Tag Archives: begejstring

14. september 2011
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Gaver

Et tip til en aften i byen med kæresten

Jeg var i biografen i går. Igen. God stime dér. Filmen startede 21.30, og det har mange, mange gange vist sig at være den sikre død for selv meget seværdige film. Også før jeg fik børn. Jeg har lagt Pulp Fiction i graven på den konto. Og den finske storfilm Manden uden Fortid med  Markku Peltola, Kati Outinen, Annikki Tähti og Juhani Niemelä. Nå, jeg kender dem heller ikke, for jeg sov hele filmen igen, men bagefter hørte jeg, at det virkelig var en fantastisk film.

I går var det så Headhunterne,  som jeg vidste lige præcis ingenting om, før vi gik ind. Altså udover at den er baseret på en bog af Jo Nesbø, og at jeg ikke læser krimier.

Det viste sig at være den vildeste krimi [slash] spændingsfilm [slash] Ocean’s 11 light, og selvom der meget langt fra George Clooney til Nikolaj Coster Waldau, så nåede jeg ikke at lukke et øje. Derimod skreg jeg skiftevis af skræk og af grin i to timer. Puha. Nå, men den kan du godt gå ind og se med din mand, når nu I får børnene passet her i næste uge. I er nok for trætte til sex bagefter, men I kommer helt sikkert til at holde godt fast i hinanden undervejs.

 

med emneordet , , , ,
12. september 2011
Skriv en kommentar
Sandheden

Jeg stemmer på Svend!

Gå lige ind og se dokumentaren om Svend Auken, var! Og så selvom du ikke interesserer dig den mindste smule for hverken dansk politik eller socialdemokratiet.

For det første vil der ske det, at du kommer til at tude en lille bitte smule, fordi det er den smukkeste kærlighedserklæring fra en kvinde, der virkelig, virkelig elskede sin mand.

For det andet vil der ske det, at du kommer til at tude en lille smule, fordi Svend Auken hæver stemmen, knytter næven og bruger ord som medmenneskelighed, fællesskab og lighed med en sådan alvor, at du pludselig kommer i tanke om, at det jo rent faktisk er vigtigt – og gir mening.

For det tredje vil der ske det, at du kommer til at tude en lillebitte smule, fordi du ser, hvor stort et menneske Svend Auken var – og fordi du ikke vil kunne lade være med at tænke, hvilket land Danmark ville have været, hvis han var blevet statsminister.

Det er ikke bare den mest rørende skildring af en mand, der står med det ene ben i graven og alligevel nægter at give op og lægge sig til at dø. Det er også en af de mest inspirerende film, jeg har set i lang tid om en mand, der brænder så meget for verden, at han aldrig tillader sig selv at give op. Det kunne den nye generation af politikere – og alle vi andre i øvrigt – godt tage ved lære af.

med emneordet , , , ,
4. august 2011
Skriv en kommentar
Anbefalinger

Hvem der bare var Janelle Monáe

Hvis vi var i maj, ville jeg skyde sommeren igang med Janelle Monáe. Hvis jeg var 14, ville jeg gøre et seriøst forsøg på at samle noget af hendes attitude op. Hvis jeg var soul med hang til rock, ville jeg være temmelig stolt. Hvis jeg var dansesko, ville jeg begynde at varme op nu. Hvis jeg var dig, ville jeg elske hende lige så højt som jeg gør. Se det som en anbefaling af den varmeste slags.

med emneordet , ,
4. august 2011
Skriv en kommentar
Farmorbørn, Mig sagde hunden

Jeg tar den på min kappe

Lige om lidt holder jeg kæft med den ferie og de billeder, der kom med hjem. Det er jo ved at udvikle sig til en slidt udgave af TV2 Nyhederne, hvor der ikke er grænser for, hvor mange vinkler man kan lægge ned over den mindste lille begivenhed.

Men altså man skulle jo tro, at vi ikke havde lavet andet end at indtage føde på den ferie. For de 194 billeder viser børn, der spiser morgenmad, børn, der snacker, børn, der spiser sandwich, børn, der giver deres bamse mad, og børn, der spiser aftensmad. 100 af billederne viser udelukkende børn, der spiser is. Jeg synes åbenbart mine børn er utroligt søde at være sammen med, når de spiser. Og sådan gik det til, at jeg blev hende den amerikanske mor, der tvangsfodrede mine børn, som blev så store, at de måtte løftes ud fra førstesalen med en kran. Var det noget, TV2?

