og venter og venter på at klokken bliver eftermiddag. Vi ser fjernsyn. Vi tegner. Vi skriver bogstaver. Vi spiller mundharpe. Vi pakker tasker. Vi bygger tårne. Og spørger: Hvad er klokken nu? Hvornår er det eftermiddag? Hvor længe er der til?
For i dag skal Carla og Halfdan sove hos Farfar og Gitte, og de glæder sig og glæder sig og glæder sig. Klokken er halv ni. Vi har stadig seks timer at slå ihjel, og jeg er ved at løbe tør for ideer til, hvordan vi får ventetiden til at gå.
Så nu vil jeg tale en tur på posthuset og i Matas op i samme liga som pizza og zoologisk have. Med lidt god planlægning skulle det nok kunne tage en 2-3 timer.
Kun sandheden 