Tag Archives: god samvittighed

25. april 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden, Sandheden

Bare læreren ser mig

Fredag aften var jeg til møde sammen med 40 andre voksne mennesker, som alle er veluddannede, og de fleste enten meget tæt på eller et stykke over pensionsalderen. Ingen af os får penge for at sidde til møde fredag aften – vi gør det allesammen fordi vi synes det der med verdens fattigste både er vigtigt og interessant.

En gang om året starter vi med middag, hvilket i de senere år har gjort møderne særligt udfordrende for mig, fordi jeg bliver så tipsy af det glas vin, jeg drikker under maden, at jeg bruger den første time af mødet på at blive ædru. Temmelig patetisk – og også ret trist for den, der drømmer om at drikke drinks (dvs. mere end en) på Kastanien Alle i Berlin om føje tid…

Som sagt er der ingen ussel mammon involveret – det gir vi til de fattige, selvfølgelig (eller latte og sandaler). I stedet får vi lov til at sidde og kloge os på dette og hint – og jeg mener virkelig kloge os, lige så meget som jeg mener dette og hint eftersom der både er dem, der trækker de tunge teoretiske skyts op ad tasken, dem der godt kan lide at høre sig selv snakke (mig blandt andet), og dem, der med største ildhu kaster sig over tegnsætning og sætningskonstruktioner i hver eneste tekst, der bliver lagt foran dem.

Da tågerne langsomt lettede i mit hoved i fredags, gik det op for mig, at mens vi sidder og snakker og snakker, så glorierne næsten skygger for udsynet, har vi allesammen faktisk kun en ting i hovedet; nemlig os selv. For hver gang en af os blev færdige med at tale, skete der præcis det samme: Det selvtilfredse smil og så det slet skjulte håb om, at nogen vil anerkende vores guldkorn.

Så der sad vi 40 voksne mennesker og ventede på at få ros af læreren, præcis som i skolen – også selvom vi godt vidste, at der slet ikke var en lærer. Og så undrer man sig over, hvorfor ens børn hele tiden råber: Se mig!

med emneordet
21. april 2010
3 kommentarer
Farmorbørn

Fødselsdags- og fridagseufori

I et anfald af begejstring over fødselsdagsglade børn, der spontant krammer hinanden, og jeg-har-fri-og-fortrænger-at-madpakkerne-venter-forude fandt jeg den store krea-kasse frem. Og eftersom jeg køber et par diy-accessories om ugen, men har problemer med talenter og tålmodighed, særligt når det involverer BÅDE mig og mine børn, er der virkelig tale om en rimelig velassorteret filial af Pandoro.

Jeg havde set de fineste dream catchers ovre hos Minimega og se det er overskudsmor efter min smag, for der er plads til et par skæve vinkler, dovne sakse og lette løsninger. Så vi kastede os ud i det…

Jeg kom vist til at skælde ud et par gange undervejs, men det er sgu da også fordi børn skal pille i alting og trække i tråde, der endnu ikke er fæstnet.

Bagefter fortalte jeg, at det fine ved dream catchers er, at de tager de onde drømme, hvilket selvfølgelig straks fik den spørgelystne fødselar til at undre sig. For hvor lægger drømmefangeren de onde drømme hen? Ehm, man kan jo ikke så godt svare, at den holder fast på dem, for så ender de jo med at have et helt horror-drømmebibliotek hængende over deres senge. Så det blev et af de der sludre-vrøvle-se-hvor-fin-den-er-blevet-svar.

Og så snakker vi ikke mere om det. Hvornår lærer de unger at være taknemmelige for deres forældres uventede overskud i stedet for at pille koncepterne fra hinanden.

med emneordet , ,
17. april 2010
1 kommentar
The kids

It’s a girl!

Lyserøde piger og lyseblå drenge, jeg kan ikke tage det. Det provokerer i den grad min indre indre (og ydre) feminist, at børn skal vokse i kønsstereotype miljøer. Jeg er med på, at reaktion avler modreaktion, men hvordan er det gået til, at vi efter 70’ernes ligemageri har kastet alle vores forestillinger om, hvad drenge og piger er, kan og gør i grams?

