Flere ting man skal huske at nyde ved sine børn

1. At de aldrig sætter deres lys under en skæppe, og derfor med stor overbevisning siger ting som: For jeg ER jo Superman!

2. At de aldrig spilder tiden, og derfor springer ud af sengen og starter dagen med et: Jeg ved overhovedet ikke, hvad jeg skal lave, hvis jeg er den eneste der er vågen!

3. At de er detaljerorienterede og gode til at sætte ord på observationer som: Hans far er jo ikke så høj. Han er mest tyk. 

4. At de er gode til at huske og ikke for fine til at stille spørgsmål som: Nå, men er det her så den fødselsdagsgave I skylder mig?

5. At de er gode til at læse andre og ikke har en øvre grænse for, hvor meget candyfloss man kan kaste ud over en afskedsseance, og derfor siger ting som: Jeg-elsker- dig-mor-du-er-den-sødeste-mor-der-findes-og-jeg-elsker-dig-så-meget-og-synes-du-er-meget-smuk-og-den-dejligste-jeg-kender-farvel-smukke-søde-mor.

med emneordet , , , ,

Ting man skal huske at nyde ved børn

1. At fallos endnu ikke har besudlet deres små hoveder.

image

2. At Afrika godt kan se sådan ud, så længe AnCOLA er med på kortet.

3. At de tror at alt der glimter kan spises. Også tamponer.

4. At de ikke tror, der er nogen, der har opdaget at de spiser af kagedejen

5. At de tror de gemmer sig når de sidder med ryggen til

 

med emneordet , ,

Bagholdsangreb

Man vender ryggen til et øjeblik, eller rettere jeg var til julefrokost lørdag aften og da jeg vågnede igen var alle pludselig nede med Europagten.

Som den naturligste ting i verden er der hver dag en ny overskrift om pagten, og alle politikerne har en mening om den, og nogle kræver en folkeafstemning. Helle Thorning siger selvfølgelig. Villy Søvndal er skeptisk. Det er det samme i England, bare større. Det er noget med finanskrisen, og euroen, der er på spanden, fordi luften er gået ud af økonomien igen og 40% af de unge i Spanien er arbejdsløse, Grækenland er så presset, at vi helt er holdt op med at tale om dem, og Italien var nødt til at smide førsteelskeren på porten for at få styr på guldet. Men udover det. Er jeg så den eneste, der ikke har fattet, hvad det er vi taler om – og hvordan det gik til at Europagten kom på alles læber med lige så stor selvfølgelighed som julemand og jesus er det i december?

med emneordet ,

Dør en ridder, når man skyder ham i hjertet?

Kl. 04.26 i morges

Barnet: Moar, er det ikke rigtigt, at når man skyder en ridder i hjertet, så dør han?

Moar: Mm-m

Barnet: Hvis man lige skød en bue ind i hjertet på ham, så dør han, fordi hjertet holder op med at slå. Er det ikke rigtigt?

Barnet igen: MOR!

Moar: Mm-m

Barnet: Men det er svært at skyde en ridder i hjertet, for han har jo rustning på. Og han har jo også et skjold. Og man kan jo ikke skyde en bue igennem en rustning og et skjold på samtidigt. Er det ikke rigtigt?

Moar: Du skal lægge dig til at sove.

Barnet: Men er det ikke rigtigt at rustningen og skjoldet er lavet af jern, og det er det hårdeste der findes i verden? Moar?!?!

Moar: Schyyy

Kl. 04.37

Barnet: Moar, hvad var det nu det hed det bjerg, hvor Jesus hang på korset?

Moar: Golgata

Barnet: Golgata, det ligger meget langt væk. Er det ikke rigtigt? Det er syd på, ikke?

Moar: Mm-m

Barnet: Hvad hedder det sted sydpå? MO-AR!

Moar: Israel

Barnet: Og vi flyver henover bjerget, når vi skal til Egypten. Er det ikke rigtigt?

Moar: Mm-mmm. SCHYYYYY!

04.42

Barnet: Hvad skete der med de soldater, der fangede Jesus? Blev de slået ihjel?

Moar: De døde vel til sidst.

Barnet: Fordi der var nogen, der slog dem ihjel?

Moar: Vel bare fordi de blev gamle og døde ligesom gamle mennesker gør.

Barnet: Men der er ikke nogen af dem, der lever mere, vel? For det var noget der skete i gamle dage, er det ikke rigtigt?

04.43

Barnet: Hvornår var gamle dage? Er det mere end 22 år siden?

On and on, lige til kl. 06.04. Og så under morgenmaden.

Barnet: Moar, jeg er bare så træt!

Tell me about it!