Ok, selvfølgelig har jeg ikke taget 194 billeder af spisende børn. Jeg tog nemlig også et snapshot af hele familien i elevatoren i lufthavnen på vej hjem. Sjovt nok, synes min kæreste ikke nødvendigvis det var den bedste ide, jeg fik på den tur. Som du kan se på billedet, havde jeg det til gengæld meget sjovt, men det er selvfølgelig heller ikke mig, der forsøger at bakke vaklende bagagevogn inkl. 2 (på alle måder) balancerende unger ud af elevator imens.

Han havde til gengæld haft god mulighed for at få fotorevanche, da jeg en time senere jonglerede med to overtrætte børn og et toiletbesøg gone wrong på hektisk og temmelig crowded rasteplads. Nu er han så bare ikke så besat af at dokumentere familiens kalorieindtag (eller den efterfølgende rejse), som hans maniske livsledsager. Du vælger selv, hvem der har fat i den lange ende.

 

med emneordet , , , ,
8. juli 2011
1 kommentar
Anbefalinger

Tomgang, hverdagssnak og sproglige talenter

Her har du svaret på, hvorfor Helle Helle er god – og på hvad det er hun kan med alle de ord, der syner af ingenting.

Scene 1

”Nå, skal du smage en?”

”Ja, men så lad mig da det.”

”Det er jo ikke for tøsedrenge.”

”Er der nogen, der har sagt jeg er en tøsedreng, da?”

Han rejste sig op og rodede i poserne på hylden over sæderne, man kunne se et stykke af hans mave der, hvor skjorten ikke helt kunne nå ned i bukserne mere, han pustede lidt, da han rakte dåsen frem.

”Værsgo.”

”Nå, hold da op. Det er en ordentlig omgang. En julebryg.”

”Jamen, vi er jo også i jul-i.”

Scene 2

”Hvad koster linserne?”

”Fem en halv.”

”Hvad koster hindbærsnitterne?”

”Også fem en halv.”

”Så tror jeg, jeg tager en hindbærsnitte.”

Bagerpigen tog den forreste hindbærsnitte med tangen og lagde den i en pose, hun lod posen stå åben, damen stod stadig og kiggede.

”Hvad koster napoleonshattene?”

”Seks kroner.”

”Seks kroner ligeud?”

”Ja.”

”Så tror jeg også jeg tager en napoleonshat.”

Den første snak er fra toget i morges. Den anden er fra Dette burde skrives i nutid skrevet af dronningen af creepy hverdagsdramaer.

 

med emneordet , , , ,
19. juni 2011
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden

Flad som en pandekage

Drinks og øl og øl og drinks. I to dage. Lidt træt. Prøver med kaffe og fjernsyn. For om en halv time skal jeg være mor igen. Kom så. Du ka jo godt.

med emneordet , ,
31. maj 2011
1 kommentar
Anbefalinger, Mig sagde hunden

Guld og Buddha – det er lige mig

Jeg har efterhånden været op i halvandet døgn uden at sove mere end små korte powernaps. Det kan man godt blive lidt mærkelig af, skulle jeg hilse at sige. Men altså Thailand, egå? Det er bare megafedt. Stadigvæk. Varmen holder. Regnskoven holder. Templerne holder. Stemningen holder. Karryen holder. Og Bob Marley holder (der er ikke noget som den lille rastafætter, der kan vække mit slumrende backpackergen til live. Åh, hvem der bare var 19 igen…) Nå, men jeg er jo sådan set på arbejde, og det er da heller ikke fordi vi har ligget og røget os skæve i skyggen. Det eneste, jeg er skæv af, er for lidt søvn og tidszoner, der krydser hinanden. I morgen står den på interviews, interviews, interviews…

Men indtil da skal du ikke snydes for det smukke nordlige Thailand. Me I like.

med emneordet , ,
16. maj 2011
1 kommentar
Farmorbørn, Mig sagde hunden

Ord, der starter med k

Det er ikke ordforrådet, den er gal med. OMG. Så mange ord, der strømmer gennem hovedet og ud af munder på det barn. Konstant. Og os, hans genetiske ophav, synes jo bare, han er noget så sød, når han fortæller historier. Og totalt nuser er det også, at hans udtale endnu ikke er helt på plads. Særligt K spænder ben, så Carla bliver til Darla, køkkenhave til døddenhave, kammerat til dammehart (R er også temmelig svært, spørg bare kæresterne Mahie og Sighid).

