Tag Archives: børn

25. maj 2010
2 kommentarer
Farmorbørn, Sandheden, The kids

Spørgsmålet du ved må komme

Du ved jo godt det kommer. Og du ved, du ikke kan snige dig uden om for dit barn har krav på sandheden. Altså i en eller anden form end den med storken, for det er måske alligevel patetisk nok. Men jeg tror bare, jeg havde regnet med der ville gå nogle år endnu. På en måde. Så jeg kunne nå at forberede mig lidt.

Eller faktisk har jeg forberedt mig, for Maise Njors nyklassiker står faktisk allerede hjemme i reolen. Til de større børn. Men nu blev jeg så i stedet spurgt af en dreng på 2½, som udover græsslåmaskiner også har en fetich for babyer og deres ophold i maven.

– Mor, hvordan kommer babyen ind i maven?

– [uforberedt pjatte-latter] Det vil jeg gerne fortælle dig om en anden dag.

– Men hvorfor vil du ikke fortælle mig det nu?

Pas. Fordi jeg er en kylling. Fordi jeg ikke lige synes historien med tissemanden og tissekonen er den rigtige. Lige nu. Selvom drengen selvfølgelig er helt fantastisk vild med at hive i og skyde os med sit lille appendiks. Eller måske er historien snarere, at jeg ikke lige orker, at mit barn skal genfortælle den historie i vuggestuen. Og det ved jeg, at han gør, for han er særdeles meddelsom.

Så jeg besluttede mig for at låne en bog. For at få støtte. Og hjælp. Og ord. Men det bliver alligevel lidt for storken kommer-agtigt at læse om mus, der får børn (?!) og lidt for business-like at kaste sig over en billedbog, som forlaget har valgt at beskrive således: Om mandens og kvindens udvikling, kønsorganer, kønsceller, samlejet, svangerskabet, fødslen og forældrene efter fødslen. Stregtegninger med en kort ledsagende tekst.

Er der ikke nogen, der skriver en ny bog om at lave børn til små børn. 2½ år. Jeg skal bare bruge den imorgen.

med emneordet , , ,
24. maj 2010
3 kommentarer
Farmorbørn

Dengang Alfons var barn…

Jeg noterer mig, at i 1976

– havde børnehaven åbent fra 7-19.

– var børnene i svømmehallen om mandagen.

– sagde far farvel uden for institutionen, og drengen gik rask af sted til børnehave uden langstrakte kramme-knuse-vinke-vi-ses-pivpiv-mor-elsker-dig-endnu-højere-piv-piv-seancer.

med emneordet ,
24. maj 2010
5 kommentarer
Anbefalinger, The kids

Legetøj, der holder

Her er en dreng, der slår græs, og det har han sådan set gjort i et år nu. Det startede sidste sommer til fætterens fødselsdag, hvor han glemte at spise både boller og lagkage, fordi han slog græs. Frem og tilbage en hel dag.

Siden fik han sin egen plastikmaskine, og han var seriøst ved at dø i vinter, da det var muligt at få luftet maskinen. Nu er det blevet forår, næsten sommer, og så bliver der slået græs igen. Fra morgen til aften.

Igår, da vi kom sent hjem, skulle han lige ud og have sit fix inden han gik i seng, og i dag stod han klar ved døren halv otte.

Glem alt om Briotog og Duploklodser og økologisk legetøj, der udfordrer motorikken på alle de rigtige måder. Det her barn er bare ude efter at gå frem og tilbage i haven som en anden straffefange på gårdtur.

med emneordet , ,
21. maj 2010
1 kommentar
The kids

Overhovedet omstændigheder

4 års undersøgelse igår med et helt igennem gennemsnitligt barn, der både kan se med begge øjne og hoppe først på det ene og så på det andet ben. Det er mig en gåde, hvorfor de ikke ved samme lejlighed tjekker barnets hørelse, så vi en gang for alle kunne slå fast: Jo barnet kan godt høre. Hun ignorerer dig bare.

Læge: Og er der ellers noget, vi skal tale om?

Mig: Nej, jeg synes det går meget godt. Der er også kommet lidt mere ro på temperamentet.

[indsæt her lyd af picup, der trækkes hen over en lp]

For I kan selvfølgelig godt regne ud, at den kække bemærkning fra moren fik Mr. Murphy ud af hullerne.