 

med emneordet , ,

Et yndigt øjeblik

Tid for det årlige Luciaoptog i børnehaven (i år kun for pigerne til stor ærgelse for drengene, der faktisk også synes det er ret sejt at gå med lys gennem mørket). Men altså de øver og øver og øver. Og glæder sig til den hvide kjole og til at synge for forældrene. Jeg når altid at blive at blive ret så begejstret ved tanken om de små trolde, der med yndige barnestemmer bærer lyset frem. Men hvert år sker det samme: I løbet af 8 minutter har de sunget sig igennem to stuer i vuggestuen og fem stuer i børnehaven, mens forældrene – og det er så mig – løber febrilsk bagved og foran og ud og ind imellem dem for at forevige det yndige øjeblik. Kun for at stå tilbage med dette:

Bagefter bliver børnene som regel temmelig forvirrede over forældre, der tilsyneladende og helt usædvanligt har god tid til at blive hængende – altså indtil de pludselig rejser sig og går. Den afsked er altid den sværeste og knap så sødmefyldt og engleagtig.

med emneordet ,

Er det her ikke, hvad vi allesammen drømmer om?

Aih, hvor gad jeg egentlig godt være sådan her:

Kids Who Are Gift-less are Gifted

Posted: 06 Dec 2011 09:50 AM PST

Post written by Leo Babauta.

When I wrote about my family doing the No New Gifts Holiday Challenge, I received a couple comments that I was a Grinch:

You must be a drag to live with. ‘What kind of deprivation and sacrifice has Daddy got for us today?’

and

I couldn’t agree more lol, I’m sure kids see him as the Grinch, i feel sorry for them. I doubt his kids would be like ‘Yes dad, don’t buy me the latest Call of Duty game, i don’t want the 1% to get richer.’

While I was touched by the concern for my kids, I am not worried:

  • My kids have plenty of video games and electronics (including the latest COD game). They earn money and buy them themselves, and learn that if they want something, they can earn it, and it’s not handed to them.
  • My kids have everything they need and much more. If anything, they have too much, but I try not to force my minimalist philosophy on them.
  • Instead of deprivation, my kids are learning that there is much more to Christmas than getting a bunch of presents. (More below.)
  • They are learning to be creative instead of consuming. This lesson is more necessary today than ever.
  • We are learning that spending time with family is more important than spending money or spending time shopping.
  • Together we are creating new traditions based on creativity, fun, and giving, not just buying.
  • We are thinking of ways to give that don’t necessarily involve shopping — making gifts, volunteering, donating to charity, etc.

The reaction of my kids when I talked to them (once again) about not buying presents? They completely understood my anti-consumerism reasoning, and they were excited to come up with new ideas. Honestly. I was really proud of them when I sat down with them (individually and in groups) and talked about these ideas — they didn’t look disappointed at all, they in fact happily thought of some cool things we could do together.

Some ideas they’re excited about doing this Christmas instead of buying new gifts:

  1. Making our own gifts. My son Seth is really, really excited about making stuff. In fact, he wants to make something for himself and wrap it up to open on Christmas morning. Yes, he’s a bit weird, but I love that. Eva wants to sew gifts for people.
  2. Baking gifts. We love baking, and it’s a fun activity to do together. And we can give cookies, cupcakes, brownies as gifts to family, make them fatter, but not clutter their homes with needless possessions.
  3. Going to play in snow. We’re from Guam, so snow is a novelty for us. My kids know it from Christmas movies and the like, but it’s not a yearly tradition for us — so driving to play in snow is really fun. We love making snow people, snow forts, snow angels, and having snowball fights.
  4. Volunteering. We’re not sure where we want to volunteer this year (in past years we’ve done soup kitchens and Salvation Army bell ringing), but we do like the idea of giving.
  5. Christmas caroling. We aren’t good singers, but we love singing Christmas songs.
  6. Playing games. We love, love board games and other such games. We love getting together with family and playing games and sports. Having fun with family doesn’t have to involve gifts.
  7. Make decorations. It’s so much fun to put up festive decorations, and if you can make them yourselves, even better.

And this is just the start of the ideas we’ve come up with. Sure, buying gifts is a holiday tradition — but is it the only possible tradition? Can’t we create new ones?

My kids are not deprived. In fact, I think our family is very lucky, and I hope to show others that creativity, fun, giving, and family bonding are amazing things that you can do without being a participant in the usual consumerism.

med emneordet , , , ,

Papirdrømme

Siden jeg blev mor, har jeg ikke drømt en ærlig drøm. Du ved en af den slags, hvor man vågner op og er helt fortumlet, og det tager det meste af en formiddag at få de imaginære følelser ud af kroppen og lande i verden igen.

Men i nat drømte jeg dette: En hånd gav mig to stykker Rizlapapir. Det ene lidt krøllet, og det andet lidt i stykker. Da jeg tog imod papirerne, sagde hånden: Jeg kan godt rulle cigaretterne for dig, hvis du ikke ved, hvordan man gør?

Hvad faen er det for en drøm at stikke mig efter så mange år uden? Som om jeg ikke kan huske, hvordan man ruller en cigaret i hånden.

med emneordet ,

Er der en pæreskifter til stede?

