Category Archives: Anbefalinger

En sikker vinder – hver gang

Kim Fupz Aakeson. Husk det navn, og du vil aldrig mere være i tvivl om, hvad du skal læse for dine børn. Du kan da også godt læse alt muligt andet, men du kommer til at vende tilbage til Kim. Med sikkerhed. For manden er mindst genial.

arbejde
Der skal to til at lave et barn, det er klart, man ikke gøre det alene. For mens den ene sørger for armene og benene og lungerne og ribennene og den slags, kan den anden finde tændstikkerne og tænde glimtet i øjenene.

røvkanon
Der findes ord der ikke er blevet brugt endnu, ord der har ligget og ventet på at nogen ville tage dem i munden og råbe dem i modvind, eller i bussen eller hviske dem på en sengekant, som godnatord. Røvkanon for eksempel, røvkanon har ventet i hundrede år på det her. Er du så tilfreds, røvkanon?

hvisken
Døden er en luskebuks, der altid ligger i buskadset, sniger sig ind på os og snapper os, lige når vi har fået dragen op i den helt rigtige vind.

Døden er en skrap dame med plastikforklæde, hun hiver os i ørerne og siger: Hvad er den af!? Har du ikke fået dine sko på endnu? Afgang!!

Døden er en bedstefar, sådan en rar én med tørre hænder der smiler og løfter os op når vi er blevet rigtig trætte, mumler enkelt i vores snørklede ører: Skal vi ikke se at komme hjemad?

To helt stille børn under godnatlæsningen er den bedste anbefaling. Tjek lige den ordbog ud – du kan jo smuglæse resten selv bagefter. Det gør jeg.

med emneordet , ,

Jeg har slet ikke fået sagt tak…

Nå, men det kan da godt være, jeg aldrig har været (i nærheden af at være) nomineret til en Cavling, men nu har jeg fået en blogaward af Marianne, og det er jo også en form for anerkendelse. Rigtig god anerkendelse faktisk. Fra en trofast læser. Som er glad for at læse med her. Jeg er også glad for at læse med der. Og mere end glad for, at du er glad for at være her, Marianne. Og rigtig glad for at få sat pris på mine ord. Seems like everybody’s happy then…

Reglerne for awarden er:

  • Kopier awarden ind på din blog, for at vise du har fået den.
  • Tak og link til den du har fået den af
  • Link til 7 andre og skab derved lidt glæde ved det
  • Fortæl 7 ting om dig selv

Lad os starte med seven wonders fra mine unge dage:

  1. Jeg spillede kontrabas i fem år og havde musik på højt niveau i gymnasiet – HAHAHA
  2. og gik et år uden sko, altså som i bare tæer hver dag, hver fest fra marts til november for at vinde et væddemål, og indsatsen blev belønnet (altså jeg kan ikke huske, hvad jeg vandt, kun at jeg vandt)
  3. og gik ikke i cowboybukser, fordi jeg synes det var vildt imperialistisk
  4. og skrev “KRÆFT” på alle fødevarer med skadelige e-numre sammen med min veninde hjemme i hendes forældres køkken
  5. og smed nøglerne til min første lejlighed i København væk på en bytur natten før jeg skulle flytte, så hele familien sad derhjemme med traileren pakket en hel søndag. Lidt tungere stemning end almindelige tømmermænd
  6. og mistede mit visakort på en bytur natten før jeg skulle rejse seks måneder til Afrika
  7. og havde en seddel liggende i min dagbog med en beskrivelse af, hvad der skulle ske til min begravelse når jeg tynget af kærestesorger og almindelig weltschmerz ville være nødt til at forlade denne verden.. Noget med en solgul kiste og et Michael Strunge-digt. Selvfølgelig.

Og hvis jeg skal sende dig videre ud i verden herfra og sige tak for god underholdning og tankevækkende tekst, går min hilsen ud til:

De tankevækkende

  • En dukkes fortælling, rørende blog fra det virkelige liv skrevet af en ung kvinde, der er uhelbredeligt syg
  • Mezmerized, food for thoughts fra en kvinde, der har måtte tage sit liv op til revision

Den gode underholdning (som også kan være tankevækkende)

  • Indeniudenfor, masser af gode tanker om at være mor og kvinde i den rækkefølge og omvendt
  • Fuhrman for dig, hverdag lige på kornet og fuld af den gode humor
  • Anarkistens (ægte) Kogebog, en madelsker på speed – det er altså ret sjovt, hvis du også er bare den mindste smule glad for mad
  • Door Sixteen, lidt New York fra dig til mig, særligt hvis du også er lidt en sucker for eye candy
  • Jonas Breum – ganz neu for mig, men jeg blev revet med af det her indlæg og håber, der kommer mere af samme skuffe
med emneordet , ,

Legetøj, der holder

Her er en dreng, der slår græs, og det har han sådan set gjort i et år nu. Det startede sidste sommer til fætterens fødselsdag, hvor han glemte at spise både boller og lagkage, fordi han slog græs. Frem og tilbage en hel dag.