Så en halv time senere flegnede barnet skråt midt i gågaden, så jeg måtte slæbe af sted med hende i armen, mens jeg hvislede verdens værste trusler. Og mens mit barn blev trukket hen ad gågadens royale belægning (lagt i anledningen af Dronningens besøg sidste år), råbte hun: Nej, jeg ville ikke med. Overhovedet omstændigheder! Faktisk ret svær ordkombination. Særligt hvis man er et stykke over det røde felt.

med emneordet , , ,
10. maj 2010
4 kommentarer
The kids

Ren røv at trutte i

Kender I de der keramikfugle, som også er en fløjte. Hvis du puster den lille fugl i numsen, kommer der en liflig fløjtelyd ud af næbet på den. Jeg tror, de er fra Mexico, men det er sådan set ligegyldigt for de er sjove at puste i ligemeget hvor du kommer fra. Nå, men nu er min børn altså begyndt at lege keramikfugl – med hinanden.

Forleden da de var i bad, grinede de så højt, at jeg følte, jeg blev nødt til at rejse mig og gå ud for at se, hvad der var på færde. Som regel er det jo et faresignal, når børnene morer sig så hysterisk, når de er alene. Og der stod Carla med hovedet oppe i røven på Halfdan og pustede af sine fulde lungers kraft. Han fløjtede ikke, men grinede så tårerne bogstavelig talt løb ned ad kinderne på ham.

Jeg antager, at det er godt, at børnene har et naturligt forhold til alle dele af kroppen…

med emneordet , ,
10. maj 2010
Skriv en kommentar
Farmorbørn, Mig sagde hunden, The kids

Dagen, vi elsker at hade

Mors Dag. Det er lidt langt ude ikke? En pengemaskine af de helt store, som vi ikke har lyst til at være en del af. Så hellere give sine penge til mødre i Afrika, hvis vi endelig skal være med på den galej. Men altså i udgangspunktet bare langt ude, for vi vil jo hellere bare hylde vores mødre (og fædre) i hverdagen end en eller anden tilfældig dag i maj. Ikke?

I årevis har jeg nægtet at ligge under for al den postyr, der er omkring Mors Dag. Fordi det er insisterende anerkendelse af værste skuffe. Syntes jeg. Men da jeg blev vækket søndag morgen: Moar, moar, i dag er det din dag, altså så skal man da være lidt til den følelseskolde side for ikke at synes, at det lød som en meget god deal. Min dag. Hvornår har nogen af mine børn nogensinde givet en dag fra sig og helt frivilligt overdraget den til mig sammen med en meget flot perlekæde og en nøglering i plexiglas? Jeg fik i øvrigt også en ny termokande, og så kan det godt være, at det bare er (blevet) et kommercielt stunt, men jeg har altså virkelig manglet en termokande meget længe – blev selvfølgelig også utrolig glad for perlekæde og nøglering. Selvfølgelig.

Men jeg har vist lige et enkelt hængeparti – et spørgsmål fra Miss Carla, som jo på en måde også kræver et svar:  “Men hvornår skal du give en gave til DIN mor?”

med emneordet , ,
8. maj 2010
2 kommentarer
The kids

Magisk magnetisme

Her er noget andet, som der ikke var nogen (systemet, jordmoderen, sundhedsplejersken eller bare andre mødre), der havde fortalt mig: At ens børn får indopereret en magnet i kroppen, når de bliver født, som betyder, at man konstant har en hale af børn efter sig (længden afhænger selvfølgelig af, hvor mange børn man har anskaffet sig).

For et øjeblik siden forsøgte jeg fx lige at snige mig ud i køkkenet for at bage en kage, og før jeg vidste af det havde jeg et barns hoved nede i skålen, fingre i melet og snottede næser ud over det hele.

Og når jeg forsøger at sætte mig i sofaen med avisen, kan jeg være ret sikker på, at jeg sætter mig på det barn, der af uransaglige årsager kendte mine planer før jeg selv, og derfor allerede har sat sit i sofaen.

Jeg har forlængst opgivet at tage bad og sidde på toilettet uden deltagelse fra resten af familien. Det har nemlig vist sig, at det netop er i de 10 min., jeg er i bad, at livet store dilemmaer  a la hvor er mine guldsko eller Carla har taget min guitar skal afklares.

Men det største selvmål af alle anskaffelser her i huset er skamlen. For skamlen betyder, at hver gang jeg forsøger at smøre en mad, lave en kop te eller snige mig til et stykke kage, dukker der et lille barnehoved op over kanten på køkkenbordet. “Hvad laver du?” spørger hun og kigger på mig som en sulten labrador, der venter på en godbid. Og bag mig kan jeg høre endnu et sæt fødder på vej mod køkkenet, for den ene magnet har selvfølgelig straks sendt signaler til den anden om, at modermagneten er i nærheden. Jeg har efterhånden lært ikke at flygte ud af køkkenet, for jeg ved, at så snart jeg vender mig rundt, snubler jeg over en lille fyr og hans guitar.

