Tag Archives: børn

13. november 2011
1 kommentar
Farmorbørn

Noget om kønsroller

Mine børn har en legekammerat på besøg. En dreng fra børnehaven. De er flyttet ind i stuen. Eller flygtet, for det er noget med at oppe på værelset, som er USA, er der borgerkrig, og efter en tur over Sydafrika, hvor der også var ballade, er de nu endt i Egypten, hvor der er fred og ro. Med sig har de en kuffert, et tæppe, udklædningstøj og en kasse med køkkensager. Mere behøver man vel egentlig heller ikke.

De har lukket døren derind, så jeg kan ikke se, hvad de laver, men jeg kan høre dem. Eller det vil sige, jeg kan høre min datter. For det er hende der styrer legen. Benhårdt. Så lægger du dig til at sove. Så læser du for os andre. Så redder du sengen. Så henter du tæppet. Indimellem kan jeg høre en svag mumlen fra drengene – og et par gange også lyden af en dreng, der begynder at lege med biler. Men der bliver slået hårdt ned på enhver afvigelse fra historien. For det er jo ikke for sjovt, at de nu endelig er kommet til Egypten og har fået indrettet et hjem og kan begynde at være en rigtig familie.

Men ved du hvad? Jeg fatter simpelthen ikke de finder sig i det. Hvorfor beder de hende ikke om at slappe lidt af? Blande sig uden om? Eller bare lægge sig til at sove?

Jeg fatter i øvrigt heller ikke, hvor det der bossy-gen kommer fra? Socialt betinget? Eller genetisk? Begge forklaringer er  i virkeligheden lige deprimerende.

med emneordet , , ,
28. oktober 2011
Skriv en kommentar
Farmorbørn, Sandheden

Timelighed

Nå, men jeg går ud fra, det er ved at være tid til at bestille tid hos frisøren til min søn, når jeg i løbet af samme uge bliver spurgt om begge piger er mine børn – og når barnet i et forsøg på at spise morgenmad uden at få hår i munden beder om at få en hårbøjle på ligesom sin søster.

med emneordet , ,
9. oktober 2011
Skriv en kommentar
The kids

Det man siger er man er selv

Ugle – starter det med U, spurgte den yngste, der lige er blevet fire, og det er så der, man opdager, at nr. 2 har knækket bogstavkoden. Lidt ligesom det ved et tilfælde gik op for mig, at han selv kan tage tøj på. Han kan åbenbart også lægge tal sammen.

Nu begynder han for alvor at ånde sin søster i nakken, og det går ikke stille af. For den store er både stolt og har et veludviklet konkurrencegen. Frustrationerne bærer hun som altid uden på tøjet. Så svært og kompliceret at dele territorium. Det kan man til gengæld ikke sige om popmusik.

Rasmus Seebach – det er ham, der synger uh-uh i radioen, sagde storesøsteren. Og det er vel egentlig det, der er at sige om den sag.


med emneordet , ,
7. oktober 2011
1 kommentar
Anbefalinger

Den her går ud til mændene

Listen over løfter, der ikke blev til noget er lang. Men jeg trøster mig med, at vi stadig har Johanne (og Per Clausen – tak for den til åbningsdebatten igår, Mr.), og at SF vel snart har nået den bund, som De radikale ramte for år tilbage og derfra må det gå fremad.

Men det her er noget, der bliver til noget: Øremærkning af barsel til mænd.

About bloody time.

Så tillykke til alle jer fædre in spe. Snart får I ret til at være sammen med arvingen. En ret vi andre (altså kvinderne) har haft i årevis. Et vigtigt skridt for at sikre lige vilkår for alle uanset køn. Hurra.

med emneordet , , , , , ,
9. september 2011
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden, The kids

Det er synd for de syge

Nåhr lille febervarme barn, der ligger og brænder i sin seng… Nåhr, nåhr, nåhr.

(Efter flere timers maksimal og uafbrudt klynken [slash] højlydt gråd er jeg nu i gang med at mønstre et overskud af hidtil usete formater.Pretending. As if. Og jeg ved ikke, om det lykkedes. Så er du advaret. Der er nemlig det med lige netop det her barn, at han ikke kan sidde, ikke kan stå, ikke kan ligge, ikke kan spise, ikke kan drikke, ikke kan sove, når han er syg. Til gengæld kan han jamre. Så det gør han. Og nu prøver jeg at tage mig sammen til at gå i seng, for jeg ved det er blir en lang halvvågen nat. Men min seng er våd, fordi han nåede at lave et af de der mirakuløse jeg-tisser-lige-gennem-bleen-omme-på-ryggen-selvom-det-teknisk-set-er-umuligt). Og jeg skal i øvrigt også hænge vasketøj op, inden jeg siger godnat. Ingen af delene trækker helt vildt. Så jeg ligger lige og ser lidt mere dårlig film, inden jeg rejser mig. God bedring til de syge – og deres mødre.)

med emneordet , ,
3. august 2011
2 kommentarer
Mig sagde hunden, Sandheden, SOmeone to love, The kids

Hun vokser ud af mig

I morges redte hun selv sit hår og lavede en hestehale. Sådan en pæn en, der er redt sammen med børste og sirligt samlet med en elastik. Hun strøg selv det lidt for lange pandehår væk fra øjnene og satte det fast med et spænde. Og hendes tøj matchede – ikke meget gipsy tilbage i det barn.

