtig rådne i starten, som du ved.
  2. Så fik vi gæster. Masser af gæster. Og helt forudsigeligt blev den store lidt rundtosset af moderens umættelige sociale behov og begyndte at vågne meget tidligt om morgenen. Sådan en lille morgenfrisk 5-årig, der foreslår en tur i svømmehallen kl. 05.12, er det sikreste tegn på, at jeg  igen har valgt at lade som om det barn ikke har brug for lidt ekstra ro. For en gangs skyld noget, der ikke er en fase.
  3. Min søn har brugt det meste af ferien på at udvikle et særligt besiddelsesgen, som tilsyneladende giver ham ret til at flegne flat, hvis nogen kommer for skade at modsige ham, når han proklamerer, at lige netop den stol eller det fjernsyn eller den gynge er hans. Og ingen andens. Overhovedet. Er det en fase?
  4. Den første mandag var vi i København. Tal om en dansk udgave af Coming to America! For når man anbringer sådan to unger fra provinsen i 5A og kører fra Nørreport til et godt stykke på den anden side af Nørrebro St. så giver det anledning udsagn som “Mor, så du hvor sort ham manden var?” og “Taler de dansk ligesom os?” Og hvor gammel er man i øvrigt selv blevet, når man hører sig selv sige: “Se, lige deroppe boede mor, dengang hun flyttede hjemmefra”, mens ungerne så har travlt med at kigge på flagrende tørklæder, mænd i kjoler og seje drenge i jogginggear og bling bling, at de aldrig når at se det første stop på memory lane.
  5. Nå ja, så har vi selvfølgelig grillet og spist så mange pølser, at jeg ikke en gang vil forsøge at dække over, at mine børn formentlig ikke har været i nærheden af en eneste grøntsag siden de sidst åbnede deres madpakker i børnehaven.
  6. Det har jeg så heller ikke selv. Til gengæld lavede jeg nogle fortrinlige påskeæg og en omgang trøfler. Jeg har været meget karrig med at lade børnene smage, mens jeg har været utrolig gavmild over for mig selv.
  7. Børnene har været i vandet, og jeg har fotograferet for at dokumentere, at mine børn er modigere (og langt mere dumdristige, fordi de ikke ved, hvad barnets første sygedag er for en fisk) end jeg nogensinde har været. Når jeg ikke har drukket forstås.
  8. Noget kulturelt? Undskyld, jeg hørte ikke, hvad du sagde? Nåhr jo, jeg læste da et portræt af Nik og Jay. I Information.
Og nu til tilbage til hverdagen. Hvor jeg kan drikke min kaffe uforstyrret. Og læse i en bog. Og skrive mails uden at sidde med et barn på skødet. Og spise frokost uden at skulle rejse mig for at hente en serviet eller mayonnaise eller ristede løg eller mere makrel i tomat. Og hvor jeg sådan cirka halvvejs gennem ugen kan begynde at idyllisere, hvor dejligt samværet med mine børn bliver – velvidende at jeg lørdag formiddag indleder den første forhandling med barnets far om bare en lillesmule alenetid.
Oh, the dilemmas of parenthood… og påskeferie.
med emneordet , , , ,
20. april 2011
Skriv en kommentar
Brokkekassen, Farmorbørn

Nogen, der vil bytte ferie?

– Eller bare børn?

Nahr, men det er bare fordi vi er i gang med påskeferie fra helvede, hvor børnene er millimeter fra at blive tjekket ind på en kostskole i Sibirien så snart vi er på den anden side af den korsfæstelse.

Det er jo nærmest komisk, at vi startede ugen med et fotoshoot til en artikel om ikke at skælde ud på sine børn, og siden har jeg nærmest ikke gjort andet. Blandt andet fordi børnene ikke har misset en eneste chance for en rask slåskamp eller følt sig for fine til at gennemføre endeløse diskussioner om bolden tilhører den ene eller den anden, om den ene eller den anden kom først på lokum, og om den enes leverpostejmad er større end den andens.

Og sådan fejrer vi påsken med en tur ned af vores egen lille Via Dolorosa. Ville ønske jeg havde sendt nogle flere gækkebreve, så jeg i det mindste havde et lille bitte påskeæg at trøste mig med nu, hvor terroristerne endelig sover.

med emneordet , , , ,
← Ældre indlæg
Nyere indlæg →