Egentlig synes jeg det kunne være fint, hvis livet var lidt mere Matrix-agtigt, så jeg kunne lægge min magnet fra mig indimellem fx i et hemmeligt rum i skamlen, så kunne de sidde på den en dags tid, mens jeg smurte min frokost uden inkvisitoriske spørgsmål eller små fedtede barnehænder i leverpostejen.

med emneordet ,
7. maj 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Farmorbørn

Alle elsker Selma

Sig lige det en gang til: Vi elsker Selma for det gør vi virkelig – de største fans er de to små trolde, som skriger af fryd, når hun viser sig i døren. Selma er vores barnepige, ja det er da lige før jeg er fristet til at kalde hende vores storesøster, og muligvis den bedste beslutning, vi har taget i vores forældreliv.

Siden Carla var et halvt år, har Selma taget lidt af den dårlige samvittighed over lange dage for små børn i vuggestue, vogtet afkommet, mens vi tog hinanden i hånden og legede kæreste nogle timer, og bedst af alt været den mest pålidelige alarmcentral, der kan rykke ud med meget kort varsel, når den store sorte hverdagsgryde for alvor brænder på.

Børnene elsker hende, fordi hun er den sødeste i hele verden, fordi hun ikke er rigtig voksen, og fordi de bare må børste og børste hendes lange mørke hår i en uendelighed. Og vi elsker hende, fordi hun er så sej og går igennem enhver forældres worst nightmare – ulvetimen – og giver dem aftensmad og putter dem uden det mindste antræk til panik.

Lige om lidt bliver hun lidt mere voksen med studenterhue og alting, og for at være helt ærlig så synes jeg egentlig bare, at hun skal blive hængende i vores lille provinshul, for jeg tror ikke rigtig vi kan undvære hende. Og hun kan jo ikke bare sådan forlade os, vel?

med emneordet , , , , , ,
3. maj 2010
1 kommentar
The kids

Gandhi som 2-årig

Hvis der er noget, lillebroren har blik for, så er det andres ve og vel. Jeg tænker, det er sådan Gandhi (altså som forældre gør man sig jo nærmest kun store tanker om sine børn) har været som lille, en stor konfliktløser og et beskyttende blik for de svageste.

Nu kan man måske ikke ligefrem påstå, at storesøster Carla er inkarnationen af de svageste, men hendes temperament sætter jævnligt huset på den anden ende, og det kan man godt blive rimelig sindssyg af at høre på. Halfdan stiller sig altid til rådighed med en række af forslag, der kan lægge låg på hendes udgydelser: “Er du sur på mor, Tarla?” “Skal jeg hente din bamse?” “Vil du ha en krammer?”

I dag nåede hans rolle som Miss Carlas advokat nye højder. Hver gang vi skal have ris til aftensmad er der ballade – og indrømmet jeg laver det kun, når jeg har lidt ekstra overskud, men så gør jeg det også med stort gåpåmod og med oprejst pande klar til at tage kampen, og reaktionen kommer da også prompte:

– Adr, jeg hader ris. Øv, hvor det lugter dårligt. Jeg kan overhovedet ikke lide ris. Det er så ulækkert.

I dag var hun nærmest ikke gået i gang, før Halfdan kiggede på os med rynkede bryn og løftet pegefinger (I kid you not):

– Aih altså, I ved godt Tarla ikke ka lide ris. Hun vil ikke have det!

Jeg sir det bare. Vi taler seriøst fortaler-potentiale her (lidt senere væltede han godt nok hendes tusser på gulvet med vilje og slog hende oven i hovedet med cykelpumpe, men Gandhi kom nok heller ikke gennem livet uden at der er røg en enkelt finke eller to af panden undervejs, vel?).

med emneordet , ,
1. maj 2010
Skriv en kommentar
Sandheden, The kids

Vi venter

og venter og venter på at klokken bliver eftermiddag. Vi ser fjernsyn. Vi tegner. Vi skriver bogstaver. Vi spiller mundharpe. Vi pakker tasker. Vi bygger tårne. Og spørger: Hvad er klokken nu? Hvornår er det eftermiddag? Hvor længe er der til?

For i dag skal Carla og Halfdan sove hos Farfar og Gitte, og de glæder sig og glæder sig og glæder sig. Klokken er halv ni. Vi har stadig seks timer at slå ihjel, og jeg er ved at løbe tør for ideer til, hvordan vi får ventetiden til at gå.

Så nu vil jeg tale en tur på posthuset og i Matas op i samme liga som pizza og zoologisk have. Med lidt god planlægning skulle det nok kunne tage en 2-3 timer.

med emneordet ,
← Ældre indlæg
Nyere indlæg →