Nu er hun en af de store i børnehaven. En af de ældste. Dem, der taber tænder, og som ikke længere har basun-englekinder.

Jeg forstår fandme godt, hvorfor forældre tuder, når børnene starter i skole. For der mister vi dem jo sådan rigtigt første gang. Der holder de op med at blive passet på dagen lang. Der udfordrer jungleloven civilisationen, og der bliver de rigtige små mennesker, der skal præstere i virkeligheden. Ikke flere perleplader og mudderkager som lovligt tidsfordriv.

Jeg har et år og 390 madpakker  endnu. Til at kramme et barn, der alligevel aldrig har været et krammebarn. Til at give slip og øve mig i at vinke farvel sådan rigtigt. Aih ok, ikke rigtigt, vel? For det er jo først når hun pakker sin rygsæk og rejser til Indien og ryger sig skæv og roder rundt med australske surfertyper og sover på interimistiske hoteller, at jeg for alvor siger farvel. (Og så skal du høre mig pive.)

Men altså inden vi når så langt, så er der lige noget alfabet og nogle tabeller, der skal læres (foruden alt det andet). Og sammenlignet med rejsen til Indien er det alligevel til at tage og føle på. I første omgang får hun vel brug for nogle til at øve 9-tabellen med – selvom jeg indrømmer, at jeg måske ikke er det mest oplagte valg til lige præcis den opgave.

med emneordet , , , , , ,
2. august 2011
2 kommentarer
Farmorbørn, The kids

Sommerferie i børnehøjde

Jeg har så nærmest ikke taget et eneste vellykket billede fra feriekollektivet i Spanien. 11 børn i en hvirvelvind og rigelige mængder hvidvin efter børnenes sengetid gav sjovt nok ikke lige kameraet førsteprioritet. Ikke mindst fordi jeg det meste af tiden ikke havde nogen som helst fornemmelse af, hvor det var blevet af i bunken af badevinger, våde håndklæder og perleplader.

Af billederne fremgår det, at det en del af ferien også har været i hænderne på min søn, og på den måde får man jo så også en fornemmelse af, hvad det er for en ferie, han har været på. Temmelig stilfærdig i grunden.

med emneordet , ,
30. juli 2011
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Farmorbørn

And the winner is…

I dag er jeg på vinderholdet. Ironisk nok i en kronikkonkurrence i Information om, hvad præstationskulturen gør ved os allesammen. Og jeg kan bare sige, at den der sms, der tikkede ind på min telefon sent tirsdag eftermiddag, den gjorde ualmindeligt godt. Ikke mindst fordi der ud over æren også fulgte to flybilletter til Island med i begejstringen. Så nu er der dømt shopping i Reykjavik, nordlys på romantisk hotel i ødemarken og den slags ødselt tidsfordriv.

Kronikken? Den handler om sådan nogle som mig, der har travlt med at lade som om, at jeg ikke har en eneste lillebitte ambition på mine børns vegne, selvom jeg nærmest ikke har andet. Måske kender du det? Bare lidt? Nå, men i hvert fald kan du så læse om sådan nogle som mig og mit særligt talentfulde barns potentiale lige her

med emneordet , , , ,
11. juli 2011
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Sandheden

Lost in the fire

Nu har jeg stirret på det her indlæg i halvanden time. Og ingen ord kommer. Ingenting. Måske fordi sommeren er fuld af solskin og saltvand og børn, der bader fra morgen til aften. Det er præcis så skønt som ferie skal være. Præcis så tilfældigt. Og glædeligt. Allerede.

Forude tre uger mere af alt det gode. Heraf en del dage i eksil. Væk fra regnen og de dage, hvor ingenting ligner sommer.  Men for fanden da! Tænk, hvis livet kunne være simpelt som nu. Altid. Hver dag.

med emneordet , , , , ,
30. juni 2011
5 kommentarer
Anbefalinger

Det skal du (ikke) læse i ferien

For your eyes only. En lille top 10 med bøger, du kan tage med dig i hængekøjen (og som ikke er for tunge at tage en lur under):

1. Lone Aburas: Den svære toer

Det er god humor, det der. Rigtig god og underspillet humor. Hurtig læst. Easy access. Perfekt sommerbog. Og hvis du morede dig godt, kan du jo passende læse hendes debutroman Føtexsøen bagefter. Den er næsten endnu sjovere.