Anyways. Vi snakker en hel del om, hvad vi skal gøre. Eller rettere om vi burde gøre noget. Men i vanlig stil bliver det ikke rigtig til noget. I fredags fortalte en pædagog i børnehaven, at en talepædagog havde givet det råd, at det er rigtig godt at overdrive lydene.

Således grebet af den gode stemning ved aftenbordet i går kastede vi os ud i overartikulerede K-ord, som til sidste endte med at hele familien sad og råbte til hinanden:

– [K]ammerat

– [K]ammerjun[K]er

– [K]anon

– [K]lamphugger

Et ord, der fik Miss Carla til at bryde fuldstændig sammen af grin, og som Halfdan til alles overraskelse kunne sige. Og så fik de voksne blod på tanden:

– [K]lemme

– [K]lejne

– [K]lasse

– [K]ussetyv

Begejstringen løb ligesom af med mig. Og i øvrigt var det et rigtigt godt ord at råbe højt. Spørgsmålet: Hvad er en kussetyv? viste sig lidt svært at besvare på et stadie, hvor vi ikke engang er nået til at sætte de rigtige ord på forplantningens hellige handlinger. Undskyld.

med emneordet , , , , ,
11. april 2011
2 kommentarer
Anbefalinger, Blomsterballade

Og vi stiller om til haven…

Nej, nej, nej… Tænk så kom solen lige midt i en weekend. Og den skinnede og var varm. Og børnene tog skoene – og bukserne – af  og kravlede ned af de store sten, så de kunne stå med deres små vinterhvide barnefødder i vandkanten. Bagefter gik vi hjem og tog shorts på, og Halfdan blev så glad for gensynet, at han tog dem med i seng og havde dem på, da han stod op. På tørresnoren hang flyverdragterne og vinkede farvel for sidste gang, og handskerne, hvoraf der er et par og en hel masse enlige, fandt tilbage til deres pose i kælderen. Jeg spiste brunch i solen og gravede et nyt bed i haven og stak min uvante fødder ned i de gode gamle Birkenstock.


Nu ligger solcremen på elefanthuernes plads og fra spisebordet kan jeg se både stedmoderblomster, perlehyancinter og anemoner, der blomstrer på terrassen. Goddamn, det er forår, og dagen er tiltaget med mere en seks timer (no wonder, det var mørkt i januar).

Lige om lidt skal vi sidde og søbe hvidvin i aftensolen og glæde os over, at sommeren er så lys og imødekommende.

med emneordet , , , ,
4. april 2011
Skriv en kommentar
Anbefalinger

Ud af foråret kommer…

Er der noget at sige til, at vi alle sammen begynder at klage og plage en smule i januar for efter sne og nej, hvor er himlen bare høj og flot på en solskinsdag i december, så er der ligesom ikke noget, der slår solsortens kalden og lysets kommen. Det er både ganske vist og temmelig smukt.

Imens forsøger børnene at finde nye ben i hele det der gallashow af lys, som vi pludselig bliver begavet med. Så efter  at have brugt vinteren på at undre sig over, hvorfor vi skulle af sted i børnehave midt om natten, har husets sørøverpirat nu meget svært ved at forstå, hvorfor han skal i seng midt om morgenen. Og eftersom vi ikke er kommet længere end til at skrive “hænge gardin op i børneværelset” på en (uendelig) seddel på opslagstavlen, kan det godt være en lille smule svært at skabe mm-nu skal vi sove-stemning. Mit forsøg med at få et lyseblåt, tyndslidt stræklagen til at gøre det ud for gardin… ja, det kan du nok selv gætte effekten af, men måske er det i virkeligheden også lidt usportsligt at skrue ned for lyset lige når det er kommer tilbage.

Med lidt held får vi streget gardinet fra to-do-listen en gang i november, hvor man alligevel ikke kan se, om det er nat eller dag, og så kunne vi egentlig lige så godt vente til lyset kommer tilbage igen. For det utrolige er jo at mønstret gentager sig hvert eneste år. Både det med at lyset kommer igen, og det med, at vi slet ikke kan lade være med at have lange samtaler om, hvor dejligt det er, at det igen er lyst om aftnen, og at alting gror, og at nu kommer varmen. Banalt, men dog meningsfuldt for enhver på de her breddegrader.

med emneordet , , , ,
← Ældre indlæg
Nyere indlæg →