Man vender ryggen til et øjeblik, eller rettere jeg var til julefrokost lørdag aften og da jeg vågnede igen var alle pludselig nede med Europagten.
Som den naturligste ting i verden er der hver dag en ny overskrift om pagten, og alle politikerne har en mening om den, og nogle kræver en folkeafstemning. Helle Thorning siger selvfølgelig. Villy Søvndal er skeptisk. Det er det samme i England, bare større. Det er noget med finanskrisen, og euroen, der er på spanden, fordi luften er gået ud af økonomien igen og 40% af de unge i Spanien er arbejdsløse, Grækenland er så presset, at vi helt er holdt op med at tale om dem, og Italien var nødt til at smide førsteelskeren på porten for at få styr på guldet. Men udover det. Er jeg så den eneste, der ikke har fattet, hvad det er vi taler om – og hvordan det gik til at Europagten kom på alles læber med lige så stor selvfølgelighed som julemand og jesus er det i december?
Kun sandheden 