Der er sidder en mand på et plejehjem. Han er lidt svær at få øje på i denne tid, hvor mørket har slugt dagslyset. Han sidder i sin lænestol. Der er et svagt lys fra lampen over hans spisebord, og natlampen er også tændt. Men der er et hjørne af værelset, hvor hverken spisebordslampen eller natlampens lys kan nå, og der sidder han. I mørket. Når man går forbi ude på gangen, kan man lige ane omridset af en mand. Når man går tættere på, kan man se, at han har åbne øjne. Han stirrer tomt ud i luften, mens han lytter til Leif Davidsens roman Min broders vogter på sin cd-afspiller. En gang i mellem rækker han ud efter glasset med den røde saft eller lommetørklædet, som ligger sammenkrøllet på stakken af lydcd’er på hans bord. Han siger selv, at det ikke gør noget, at han sidder i mørke for han kan alligevel næsten ingenting se mere. Så verden ser alligevel sådan ud for ham. Dunkel.

Men det er ikke fordi han har bedt om at sidde i mørket. Det er der vist aldrig nogen, der har spurgt ham om. Det er fordi lampen på hans bord ved siden af lænestolen væltede, og pæren splintredes mod gulvet. Klir. Klir. Klir. ‘En af damerne’, som han kalder dem, samlede lampen op fra gulvet og satte den på bordet igen. Skærmen sad lidt skævt, men det kan han ikke se. Ligesom han ikke kan se de to tørre hyacinter med brune blade, der nikker med hovederne på sofabordet. Bagefter kom rengøringsdamen og fejede glasskårene op. Men pæren, den skal han selv købe, og sætte i. Sådan er reglerne. Også når man er 102. Næsten blind. Og efterhånden har ben så tynde som tændstikker. For ‘damerne’ skal jo passe beboerne, altså hjælpe dem i tøjet, give dem mad, hjælpe dem på toilettet og den slags. Men de skifter ikke pærer. Dem skal man selv købe. Sådan er systemet, og reglerne, og direktiverne (for tiden er knap, vi ved det). Så derfor sidder han der i mørket i flere uger. Han siger ikke noget til nogen. Han affinder sig med situationen, og vænner sig til mørket. Indtil nogen, der ikke arbejder der, kommer forbi og skifter den pære. Og han misser lidt med øjnene, når lampen igen lyser. ‘Så kom der lys over land’, siger han.

(Det mest tankevækkende ved den historie er ikke, at systemet er skruet mærkværdigt sammen. Det er derimod, at det er muligt at institutionalisere dem, der arbejder i systemet, så meget, at ingen overvejer at forbryde sig mod reglerne og skifte den pære. Trods alt. Det er ikke bare tankevækkende, men i grunden temmelig skræmmende.)

 

med emneordet , ,

Konfirmationsforberedelse

Ingen jul uden Jesus. Og prøv lige at gøre det overbevisende for børn. Som når ens barn siger: Hvorfor har Jesus ingen mor? Og det viser sig at hun er med på at Gud er faren, og man så roder sig ud sig ud i forklaringen om at han faktisk har to fædre, på en måde, og en mor der blev gravid selvom hun ikke har kysset med nogen af dem inden. (Ok, den del kunne jeg måske have udeladt.) Og derefter følger spørgsmålet om han stadig lever og hvordan han så døde og en historie om at blive hængt op på et kors med søm i hænder og fødder fordi ham romeren var bange for ham. Og da han så døde, fløj han op i himlen. Du kan godt høre hvordan det lyder, ikke?

Personligt vidste jeg at jeg havde ramt muren da den yngste sagde: Ham har jeg snakket med. Da vi fløj til Spanien i sommer så jeg ham oppe i himlen! (Why not. Den ene historie er vel ligeså god som den anden. Og hvem ved om lige netop min søn har en særlig forbindelse til den del af universet.)

Jeg gjorde selvfølgelig min pligt og skyndte mig at fortælle om alle de andre ting man kan tro på. Således endte vi i Thailand hvor Buddha styrer slagets gang og der nok er Vandfestival, men ingen jul.

Da vi var færdige, opsummerede miss Carla snakken: Nå men jeg tror på Jesus så, for jeg vil gerne holde jul.

Og således startede vi de indledende øvelser til konfirmationsforberedelserne.

Glædelig jul!

med emneordet , , ,

Det vi leger #5

Det er det her jeg aldrig lærer at forstå med håndværkere: Du kommer hver dag i en uge. Du siger til mig: Så mangler vi bare det sidste. Du lader din stige stå på min terrasse, og så sker der ingenting, nada, i flere uger. Er du færdig? Har du glemt stigen? Skal jeg ringe til dig og minde dig om, at det sidste – vist nok – stadig mangler (eller bare glæde mig over, at så længe stigen står og venter, sender du vel ikke en regning?)?

med emneordet , ,