Tag Archives: begejstring

19. november 2010
2 kommentarer
Anbefalinger

Kvindelige forfattere, der rykker

Randi spørger: Er på jagt efter en kvindelig forfatter, som kan overbevise en kær mandlig ven om at kvinder også rykker på litteraturfronten… ved han er vild med Erlend Loe og Henry Miller, hvis det kan hjælpe. Har du nogle forslag?

God anledning til at jeg kan få lov til at kloge mig lidt på bøger, og eftersom jeg er sådan, der altid har svært ved at huske, hvad jeg har læst, nærmest dagen efter jeg har lagt bogen fra mig, kræver det jo også lidt hjernevirksomhed. I sig selv en udfordring. Men altså lige den der kobling mand – Loe – kvindelig pendant var egentlig ikke så svær, så here goes…

Kære Randi,

Her er en bog, der er mindst lige så vanvittig og (tragi)komisk som Erlend Loes bøger; nemlig En kort gennemgang af traktorens historie på ukrainsk. Seriøst, det hedder den. Og den er skrevet af Marina Lewycka. En vanvittig og ret morsom bog om en ukrainsk indvandrerfamilie i England, som har et mildest talt svært forhold til hinanden – og relationerne bliver ikke mindre komplicerede, da den aldrende far gifter sig med en noget yngre og temmelig blond ukrainsk kvinde hvis hensigter ikke er helt så uskyldsrene. En ret underholdende tour-de-force i vanvid.

Jeg har en særlig forkærlighed for bøger om indvandrere og kulturmøder, så den den anden bog, som jeg også tror vil kunne overbevise en skeptisk mand om kvindelige forfatteres værd, er den danske forfatter Lone Aburas’ Føtexsøen, som vist i øvrigt er ved at blive filmatiseret. Den handler om en ung dansk-egyptisk kvinde, der fordriver tiden bag et kasseapparat i Føtex, mens hun tager tilløb til at gøre det, hun virkelig gerne vil. Samtidig fortæller bogen ret underholdende om den egyptiske far, der forsøger at finde rundt i de to kulturer, som han er en del af.

Og nu vi er ved indvandre-historierne, indiske Zadie Smith fortæller altså også historier, hvor der er gang i gaden og masser af god humor. Hvide tænder synes jeg er den bedste.

Tjek også afrikaneren Chimamanda Ngozi Adichie. Hun skriver gudegodt, og  både En halv gul sol og Det du har om halsen (hvis du tør udfordre en mand eller nogen overhovedet med noveller) er verdensklasse litteratur, som selv en mand bør elske.

Håber du kan bruge tippene – og at de bliver vel modtaget i den anden ende…

Knus Suzette

P.S. Byd endelig ind, hvis der er nogen af jer andre, der har gode bud på bøger, som kan overbevise mænd (eller bare en mand) om, at kvindelige forfattere rykker.

P.P.S. Hey, måske er det den nye service på bloggen? Bogkassen? Andre, der har brug for at overbevise nogen om noget, der har med bøger at gøre?

med emneordet , , , , ,
11. november 2010
6 kommentarer
Mig sagde hunden

Kampgejst

Ahr, troede du bare det var en dille, det der broderi-noget? En form for gruppepres? Du ved, bare fordi de andre gjorde det, så skulle jeg selvfølgelig også straks. Men næh nej… jeg bliver hængende lidt endnu. For jeg er gået i gang med julegaverne. Seriøst! For nu ska I bare se broderi, der rykker.

Sejt, ik? Tror nok lige, vi er nogen der glæder os til både jul og 8. marts. Det blir aldrig det samme igen. Mønstret var ganske gratis og fundet ovre i Sverige. Og så snakker vi ikke mere om det…

med emneordet , , , ,
9. november 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger

Se, hvor de danser

Slap lige af en forestilling. Seks kroppe badet i lys og lyd. Jeg ved noget om teater, men ingenting om dans. Men altså den der forestilling, Frost, har så rigeligt fortjent sin Reumert.  Goddamn, det var smukt og overraskende og aldeles anbefalelsesværdigt.

Og ved du hvad? De der dansekroppe… hvem der bare havde den overarm eller den mave eller den smidighed eller de proportioner. Smukke, smukke mennesker. Stramme, stramme numser.

med emneordet , , ,
8. november 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden

Sandheden gone mad

I lørdags sad jeg på Nørrebro og broderede og spiste guldkugler – hele dagen. Mest mærkværdigt var det med broderiet, fordi jeg ikke er en brodeuse at all. Men jeg fik sgu smag for det – jeg siger det bare. Mest som en advarsel, hvis det her nu skulle gå hen og blive en hel lille brodeributik.