 

2. Sara Stridsberg: Darling River

En moderne Lolitafortælling om et menneske, der på alle måder går i opløsning. Sara Stridsbergs ord er på en gang guddommelige og frastødende. Jeg er en stor fan.

 

 

3. Søren Ulrik Thomsen: Rystet spejl

Så du læser ikke digte? Se, det er en fejl. Særligt hvis du har børn. Digte og noveller er vejen frem, når man hele tiden er i fare for at blive afbrudt. Og Søren Ulrik Thomsen… ahmen, han er kongen og skriver guddommelige digte fuld af ord og mening og stemninger, som du ikke behøver en doktorgrad i litteratur for at få noget ud af at læse.

4. Göran Tunström: Tyven

En af de aller-allerbedste bøger, jeg har læst. Nogensinde. Der er ikke meget at grine af, men masser af gyse over i fortællingen om krøblingen Johans jagt på Sølvbiblen, det svenske nationalklenodie.  Da Vinci-mysteriet er seriøs lokumslitteratur ved siden af.

 

5. Karl Over Knausgård: Min kamp

Den lange, lange norske, selvbiografiske roman, som fortsætter i det uendelige. Jeg er godt igennem første del, og der er virkelig smæk for skillingen i den unge Knausgårds norske provinslivs ungdom. Han skriver med lyn og torden og med en sproglig begejstring, som smitter alle, der elsker ord.

 

6. Roy Jacobsen: Mit vidunderbarn

Det er den sprødeste historie om en dreng og hans mor og hans familie – fortalt så fint af netop den dreng, bogen handler om. Jeg er fuld af beundring over, at Roy Jacobsen så ubesværet rammer den tone. Seriøst en god bog.

 

7. Anna Funder: Stasiland

Og nu til noget helt andet, for det her er ikke en roman, men en historisk beskrivelse og kortlægning af livet bag Muren beskrevet af en australsk journalist. Det er en aldeles gruopvækkende fortælling om, hvordan en efterretningstjeneste kan flytte ind i hovederne på en hel nation. Scary stuff.

 

8. Kari Hotakainen: Hjemmefronten

En virkelig, virkelig morsom historie om den moderne mand og alt det, han giver, hvad takken er for hans indsats og transformation til metroseksuel, og ikke mindst, hvor galt det kan gå, når han pludselig får nok.

 

 

9. Hallgrímur Helgason: 101 Reykjavik

Mere (sort) humor. Denne gang fra Island før krisen. Om 34-årige Hlynur, der er på bistandshjælp og stadig bor hjemme hos sin mor, og som tilbringer natten på Reykjaviks barer, hvor han desperat forsøger at støve kvinder op. Gæt selv hvordan det går. Nuancerede lige mit syn på en ø i outback Nordsøen.

10. J.M. Coetzee: Vanære

Coetzee er virkelig Gud. Hvid sydafrikaner, der allerede under apartheid, skrev om hans kontrastfyldte land og konsekvenserne af det hvide styres raceadskillelsespolitik. Vanære er en fortælling fra tiden efter apartheid og handler om fordomme og tilgivelse både i det nære og i det fjerne. En lille bog, der gør et stort indtryk.

 

Dem her skal jeg selv læse

Helle Helle: Dette burde skrives i nutid

Gudinden af hverdag og drama i det små

 

 

Jonathan Franzen: Frihed

Jeg elskede, elskede Korrektioner og håber, at Franzens nye bog er lige så skarp og underholdende.

 

 

Dy Plambeck: Gudfar

En af de nye unge forfattere. Hendes forrige roman Texas Rose var rigtig god, og jeg har læst de første otte sider af Gudfar og er allerede grebet af historien.

 

Colum McCann: Lad kun verden tumle sig

Prisbelønnet i alle ender og kanter og eftersigende en fremragende bog fra 1970’ernes USA.

 

 

Og den her kan du så passende gå uden om

Kirsten Thorup: Tilfældets gud

Altså med mindre du virkelig elsker klicheer om små sorte børn i Afrika og store, bredskuldrede, følelsesforladte karrierekvinder i Vesten, så er der ingen grund til at læse så meget som en side i den her bog. Jeg har læst det hele, fordi jeg troede det blev bedre, og fordi jeg virkelig, virkelig godt kan lide  det, Kirsten Thorup skriver. Desværre blev det ikke bedre. Slet ikke. I stedet skulle du hellere tage at læse Den anden hånd af Chris Cleave (eller til nøds) En dråbe i havet af Kirsten Hamman, hvis du virkelig vil udfordres på mødet mellem verdens fattigste og Vestens hovmod.

med emneordet , ,
← Ældre indlæg
Nyere indlæg →