Siden fik han sin egen plastikmaskine, og han var seriøst ved at dø i vinter, da det var muligt at få luftet maskinen. Nu er det blevet forår, næsten sommer, og så bliver der slået græs igen. Fra morgen til aften.

Igår, da vi kom sent hjem, skulle han lige ud og have sit fix inden han gik i seng, og i dag stod han klar ved døren halv otte.

Glem alt om Briotog og Duploklodser og økologisk legetøj, der udfordrer motorikken på alle de rigtige måder. Det her barn er bare ude efter at gå frem og tilbage i haven som en anden straffefange på gårdtur.

med emneordet , ,

Mit livs novelle på 376 sider

Læs den bog. Se den film. Hør det musik. Åh, anbefalinger af alt det kultur, vi allesammen burde berige vores liv med – og jeg holder mig for så vidt heller ikke tilbage. Både fordi jeg gerne vil give jer en god oplevelse, men måske lige så meget fordi mine anbefalinger viser at jeg er med på beatet. Se lige, hvad jeg kan…

Nå, men hvis vi virkelig ville hjælpe hinanden, altså sådan en slags travl mor til travl mor-hjælpende hånd burde vi jo i stedet anbefale hinanden alle de bøger og film, som man ikke behøver at spilde sit liv på. Fordi det er kedeligt. Ligegyldigt. Røvsygt.

Tænk, hvor meget tid vi kunne spare, hvis vi ikke sad i biografen og så The Men Who Stare At Goats, som var ret så dilletantisk, eller hvis jeg ikke havde spildt en aften på Betty Nansen Teatret for at se Moskva, som mest af alt var en roman med levende mennesker, eller hvis jeg ikke havde læst Pippa Lees mange liv. Jeg siger jer at anti-anbefalinger kunne vise sig at have en effektiveringsgevinst for forældre på linie med regeringen og oppositionens udspil til besparelser – til sammen.

Så here goes: LAD VÆRE MED at læse Jette A. Kaarsbøls seneste bog Min næstes hus. Også selvom du elskede Den lukkede bog. Det gjorde jeg. Altså læste Min næstes hus, fordi jeg elskede Den lukkede bog. Og jeg fortrød.

Desværre er den nye bog er så triviel, at jeg havde givet op længe, længe før, hvis altså ikke det var fordi jeg sad spærret inde i en bus i en endeløs kø på de tyske motorveje (kombinationen gjorde mig ikke ligefrem mindre sur).

Historien er: Succesfuld mand fra byen tager ud på landet for at begrave sin far, som han selvfølgelig har haft et anstrengt forhold til. I landsbyen møder han andre værdier og en kvinde, der nok kan vende hele hans liv og alle hans overbevisninger på hovedet. Jeg skimmede de sidste 100 sider bare for at få slutningen med, og de får allesammen hinanden i numsen og bliver glade hver for sig eller sammen. Så ved du det.

Følg endelig trop, hvis du ligger inde med god advarsel…

med emneordet , , ,

Coffin Street Blues

Egentlig ville jeg have vist jer nogle flotte og tankevækkende billeder fra Malawi, men nu skal jeg se sæsonafslutning på Krysters Kartel. Über humor. Love it.

med emneordet , ,

Hvis du kun skal se en film…

Breathtaking i ordets oprindelig betydning. Virkelig gudesmuk og aldeles betagende.

med emneordet , ,

Den bedste bog

Faldt lige over bogen over alle bøger – og med fare for at overdrive, fordi jeg læste den, mens jeg residerede på et meget lille kollegieværelse i det nordlige London, mens jeg skrev speciale, vil jeg bare sige, at den altså har fået så mange priser, at det giver mening at sige, at jeg lægger mig i slipstrømmen af andres begejstring.

