Kun sandheden

Hvis der er noget, lillebroren har blik for, så er det andres ve og vel. Jeg tænker, det er sådan Gandhi (altså som forældre gør man sig jo nærmest kun store tanker om sine børn) har været som lille, en stor konfliktløser og et beskyttende blik for de svageste.

Nu kan man måske ikke ligefrem påstå, at storesøster Carla er inkarnationen af de svageste, men hendes temperament sætter jævnligt huset på den anden ende, og det kan man godt blive rimelig sindssyg af at høre på. Halfdan stiller sig altid til rådighed med en række af forslag, der kan lægge låg på hendes udgydelser: “Er du sur på mor, Tarla?” “Skal jeg hente din bamse?” “Vil du ha en krammer?”

I dag nåede hans rolle som Miss Carlas advokat nye højder. Hver gang vi skal have ris til aftensmad er der ballade – og indrømmet jeg laver det kun, når jeg har lidt ekstra overskud, men så gør jeg det også med stort gåpåmod og med oprejst pande klar til at tage kampen, og reaktionen kommer da også prompte:

– Adr, jeg hader ris. Øv, hvor det lugter dårligt. Jeg kan overhovedet ikke lide ris. Det er så ulækkert.

I dag var hun nærmest ikke gået i gang, før Halfdan kiggede på os med rynkede bryn og løftet pegefinger (I kid you not):

– Aih altså, I ved godt Tarla ikke ka lide ris. Hun vil ikke have det!

Jeg sir det bare. Vi taler seriøst fortaler-potentiale her (lidt senere væltede han godt nok hendes tusser på gulvet med vilje og slog hende oven i hovedet med cykelpumpe, men Gandhi kom nok heller ikke gennem livet uden at der er røg en enkelt finke eller to af panden undervejs, vel?).