Category Archives: The kids

13. juni 2010
1 kommentar
Farmorbørn, The kids

Supersøndag

En af de søndage, der går over i historien. Sov længe. God stemning i hjemmet. Af sted til hyggelig kaffeslabarads med min gamle fødselsforberedelsesgruppe sammen med Carla. Købe ind på vejen hjem. Hjem til sød mand og dreng. Glade børn. Af sted igen til super grill-kaos-arrangement hos familie, der er mere børneramt end os. Lige en søndag efter min smag.

Men den, der har nydt det allermest er lille Carla, som er mere tynget af den sociale arv end hun aner. For allerede fra morgenstunden var hun i strålende humør, hvilket alene skyldtes udsigten til en dag med masser af arrangementer på programmet. Det barn elsker at være gæst og have gæster. Jo flere, jo bedre.

Kun en enkelt krise i dag; nemlig da barnet undrede sig over, hvorfor vi mon nu på den ugentlige storindkøbstur havde købt så mange flasker vin, og jeg fortalte hende, at vi skulle holde fest i weekenden. Hun smilede fra øre til øre ved tanken om alle de dejlige mennesker, der så invaderer vores hjem – altså indtil jeg fortalte hende at det er en strictly voksenfest, og hun skal holde fest med sin farmor. Det fik selvfølgelig Miss Social til at bryde grædende sammen: “Jeg vil også have der  skal være mange mennesker hos farmor.”

Måske jeg skulle genoplive den gamle drøm om et kæmpe kollektiv. Anyone?

med emneordet , , , ,
7. juni 2010
Skriv en kommentar
The kids

Dampfabrikken

Mandag morgen kl. 06.25 – jeg lærer aldrig at forstå de ungers energiniveau

med emneordet , , ,
4. juni 2010
Skriv en kommentar
The kids

En mor for en moster

“Vil du være min moster? Min mor er nemlig død for længe siden. Hun blev mindst 100 år.”

Temaet er ikke nyt, altså det at Miss Carla forsøger at slippe af med sin mor. Men det er nyt, at jeg får lov til at være moster. Og jeg tror nok, det er en form for en opgradering af min status.

med emneordet , , , ,
3. juni 2010
1 kommentar
Mig sagde hunden, The kids

I will do anything for love

Mit ældste barn er sådan en lille stædig størrelse, der aldrig har været interesseret i at sidde helt tæt og kramme sin mor.

Hun er egentlig mere interesseret i: 1) hvornår hun ikke har nogen mor mere, og 2) hvornår hun kan flytte hjemmefra.

Det sir sig selv, at hun heller ikke er et barn, der kaster om sig med kærlighedserklæringer. Måske har jeg en gang hørt det barn tage ordet elsker i sin mund i sammenhæng med sin mor. Måske. Indtil i dag altså.

For jeg tror, jeg har fundet nøglen. Eller den har jeg vist haft noget tid, men først i dag gik det op for mig, hvordan jeg kan udnytte barnets kærlighed til mad til at få kærlighedserklæringerne til at sidde lidt løsere.

For efter hun i dag havde konsumeret først en Pizza Quattro Formaggi og derefter en vaffel med chokoladeis og stracciatella fra Paradis, kiggede hun på mig med et flødemættet blik og sagde uden det mindste forbehold: Jeg elsker dig, mor.

Om 10 år kan du se mig som moren og Miss Carla som datteren i en dansk udgave af dokumentaren Teenager på et halvt ton. For hvis det er pizza og is, der skal til for at få det barn til at kaste om sig med kærlighedserklæringer, så er det det vi gør. I hvert fald indtil videre…

med emneordet , , ,
2. juni 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden, The kids

Sovetrolde

På en måde ville jeg ønske, at mine børn sov altid. Det er ligesom nemmere at elske dem, når de ligger helt stille, og jeg kan få lov til at være moren, der lægger dynen over dem. Putter dem. Kysser dem. Uden de gør modstand overhovedet.

Og jeg får lyst til at lægge mig op i sengen sammen med dem. Til at omfavne dem til de forsvinder og bliver en del af mig. Til at græde en lille smule, fordi jeg af en eller anden grund bliver så pissesentimental af sovende børn. Men jeg får faktisk også lyst til at vække dem. Fordi de alligevel er sjovest, når de er vågne.

En gang for længe siden talte jeg altid lygtepæle. Hvis jeg kunne nå tre lygtepæle på cykel, inden jeg blev overhalet af en bil, vil alverdens lykke tilflyde mig. Samme tvangstanke har jeg haft med Langebro. Og antallet af trapper i opgangen inden hoveddøren smækkede. Nu er jeg nødt til at kysse mine børn og putte dem på præcis samme måde hver eneste aften, inden jeg går i seng, for ellers…

Jeg har prøvet at lade være, men så ender jeg alligevel med at gå ind og  køre mit OCD-lignende ritual af på dem. Bare for en sikkerheds skyld. Sådan er det sgu nok bare at være mor. Man er ligesom nødt til at gøre, hvad det kræver for at få de små sovetrolde i mål.

med emneordet , , , ,
30. maj 2010
1 kommentar
Gaver, The kids

At se sig selv i et spejl

Jeg har fået den her tegning af Miss Carla. Det er en tegning af mig. Prikkerne er bolde – allesammen. Jeg er egentlig glad for, at jeg smiler, imens jeg holder boldene i luften, og for at jeg ikke taber flere bolde i hendes univers, for det kan godt føles lidt anderledes i mit…

med emneordet , , ,
25. maj 2010
2 kommentarer
Farmorbørn, Sandheden, The kids

Spørgsmålet du ved må komme

Du ved jo godt det kommer. Og du ved, du ikke kan snige dig uden om for dit barn har krav på sandheden. Altså i en eller anden form end den med storken, for det er måske alligevel patetisk nok. Men jeg tror bare, jeg havde regnet med der ville gå nogle år endnu. På en måde. Så jeg kunne nå at forberede mig lidt.