Guldkuglerne (med chokolade og lakrids og nej, det var ikke spor mærkeligt) var ligesom meget mere mig fra starten – der sidst på dagen, hvor vi toppede guldkugle no. 100 med et stykke kage fra La Glace, var jeg da et øjeblik ved at nå kvalmegrænsen, men altså min sukker-tærskel er faktisk forbavsende høj. Ved jeg nu.

I mens talte jeg med kloge og sjove kvinder og hørte mærkelige og inspirerende oplæg i en lind strøm. Det var alt sammen lutter idyl, inspiration og helt igennem genialt. Og hvis en Geek Girl også er brodeuse, så er det det jeg er!

med emneordet , , , ,
23. oktober 2010
2 kommentarer
Anbefalinger, Mig sagde hunden

Bedre end Botox

Jeg ligner en million. Føler mig i hvert fald som en. Løgn! På den anden side af to fødsler og 35 år lærer man at nøjes med lidt – og blæse det op til noget virkelig stort. Jeg har fx tænkt mig at leve temmelig længe af en kompliment fra en af min kollegaer, som i den forgangne uge sagde til mig, at jeg er kommet til at se så ungdommelig ud efter jeg har holdt orlov.

Det burde jo være argument nok for at skrive en bog om Verdens Bedste Rejse, og jeg er ude i en titel a la Sådan blir du smuk på camping eller Ungdommelig skønhed på 16 uger – lad dine børn og tiden gøre arbejdet!

Og 2′eren hedder selvfølgelig noget i retning af Hjemme igen – sådan bevarer du din ungdommelige skønhed i hverdagen.

Fordi det nu er lørdag, og jeg har en formiddag helt for mig selv, synes jeg det er på sin plads med et lille sneak-peak. Så her kommer et godt råd fra 2′eren:

Omgiv dig med veninder, der yngre end dig selv!

Er du klar over, hvor stort et boost det er for ens ungdommelig skønhed at blive inviteret til 30 års fødselsdag, når alle andre i ens omgangskreds er i gang med at blive skilt eller at planlægge ankomsten til 40′erne? Jeg kan bare sige, at jeg i ren og skær ungdommelig begejstring har tænkt mig at ankomme i guldbukser og trendy-ternet hat til dagens fest. I kid you not. Det er måske sidste chance for at prale af min ungdommelighed…

med emneordet , , , ,
22. oktober 2010
4 kommentarer
Mig sagde hunden

Geek? Mig?

Jeg føler mig ikke specielt nørdet (don’t correct me if I’m wrong – jeg lever fint i uvidenhed), men hvis det er det der skal til så fint med mig.

Initiativet og programmet er i hvert fald for godt til at gå glip af, og så var jeg endda en af de heldige, der nåede at få en af de 150 ledige pladser.

Og ja, jeg føler mig aldeles heldig og er fuld af forventning, så bare kom an Geek Girl Meetup Copenhagen

De entreprenante arrangører lover os en lørdag for:

Kvinder der elsker deres arbejde med web, programmering, social media, design og iværksætteri – alt med en kobling til den teknologi, der er blevet en del af vores liv i dag. Hvis du tænker, “jeg blogger bare”, så kvalificerer du dig – du anvender teknologi til at formidle dine tanker og meninger til omverdenen.
Deltagerne kommer også for at udvide deres netværk og for at dele deres viden og helt sikkert også deres tanker under dagens program med snak, diskussioner, læring, undervisning og netværksaktivitet.
Hvad sker der til en Geek Girl meetup?

Du sker. Idéen bag Geek Girl Meetup Copenhagen er “reYOUse, create, and make”. DU skaber, du bruger, du former, du genbruger – ved at dele, udvikle, integrere og samarbejde.

Fik jeg sagt, at det er gratis og der er fest bagefter. What’s not to like?

med emneordet , , , ,
18. oktober 2010
Skriv en kommentar
Brokkekassen, Mig sagde hunden

Farvel zen

Er det ikke næsten snyd at skulle lave zen over sin weekend, når nu begrebet weekend nærmest er zen i sig selv? Eller er blevet zen. For når jeg tænker mig om, var der sgu ikke meget zen over vores weekender for et år siden, hvor alle dage startede senest kl. 5. Hold kæft, hvor er der meget weekend at tage af, når man er oppe fra 04.38, og hvor er det mørkt, og hvor lærer man at elske al børnetv uanset kvalitet, bare det får børnene til at være stille, og hvor er man træt, og hvor har jeg tit glædet mig til det blev mandag igen. Not so zen.