Jeg håber – og beder til – at Hello Kitty-hysteriet og alt hvad der følger af lyserødt tyl og glitter bare er hvad det ligner: Looks.

At vi husker at lære de seje Spidermen-drenge og de pyntede prinsessepiger, at de kan og må meget mere end det, de traditionelle roller giver dem lov til.

Jeg kunne selvfølgelig have valgt den samme model som det svenske par,  der holdt deres barns køn hemmeligt for at give det mulighed for at vokse op uden andres forventninger til, hvad en pige eller en dreng er.

I stedet forsøger jeg med en mere moderat model og insisterer på at give begge børn dukker og togbaner. Men allerede sidste år da Miss Carla startede i børnehaven, begyndte mit projekt at skride for hun har ikke andet i hovedet end lyserødt tingeltangel.

I dag måtte jeg så kapitulere endeligt for i det fine (lyserøde) gavepapir lå Hello Kitty-sengetøj, prinsessekjoler og glitrende, glimtende barbiedukker, og barnet hyperventilerede af glæde og begejstring. Heldigvis var det fætteren, der havde været med til at vælge kjolen, som derfor blev, ja blå selvfølgelig.

med emneordet , ,
16. april 2010
2 kommentarer
Gaver, Mig sagde hunden

Og vinderen er…

Nu har jeg siddet med min lille fedtede hånd og skrevet røde navne på små sedler. Rode, rode, rode rundt. Lukke øjnene og trækkke, trække, trække et navn op af sofaen. Mine damer og herrer, vinderen af verdens bedste højlandskaffe direkte importeret fra Kenya er: LINE

Hvis du sender mig din adresse, er det kaffe på vej til dig på mandag: suzettefrovin@mail.dk

Og så skal jeg lige bage 50 boller, lave to lagkager og bage en brunsviger (hører sig til på disse breddegrader), inden det første af flere fødselsdagsbrag i anledning af at det er fire år siden jeg blev mor for første gang… eller nåhr nej, der er vist ingen gaver for svie og smerte, men til gengæld barbie-dukker og udklædningskjoler en masse til the atomic kid.

med emneordet , , ,
15. april 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Farmorbørn

Der var du

Og spørg mig om jeg har savnet dig alle de lange, mørke vinteraftenener, hvor gryderne stod og simrede på komfuret. Men nu står barometeret på forår, og så er det tid til at kaste alle forbehold overbords for nu skal der serveres koldskål.

Spædet op med havregryn kan det vist godt gå an som aftensmad fra nu af og de næste mange måneder, altså ikke hver dag selvfølgelig – bare sådan et par gange om ugen.

Den første liter blev budt velkommen med friske jordbær – det kommer nok ikke til at ske igen. Ligesom jeg heller ikke kommer til at stå og rode med kærnemælk, æg og what not. Koldskål handler ikke om gør det selv, men om gør det nemt.

Mig? Nej, jeg skal ikke nyde noget. Jeg blev stopfodret med det stads hele min barndom og synes ikke det har noget som helst med aftensmad at gøre…

med emneordet , ,
8. april 2010
Skriv en kommentar
Afrika, Anbefalinger

Så er det alvor

Hold godt øje med den gule bog på billedet – den er sjov, virkelig sjov. Men så er det altså også gjort med det, for resten er, ja, jeg var da vist lige ved at bruge ordet pensum, men så lad os sige must reads for alle, der interesserer sig bare den mindste smule for virkeligheden – altså den rigtige virkelighed på den anden side af, hvilken minister der deltog i hvilket møde, er Mary (altså her royal highness) gravid igen, eller hvilken tandpasta er nu bedst til børnene…

Og jeg mener det helt, helt alvorligt. Gør dig selv en tjeneste og læs en (eller måske alle) de her bøger om folkemordet i Rwanda, Mugabes vanvid i Zimbabwe, Ishmaels fortælling om sit liv som børnesoldat i Sierra Leone, fire sydafrikanske fotografers forsøg på at dække apartheids endeligt i starten af 90’erne, eller den fantastiske, superseje sydafrikanske journalist Antjie Krogs dækning af Sandhedskommissionen – en rædselsvækkende og meget personlig beretning.

