Tag Archives: vitaminboost

Hvordan har jeg nogensinde kunne leve uden?

Damn! Aldrig så snart er julen overstået, før jeg kommer i tanke om, hvad jeg virkelig ønsker mig. Slå op under Murphy’s julelov under ønskeseddel. Der står nemlig ikke hvad du ønsker skal du få, men derimod så snart du får snuden fri af sild og gris, kommer klarsynet.

Således også i år. Ingen tvivl om, at jeg skulle have ønsket mig et revolverbælter og en 1000 km lang forlængerledning. Til min limpistol. Altså jeg har haft den liggende i skuffen temmelig længe, og det fortrød jeg i dag, for er du klar over, hvor smart sådan en lille satan er? Og hvad den kan lime? Og hvor let det er at imponere sine børn med den i hænderne?

Så af ren og skær begejstring lavede jeg et hundeslot til min hundegale søn.

Goddamn! Jeg vil være Shane! Er der nogen, der har mere lim?


med emneordet ,

Fingrene væk fra Garmann

I min bogreol står måske verdens flotteste billedbog. En gang i mellem tager jeg den ned og kigger i den. Når børnene sover. For jeg vil ikke have deres små fedtede leverpostej-fingre til at sætte aftryk i bogen. Jeg har kun Garmanns Sommer, men jeg ville ønske jeg havde alle bøgerne om Garmann, for det er altså stor, stor kunst for børn og voksne med et barnligt brist.

Tante Ruth er den næste, der vågner: "Hvad er du bange for?" spørger Garmann. "For den lange vinter," svarer tante Ruth. "Alle gamle damer er bange for vinteren."

Tanterne skal rejse. De har al tid at tabe, men ingenting at miste. De tre gamle damer fylder taskerne med syltetøjsglas og blomster og ugeblade og siger, at sommeren var flot i år.

Garmann er med på legen og klatrer op til Johanne. "Tror du vi kan se Gud deroppe?" siger hun. "Måske, hvis vi er tålmodige," svarer Garmann og lader som om han skruer på et teleskop.

Den nat svæver Garmann og Johanne højt oppe over øen, helt derude hvor tyngdekraften knap nok kan mærkes.

 

med emneordet , , , , ,

Jeg glæder mig i denne tid…

I morgen – om 33 timer (og det er 33, Tina Nedergaard) – inkasserer jeg en (meget) forsinket OG kombineret fødselsdagsgave, og den har eddermame været værd at vente på!

For hvis ikke man har brug for en Luksus Hamam-oplevelse i iskolde december, så ved jeg ikke… Jeg glæder mig i hvert fald til varme, saltpeeling, massage og ansigtsbehandling.

Picture from http://www.flickr.com/photos/rosino/3626171928/

Og jeg skriver det jo ikke for, at du skal blive misundelig eller anerkende den juleappelsin, der lige landede i min turban der. Jeg fortæller det selvfølgelig som en slags service til dig og de julegaver, du skal gi. Hvem ved måske er der nogen, der står og mangler et Hamam-besøg. Selv tak for tippet.

med emneordet , , , , ,

Et godt tip til mere goodwill

Tænk, hvis ens børn forstod, hvor meget goodwill de opbygger med det her:

Tænk, hvis de vidste, hvor meget sjovere en mor, jeg ville være, hvis de altid sov hurtigere og længere.

med emneordet , , ,

Gaven er åbnet

Åh nej! Jeg er under pres for jeg har fået den fineste gave i den store blogpakkeleg – eller rettere gaver fra Davadottir (og jeg må det samme beklage, at billedet på ingen måde yder gaven retfærdighed, men jeg havde lige to børn, der skulle i tøjet, boller i ovnen (hvorfor?!) og sne, der skulle skovles.

Men altså tjek lige 2 engle, der øjeblikkeligt glimtede sig lige ind i hjertet på Miss Carla, en flypose, der kommer til at gøre supermarkedsmodellen til skamme for evigt (og jeg elsker gul i øvrigt) og en håndklædehætte – det er jo godt tænkt at designe et håndklæde, som rent faktisk bliver siddende om håret uden at veje et ton. 10 point for den alene. Og tak af hjertet for det hele. Jeg er meget glad.

Men altså det var lige 1-2-3-4 gaver, ik? Og nu er jeg da totalt presset over den lille spirrevip af en ting, jeg havde planlagt at sende videre ud i blogland inden længe. Må straks revurdere og optimere og supplere…

med emneordet , , , , ,

I morgen får jeg en gave

I morgen åbner jeg min egen – og eneste – kalendergave.

Vente-vente-vente…

Og bagefter sender jeg en gave videre i systemet – den skal bare liiige materialisere sig først. Men det kommer, det kommer.

Takket være Den kreative pakkekalender skifter 134 gaver hænder i december. Genialt

 

med emneordet , , ,

Pssst!

Jeg har fået lov til at holde et foredrag om min orlov, og jeg synes det kunne være sjovt at holde flere og dele alle de fede og knap så fede oplevelser med andre, så hvis du kender nogen eller et sted eller har et forslag eller noget, så hold dig endelig ikke tilbage. Skriv straks til suzettefrovin@mail.dk og lad mig høre. Du kan læse om foredraget her

 

med emneordet , , , ,

20 kg kærlighed

Nogle dage kan jeg næsten ikke være i min krop af bare kærlighed til de unger. Det ligger jo ikke nødvendigvis i kortene, at de skulle være specielt lovable sådan en mandag, hvor de er helt balrede efter en action packed weekend efterfulgt af en lang dag i institutionen.

Men altså jeg er blød som smør. Miss Carla fik lov til at falde i søvn på sofaen, mest for min skyld, så jeg kunne ligge og snuse hende i håret og nusse hende i nakken, mens hun faldt i søvn. Nu er hun så bare ikke et nussebarn: “Vi kan også bare sige, at du nusser mig, når jeg er faldet i søvn.” Aka snitterne væk, jeg kan overhovedet ikke falde i søvn, når du laver cirkelbevægelser i mit hår!

Så nu ligger hun her lige ved siden af og snorker, mens det ville varmeapparat af en krop varmer mine fødder. Hvis ikke det er lykke i det små… (og jeg har sgu ellers aldrig været den sentimentale type, sir det bare).

med emneordet , , , , ,

Hvor meget mad kan der være i en 4-årig?

Vi har aldrig haft problemer med appetitten hjemme hos os. Mine børn har tømt sutteflasker fulde af mælk på et øjeblik. Senere kastede de sig frådende over alle de kulhydrater, de kunne komme i nærheden af. Nu jeg overvejer efterhånden, om det var nemmere at flytte hele hustanden ned i Kvickly fremfor at køre i fast rutefart med rugbrød, pasta og mælk i kurven, så vi kan overleve endnu et døgn.

I morges spiste mit ældste barn fire (altså 1-2-3-4) portioner morgenmad, havregryn med havrefras. Og det var efter hun i går kl. halv fem spiste 2 stykker knækbrød efterfulgt af aftensmad, fire halve rugbrødsmadder, en time senere.

I sidste uge bad pædagogerne om, at hun får mere mad med. Så nu har hun udover frokosten, der består af fire halve rugbrødsmadder, grønt og frugt og lidt ekstra pille-pille-mad, også fået en stor madkasse med til eftermiddagsmad med mere brød, frugt og grønt igen.

Indimellem har jeg forsøgt at springe et (mellem)måltid over, men her taler vi så om et barn, hvor der er direkte link mellem samarbejdsvilje og blodsukker. Så dårlig investering på den gode stemning i familien-kontoen.

Er der noget at sige til, at jeg ikke føler jeg laver andet end at servere mad og rydde op efter måltider i weekenden? Og er der overhovedet nogle grænser for, hvor meget mad der kan forbrændes af sådan en lille krop på 115 cm? Og hvor stor en suppegryde får jeg brug for, når det barn bliver teenager? (Der kom tanken om efterskole igen…)

P.S. Og lad mig lige kommentere på de asketiske madpakker: Institutionen har altså en total nul-sukker kostpolitik, som også forsager tørret frugt og den slags, så derfor er madpakkerne nærmest en tro kopi af kostråd og officielle anbefalinger + jeg er måske på den side, når det kommer til børnenes (og min egen) mad. Den sidste del arbejder jeg (lidt) med.

med emneordet , , ,

Kvindelige forfattere, der rykker

Randi spørger: Er på jagt efter en kvindelig forfatter, som kan overbevise en kær mandlig ven om at kvinder også rykker på litteraturfronten… ved han er vild med Erlend Loe og Henry Miller, hvis det kan hjælpe. Har du nogle forslag?

God anledning til at jeg kan få lov til at kloge mig lidt på bøger, og eftersom jeg er sådan, der altid har svært ved at huske, hvad jeg har læst, nærmest dagen efter jeg har lagt bogen fra mig, kræver det jo også lidt hjernevirksomhed. I sig selv en udfordring. Men altså lige den der kobling mand – Loe – kvindelig pendant var egentlig ikke så svær, så here goes…

Kære Randi,

Her er en bog, der er mindst lige så vanvittig og (tragi)komisk som Erlend Loes bøger; nemlig En kort gennemgang af traktorens historie på ukrainsk. Seriøst, det hedder den. Og den er skrevet af Marina Lewycka. En vanvittig og ret morsom bog om en ukrainsk indvandrerfamilie i England, som har et mildest talt svært forhold til hinanden – og relationerne bliver ikke mindre komplicerede, da den aldrende far gifter sig med en noget yngre og temmelig blond ukrainsk kvinde hvis hensigter ikke er helt så uskyldsrene. En ret underholdende tour-de-force i vanvid.

Jeg har en særlig forkærlighed for bøger om indvandrere og kulturmøder, så den den anden bog, som jeg også tror vil kunne overbevise en skeptisk mand om kvindelige forfatteres værd, er den danske forfatter Lone Aburas’ Føtexsøen, som vist i øvrigt er ved at blive filmatiseret. Den handler om en ung dansk-egyptisk kvinde, der fordriver tiden bag et kasseapparat i Føtex, mens hun tager tilløb til at gøre det, hun virkelig gerne vil. Samtidig fortæller bogen ret underholdende om den egyptiske far, der forsøger at finde rundt i de to kulturer, som han er en del af.

Og nu vi er ved indvandre-historierne, indiske Zadie Smith fortæller altså også historier, hvor der er gang i gaden og masser af god humor. Hvide tænder synes jeg er den bedste.

Tjek også afrikaneren Chimamanda Ngozi Adichie. Hun skriver gudegodt, og  både En halv gul sol og Det du har om halsen (hvis du tør udfordre en mand eller nogen overhovedet med noveller) er verdensklasse litteratur, som selv en mand bør elske.

Håber du kan bruge tippene – og at de bliver vel modtaget i den anden ende…

Knus Suzette

P.S. Byd endelig ind, hvis der er nogen af jer andre, der har gode bud på bøger, som kan overbevise mænd (eller bare en mand) om, at kvindelige forfattere rykker.

P.P.S. Hey, måske er det den nye service på bloggen? Bogkassen? Andre, der har brug for at overbevise nogen om noget, der har med bøger at gøre?

med emneordet , , , , ,