Men nu er det zen – eller måske så zen, som det kan blive. For i går synes jeg faktisk var en ret god dag, selvom jeg stadig ikke fatter, hvorfor børnene skal råbe hele tiden. Men da Casper så kom hjem efter en god dag på golfbanen (en over på de første ni og par på bag-ni. Nå, så kom ikke sig at jeg ikke hører, hvad du siger), så sagde han, at jeg (?!) råbte meget af børnene. Ahr, ved du hvad? Kan det virkelig passe? Mig? Tålmodighedens gudinde? Så undskyld for det da! Men hvis jeg bliver bedre til at tale lavere, så har de unger eddermame også bare at kopiere mig. Pronto.

Og ellers er der bare at glæde sig over:

– en genial gulerodskage, som smagte mere af smør, chokolade og nødder end af grøntsager.

– at børnene har fattet, at når man kommer sent i seng, har man pligt til at sove længere (ikke længe, træerne gror jo ikke ind i himlen) om morgenen.

– at vi nu er en suttefri familie, hvilket betyder at Halfdan forhåbentlig snart holder op med at ligne Gitte fra Carsten og Gitte.

Og så tror jeg lige jeg holder en pause med al den positive attitude. Det er fanme ikke nemt at komme til at brokke sig, når man hele tiden skal vende det sure med det søde.

med emneordet , , , , ,
14. oktober 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden, Sandheden

Helt igennem zensationel

Aih ok, nu er jeg måske ved at nå grænsen for, hvor sjove de der zen-overskrifter er… men det ændrer jo ikke på projektet, som i hvert fald løber ugen ud. Så her er endnu en lykkelig dag i provinsen takket være:

  • Halfdan, som har sovet sin første nat uden ble. Nogen, der vil arve en halv pakke Moltek-bleer?
  • Post-Danmark, som har sørget for at børnenes regntøj kommer hjem fra Lolland lige inden regnen kaster sin klamme hånd ned over os. Og så for bare 135 kr. Lidt af et bargain, ikke?
  • Min gamle, gamle, gamle nabo og sejeste ven, som nu har rundet de 102 år (og det var 102, som i manden er født i 1908!), og i den anledning har sagt nej tak til en plejehjemsplads. Hvem faen gider og sidde der og rådne op?!
    med emneordet , , , ,
    6. oktober 2010
    4 kommentarer
    Orlov

    Kastaniemoren

    Nå, så tror jeg nok lige jeg kan læne mig tilbage og være en lille smule tilfreds med mig selv. Og det kan du i øvrigt også – altså være tilfreds med mig, for i dag fik du endelig det, du har betalt for; nemlig en mor på orlov, som laver orlovsoverskudaktiviteter med sine børn.

    [Her holder vi en kunstpause, hvor du får mulighed for at anerkende min indsats. Utrolig flot overskud, ikke?]

    Og hvad har det så med dig at gøre – ja, mine dagpenge er jo på en måde jo også betalt af dig. Så hvis jeg var en gul kampagneplakat fra Skat ville der stå:

    Tak til Suzette for de næste tre kastaniedyr

    Og jeg lyver ikke – et par stykker af dem, har Carla endda lavet. Så nu tror jeg nok den orlov er ved at have tjent sig selv ind på den gode samvittighedskonto.

    Det sku da bare mangle! Tak. Selv tak. Velbekomme. Det var så lidt. Sku det være en anden gang. Selvfølgelig. Ingen problem. Altid. Så sir vi det.

    med emneordet , , , ,
    27. september 2010
    Skriv en kommentar
    Anbefalinger

    Nu også med (lille) bibliotek

    Jeg elsker mine bøger. Som i virkelig elsker. Og som i jeg kan simpelthen ikke rydde op i dem, for jeg synes alle bøgerne har fortjent at være der – også dem jeg med sikkerhed ved, jeg aldrig får læst.

    Og længe, længe har jeg haft lyst til at lave mit eget virtuelle bibliotek. Jeg kunne jo have kastet min energi i LibraryThing, som er et godt bud på et globalt community for bogelskere. Men nu starter jeg i min egen lille have – og der er ikke 200 anmeldelser, sådan som jeg lovede mig selv, da jeg fik ideen. Der er otte, og det er vel også en start. Håber du vil læse med, kommentere, dele og dissekere.

    Værsgo (fanfare, stor forfatter klipper rød snor, champagnepropper springer, klapsalver og begejstrede tilråb):

    Sandhedens Bibliotek er åbent!

    med emneordet , , , , ,
    ← Ældre indlæg
    Nyere indlæg →