Du får lige et lille resume: Da den jødiske videnskabsmand David Strom og den sorte sangerinde Delia Daley i 1939 gifter sig, er det nærmest en forbrydelse i de racistiske USA. Deres børn vokser op i en verden af had og diskrimination, og de to ældste flygter ind i musikken, mens den yngste slutter sig til Black Power-bevægelsen.

Og hvis det ikke lyder af meget, vil jeg bare sige, at det er den mest rørende bog, jeg har læst næst efter Den uendelige historie (der hvor hesten drukner), og at jeg tudede mere end en gang undervejs.

På dansk hedder den Sange i tid og rum, og jeg synes du skulle læse den. Med det samme. Faktisk. Også selvom det danske omslag ikke er så smukt som det engelske. Læs alligevel. Nu.

med emneordet , ,

Giv nu mændene ret

Tankevækkende svensk undersøgelse, der giver endnu en grund til, at fædrene ikke bare skal have lov, men også ret til at gå på barsel…

Læs artiklen i Information og lad os håbe, at Lykke Friis ser lyset. Vi har brug for det – allesammen.

med emneordet , ,

Alle elsker Selma

Sig lige det en gang til: Vi elsker Selma for det gør vi virkelig – de største fans er de to små trolde, som skriger af fryd, når hun viser sig i døren. Selma er vores barnepige, ja det er da lige før jeg er fristet til at kalde hende vores storesøster, og muligvis den bedste beslutning, vi har taget i vores forældreliv.

Siden Carla var et halvt år, har Selma taget lidt af den dårlige samvittighed over lange dage for små børn i vuggestue, vogtet afkommet, mens vi tog hinanden i hånden og legede kæreste nogle timer, og bedst af alt været den mest pålidelige alarmcentral, der kan rykke ud med meget kort varsel, når den store sorte hverdagsgryde for alvor brænder på.

Børnene elsker hende, fordi hun er den sødeste i hele verden, fordi hun ikke er rigtig voksen, og fordi de bare må børste og børste hendes lange mørke hår i en uendelighed. Og vi elsker hende, fordi hun er så sej og går igennem enhver forældres worst nightmare – ulvetimen – og giver dem aftensmad og putter dem uden det mindste antræk til panik.

Lige om lidt bliver hun lidt mere voksen med studenterhue og alting, og for at være helt ærlig så synes jeg egentlig bare, at hun skal blive hængende i vores lille provinshul, for jeg tror ikke rigtig vi kan undvære hende. Og hun kan jo ikke bare sådan forlade os, vel?

med emneordet , , , , , ,

Den virkelige verdens pumaer

Altså jeg har ikke set den der Cougar-serie, men har dog forstået, at virkelig up-beat kvinder for tiden har travlt med hooke op med yngre mænd. Demi Moore gør det. Gwyneth Paltrow gør det. Susan Saradon gør det. Og jeg gør det – godt nok kun med en 4-5 måneders forskel but still…

Egentlig forsøgte jeg bare at kloge mig lidt på Congo på min ugentlige fridag, men det var ærlig talt lidt svært at holde fokus på Mobutus vanvid, mens der åbenbart var gået ren Courney Cox i nogle af de andre cafegæster. Ingen tvivl om, at provinsen også er ramt af puma-feber

– Altså nogle af de der unge spændstige fyre…

– Ja, bare de ikke skal have penge for det!

[Jeg kiggede op, ikke helt sikker på om jeg havde hørt rigtigt, men damen (stort iltert hår a la Joan Ørting, hæs stemme, 50+) så ud til at være rimelig seriøs.]

– Det må godt være nogle gode mænd i 40’erne.

– Ja, det ska sgu ikke være nogle frustrerede mænd i 20’erne. Det skal være nogle af dem, der  ved, hvad de vil.

– Bare det at kunne gå og glæde sig til at have sex med en mand.

– Jeg er helt i tvivl om jeg overhovedet har et køn, når der er gået så lang tid siden sidst.

– Men det blir måske lidt akhavet – skal man så ligge der og trække maven ind?

Og så lige der, kom den enes mand. Hej hej, skat. Kom sæt dig ned. Kys kys. Er der noget du vil have?

– Nå, jeg må også se at komme hjem.

Good point. Ligesom lidt svært at sidde og snakke om sommerferie, carporte og havearbejde, når man i virkeligheden drømmer at være en listig puma på jagt efter unge kid.

med emneordet , ,