Jeg har ikke let til tårer, men åh jo, jeg har grædt til hver eneste af de her bøger. Livsbekræftende i al sin gru, fordi der ud af det afrikanske kontinent vokser folk, som ikke lader sig undertrykke af despoter, krig eller sult.

Nå ja, Half of a Yellow Sun er altså også ret underholdende, hvis du får brug for at trække vejret og tørre øjnene undervejs.

med emneordet , ,
7. april 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden

Selvtilfreds

Jeg har lige spist det meste (og jeg mener det meste) af en plade chokolade. “Spis chokolade med en høj kakaoprocent, så har du kun brug for et lille stykke.” Crap! Som sagt jeg har spist det meste af en plade. 86 procent. Uden problemer.

Indrømmer jeg har en lille smule kvalme, men goddamn jeg har fortjent det. Er rimelig godt tilfreds med min dag. Du ved en af dem, hvor man lige overskrider en af de der magiske grænser, som man ikke troede muligt. Så selvom jeg var alene hjemme, sagde jeg ja til at tage Carlas bedsteven med hjem fra børnehaven og putte ham her, mens hans forældre var ude. Lyder måske ikke så vildt, hvis du allerede har tre børn, men jeg synes altså det var rimelig angstprovokerende. Men det gik jo fint – så kom I bare frit frem med alle jeres unger, så skal jeg sørge for at de får noget at spise, får børstet tænder og læst godnathistorie.

Til gengæld mangler jeg stadig at smøre madpakker. Det er jeg knap så tilfreds med, men hvis nu jeg spiser resten af chokoladen imens, kan jeg lige nå at kaste op inden jeg går i seng.

med emneordet ,
7. april 2010
2 kommentarer
Mig sagde hunden, Orlov

Billetdamen

Åh at sidde på Kastanien Alle og drikke milchkaffee i majsolen, at drikke sig halvsnalret i gode drinks, mens natten falder på, at have en hel weekend fuld af venindersladder. Den perfekte måde at fejre foråret på – og et godt pitstop inden jeg indtager Berlin med familien til sommer.

I mit næste liv skal jeg være opdagelsesrejsende fra start til slut for jeg blir sgu så glad i låget af at få fremmed luft under vingerne…

med emneordet , , , ,
4. april 2010
1 kommentar
Mig sagde hunden

Et projekt efter min smag

Lad os nu glemme, hvor længe jeg har haft det lille møblement og dåsen med lilla spraymaling liggende. Lad os i stedet fokusere på lige nu. Og se så hvor flot. Total opdateret arrangement fra dengang mor var dreng.

Lige et projekt efter min smag. Malingen tørrer lynhurtigt. Ikke noget fedteri med sandpapir, pensler and what not.

Nu skal det bare hænges op på Carla interimistiske værelse – nå ja, og så mangler der selvfølgelig et par knager, men hey med alle de helligdage, der er inden for rækkevidde burde det vel også kunne lade sig gøre før sommerferien. Så langt så godt.

med emneordet , ,
19. marts 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Mig sagde hunden

Håndholdt weekend

Om lidt tager jeg min kæreste i hånden og checker ind på hotel – 48 timer til at være kærester, sove længe, spise brunch, læse aviser, se film, spise lækker mad, holde mere i hånd, shoppe, hænge ud på cafeer og drikke kaffe og snakke, snakke, snakke uden at blive afbrudt af skingre barnestemmer og små hænder, der hiver i tøjet.

Og hvis det nu skulle vise sig at være en rigelig optimistisk plan, vil jeg også være godt tilfreds med bare at holde i hånd i himmelsengen…

med emneordet , , , ,
← Ældre indlæg
Nyere indlæg →