Eller faktisk har jeg forberedt mig, for Maise Njors nyklassiker står faktisk allerede hjemme i reolen. Til de større børn. Men nu blev jeg så i stedet spurgt af en dreng på 2½, som udover græsslåmaskiner også har en fetich for babyer og deres ophold i maven.

– Mor, hvordan kommer babyen ind i maven?

– [uforberedt pjatte-latter] Det vil jeg gerne fortælle dig om en anden dag.

– Men hvorfor vil du ikke fortælle mig det nu?

Pas. Fordi jeg er en kylling. Fordi jeg ikke lige synes historien med tissemanden og tissekonen er den rigtige. Lige nu. Selvom drengen selvfølgelig er helt fantastisk vild med at hive i og skyde os med sit lille appendiks. Eller måske er historien snarere, at jeg ikke lige orker, at mit barn skal genfortælle den historie i vuggestuen. Og det ved jeg, at han gør, for han er særdeles meddelsom.

Så jeg besluttede mig for at låne en bog. For at få støtte. Og hjælp. Og ord. Men det bliver alligevel lidt for storken kommer-agtigt at læse om mus, der får børn (?!) og lidt for business-like at kaste sig over en billedbog, som forlaget har valgt at beskrive således: Om mandens og kvindens udvikling, kønsorganer, kønsceller, samlejet, svangerskabet, fødslen og forældrene efter fødslen. Stregtegninger med en kort ledsagende tekst.

Er der ikke nogen, der skriver en ny bog om at lave børn til små børn. 2½ år. Jeg skal bare bruge den imorgen.

med emneordet , , ,
24. maj 2010
5 kommentarer
Anbefalinger, The kids

Legetøj, der holder

Her er en dreng, der slår græs, og det har han sådan set gjort i et år nu. Det startede sidste sommer til fætterens fødselsdag, hvor han glemte at spise både boller og lagkage, fordi han slog græs. Frem og tilbage en hel dag.

Siden fik han sin egen plastikmaskine, og han var seriøst ved at dø i vinter, da det var muligt at få luftet maskinen. Nu er det blevet forår, næsten sommer, og så bliver der slået græs igen. Fra morgen til aften.

Igår, da vi kom sent hjem, skulle han lige ud og have sit fix inden han gik i seng, og i dag stod han klar ved døren halv otte.

Glem alt om Briotog og Duploklodser og økologisk legetøj, der udfordrer motorikken på alle de rigtige måder. Det her barn er bare ude efter at gå frem og tilbage i haven som en anden straffefange på gårdtur.

med emneordet , ,
21. maj 2010
1 kommentar
The kids

Overhovedet omstændigheder

4 års undersøgelse igår med et helt igennem gennemsnitligt barn, der både kan se med begge øjne og hoppe først på det ene og så på det andet ben. Det er mig en gåde, hvorfor de ikke ved samme lejlighed tjekker barnets hørelse, så vi en gang for alle kunne slå fast: Jo barnet kan godt høre. Hun ignorerer dig bare.

Læge: Og er der ellers noget, vi skal tale om?

Mig: Nej, jeg synes det går meget godt. Der er også kommet lidt mere ro på temperamentet.

[indsæt her lyd af picup, der trækkes hen over en lp]

For I kan selvfølgelig godt regne ud, at den kække bemærkning fra moren fik Mr. Murphy ud af hullerne.

Så en halv time senere flegnede barnet skråt midt i gågaden, så jeg måtte slæbe af sted med hende i armen, mens jeg hvislede verdens værste trusler. Og mens mit barn blev trukket hen ad gågadens royale belægning (lagt i anledningen af Dronningens besøg sidste år), råbte hun: Nej, jeg ville ikke med. Overhovedet omstændigheder! Faktisk ret svær ordkombination. Særligt hvis man er et stykke over det røde felt.

med emneordet , , ,
20. maj 2010
1 kommentar
The kids

Dirty trick

4 dage tog det før jeg havde brugt rub og stub på overskudskontoen. Der er ikke noget som et par timers klynkende, pivende, jamrende mo-ar kombineret med børn, som åbenbart har mistet hørelsen overnight, der kan give overtræk på kontoen.

Nogle gange undrer jeg mig over, hvordan de kan suge al energi ud af en på bare tre timer. Så handler det bare om at finde den korteste bog og den hurtigste godnatsang, selvom det selvfølgelig ikke er det samme som at de lægger sig til at sove. Langt fra. Og det er meget, meget dumt for så ender det som i aften.

“HOLD OP MED AT RÅBE. JEG BLIR VANVITTIG AF AL DET RÅBERI. JEG GIDER IKKE HØRE PÅ DET MERE.”

Tror vist også jeg kom til at smække med døren. Men altså det virker. For nu sover de. Uden det mindste larm. Nu skal jeg bare lige af med den dårlige samvittighed for rigtig at kunne nyde roen.

med emneordet , ,
← Ældre indlæg
Nyere indlæg →