Mit livs novelle på 376 sider

Læs den bog. Se den film. Hør det musik. Åh, anbefalinger af alt det kultur, vi allesammen burde berige vores liv med – og jeg holder mig for så vidt heller ikke tilbage. Både fordi jeg gerne vil give jer en god oplevelse, men måske lige så meget fordi mine anbefalinger viser at jeg er med på beatet. Se lige, hvad jeg kan…

Nå, men hvis vi virkelig ville hjælpe hinanden, altså sådan en slags travl mor til travl mor-hjælpende hånd burde vi jo i stedet anbefale hinanden alle de bøger og film, som man ikke behøver at spilde sit liv på. Fordi det er kedeligt. Ligegyldigt. Røvsygt.

Tænk, hvor meget tid vi kunne spare, hvis vi ikke sad i biografen og så The Men Who Stare At Goats, som var ret så dilletantisk, eller hvis jeg ikke havde spildt en aften på Betty Nansen Teatret for at se Moskva, som mest af alt var en roman med levende mennesker, eller hvis jeg ikke havde læst Pippa Lees mange liv. Jeg siger jer at anti-anbefalinger kunne vise sig at have en effektiveringsgevinst for forældre på linie med regeringen og oppositionens udspil til besparelser – til sammen.

Så here goes: LAD VÆRE MED at læse Jette A. Kaarsbøls seneste bog Min næstes hus. Også selvom du elskede Den lukkede bog. Det gjorde jeg. Altså læste Min næstes hus, fordi jeg elskede Den lukkede bog. Og jeg fortrød.

Desværre er den nye bog er så triviel, at jeg havde givet op længe, længe før, hvis altså ikke det var fordi jeg sad spærret inde i en bus i en endeløs kø på de tyske motorveje (kombinationen gjorde mig ikke ligefrem mindre sur).

Historien er: Succesfuld mand fra byen tager ud på landet for at begrave sin far, som han selvfølgelig har haft et anstrengt forhold til. I landsbyen møder han andre værdier og en kvinde, der nok kan vende hele hans liv og alle hans overbevisninger på hovedet. Jeg skimmede de sidste 100 sider bare for at få slutningen med, og de får allesammen hinanden i numsen og bliver glade hver for sig eller sammen. Så ved du det.

Følg endelig trop, hvis du ligger inde med god advarsel…

Reklamer
med emneordet , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: