Jeg gjorde det virkelig i den bedste mening. Promise. Kun det bedste er godt nok til mine børn. Det siger sig selv. Selvfølgelig har de små genier fortjent creme de la creme i alle livets forhold. Næsten ingen slik. Slet, slet ingen sodavand – onde, onde sodavand. Parabener? I think not. Og øko-alt muligt, ja det gir sig selv.
Ok, jeg indrømmer, at jeg ikke har tjekket op på alting. En del beslutninger tages jo også ud fra min uovertrufne moder-intuition og fingerspitzgefühl. I min alder og med fire år som mor har jeg trods alt også en del erfaring at trække på.
Så jeg har selvfølgelig ikke det mindste imod de årlige kontrol besøg hos læger og tandlæger. Mig? Præmie-moren? Hvad skulle jeg frygte?
Indtil i dag hos tandlægen – Halfdans første besøg. Sååå dygtig, kravlede op i stolen, åbnede munden. Alt var perfekt inkl. sutteoverbidet. Skyndte mig selvfølgelig at sige (hvad sandt var, for jeg kunne ikke finde på at lyve over for myndighederne), at han selvfølgelig kun bruger sut, når han skal sove eller er meget ked af det (og når han ser fjernsyn, og når han leger ovenpå hvor sutterne ligger og når forældrene er lidt trætte, men der er jo ingen grund til at gå i detaljer – pointen er at han stort set ikke bruger den sut).
Bagefter fik han en ballon, en tandbørste og en lille tube Zendium tandpasta.
– Bruger I børnetandpasta derhjemme, spurgte tandlægen.
– Ja, det gør vi selvfølgelig, og det er sådan en øko-en, svarede jeg selvsikkert.
– Uden flour!
– Ja!, nu totalt selvsikker for flour kan vi ikke lide.
Sur – nej, måske snarere skuffet tandlægemund.
– Ja, de er jo blevet utrolige populære de seneste år. Desværre ser vi også, at børn, som ellers får sund kost, kommer og har utrolig mange huller. Og det er altså fordi de bruger tandpasta uden flour.
Slemme, slemme mor, som nu ikke kan finde ud af om øko-valg går forud for farverig Postmand Per-tandpasta med wunder-nul-huller-middel…









