Skoleret

Jeg gjorde det virkelig i den bedste mening. Promise. Kun det bedste er godt nok til mine børn. Det siger sig selv. Selvfølgelig har de små genier fortjent creme de la creme i alle livets forhold. Næsten ingen slik. Slet, slet ingen sodavand – onde, onde sodavand. Parabener? I think not. Og øko-alt muligt, ja det gir sig selv.

Ok, jeg indrømmer, at jeg ikke har tjekket op på alting. En del beslutninger tages jo også ud fra min uovertrufne moder-intuition og fingerspitzgefühl. I min alder og med fire år som mor har jeg trods alt også en del erfaring at trække på.

Så jeg har selvfølgelig ikke det mindste imod de årlige kontrol besøg hos læger og tandlæger. Mig? Præmie-moren? Hvad skulle jeg frygte?

Indtil i dag hos tandlægen – Halfdans første besøg. Sååå dygtig, kravlede op i stolen, åbnede munden. Alt var perfekt inkl. sutteoverbidet. Skyndte mig selvfølgelig at sige (hvad sandt var, for jeg kunne ikke finde på at lyve over for myndighederne), at han selvfølgelig kun bruger sut, når han skal sove eller er meget ked af det (og når han ser fjernsyn, og når han leger ovenpå hvor sutterne ligger og når forældrene er lidt trætte, men der er jo ingen grund til at gå i detaljer – pointen er at han stort set ikke bruger den sut).

Bagefter fik han en ballon, en tandbørste og en lille tube Zendium tandpasta.

– Bruger I børnetandpasta derhjemme, spurgte tandlægen.

– Ja, det gør vi selvfølgelig, og det er sådan en øko-en, svarede jeg selvsikkert.

– Uden flour!

– Ja!, nu totalt selvsikker for flour kan vi ikke lide.

Sur – nej, måske snarere skuffet tandlægemund.

– Ja, de er jo blevet utrolige populære de seneste år. Desværre ser vi også, at børn, som ellers får sund kost, kommer og har utrolig mange huller. Og det er altså fordi de bruger tandpasta uden flour.

Slemme, slemme mor, som nu ikke kan finde ud af om øko-valg går forud for farverig Postmand Per-tandpasta med wunder-nul-huller-middel…

med emneordet , ,

Sovemønster/monster

Det er da for vildt, at selv når børnene sover, kan man se, hvem de er.

Den lille guitarmand, som kun ville sove i barnevognen, når den stod stille. Som efter 2 år viste sig at sove dobbelt så længe i sin egen seng end i barnevognen (så meget for frisk luft, my ass). Som aldrig er stået ud af sin seng – og som insisterer på altid at skulle hentes ud af sengen om morgen, selvom der ikke er tremmer for. Som bare tager sin bog og sætter sig i sengen og læser, inden han skal sove. Som ligger på siden, sutten i munden, bamsen i hånden og sover som en engel.

Atomic kid, der siden hun var tre måneder, med jævne mellemrum (også kaldet faser) har skreget sig selv i søvn med et lydniveau, der sætter nye standarder for larm. Som i pauserne mellem skrigefaserne stod op 250 gange hver aften, før hun endelig lagde sig til at sove. Som kunne sige “gå en lille tur” nærmest før hun kunne tale, når hun blev lagt i barnevognen, og vi måtte vade kvarteret tyndt før hun besluttede sig for at sove. Som nægter at sove, hvis hun ikke har sine (for tiden to) bamser, lige netop den bestemte bog og et glas vand inden for rækkevidde. Som ligner et havareret fly, når hun ligger på tværs i sengen på maven med ansigtet trykket skævt i madrassen, dynen på gulvet og svedigt hår – selv når hun sover…

med emneordet

Skrid Dan Turell

Det kan godt være, at Dan Turell var så skide begejstret for hverdagen, men lur mig om han stod op kl. 6 hver morgen og tryllede makrel, leverpostej og figenpålæg om til nogenlunde forsvarlige madpakker.

Tror nok jeg også ville være fan af hverdagen, hvis jeg skulle sidde og skrive digte med kaffe på kanden, en smøg i mundvigen og nylakerede negle.

med emneordet , ,

Tag den Form og Fitness

Speaking of Africa…

I efteråret var jeg i Kenya på arbejde. Undervejs besøgte vi en lille familieejet kaffefarm. I et hjørne havde familiens søn indrettet sig et seriøst fitnessområde. Den perfekte opskrift på, hvordan man sparer det månedlige kontingent til Form og Fitness. Du får brug for et stykke bar jord, nogle store sten, en stak gamle brædder og et par udslidte cykeldæk.

Vi blev også budt inden for i familiens interimistiske køkken, hvor røgen lå så tyk, at selv ikke Kræftens Bekæmpelse ville kunne trænge igennem.

Til sidst blev vi vist ind i de hellige haller: Værtens lille hus, hvor han boede med sin højgravide kone. Provinsdiskotek go home! Kæmpe fladskærm med on going musikvideoer, giga diskokugle og fuld hammer på anlægget. Der kom ordet målløs for alvor til sin ret.

Røgfyldt køkkener uden skyggen af elektricitet, hjemmestrikkede løsninger og diskokugler – se det er Afrika på en god dag.

med emneordet ,

Påskeklokker

Hvis ikke det her er den smukkeste forårsbebuder…

med emneordet ,

Ska jeg læse en bog for dig?

Gid den her ferie aldrig fik ende – og godt der kun er 2½ måned til evighedsferien.

Ikke bare en enkelt morgen, men hver morgen har vi sovet til kl. 7+ – hvilket er to timer mere end vi er vant til, bare hvis du stadig synes det er tidligt.

Og hver morgen tilbyder Carla at læse en bog for Halfdan. Så lægger de sig med deres dyner i hendes seng og læser og snakker og griner…

På et tidspunkt ender det selvfølgelig med pudekamp, råb og ballade. Men når man har fået en ½ time ekstra til at vågne og ligge i ske med sin kæreste, er det lidt lettere at undertrykke den sure mor, lidt lettere at bære over med spildt mælk i sofaen, lidt lettere grine af børnene, når de hellere vil lege gemme end have tøj på. Ferie holder hundrede.

med emneordet , , , ,

Afrika-mode

Afrika og mig – altså vi har en ting, os to. Der er vist ikke noget at gøre, når først man har fået den der røde, røde jord og de smukke, smukke jacarandatræer ind under huden.

Det er et inferno af livsglæde og fattigdom, latter og håbløshed, gæstfrihed og kaos. Det er høj musik, gæret øl, majsgrød og bananer så søde, at man slet ikke gider spise de bleggule fra Brugsen. Det er et miskmask og kæmpe clash af et kulturmøde mellem ældgamle traditioner og kolonisternes kultursnobberi. Det er sammenhold og survival of the fittest. Det er kaffeborde med småkager fra Karen Wolf og sød, sød te. Det er stærke kvindefællesskaber og sjofle vittigheder, der kan få selv den mest frimodige dansker til at rødme. Det er no nonsens og endeløse høflighedsbesøg hos head of what not. Det er en kærlighed, som skriger på pauser og gensyn. Det er en længsel, man aldrig slipper igen…

Desværre er Afrika alt for langt væk (Signe, hvor er du med den tur til Rwanda?), så nu læser jeg:

– J.M. Coetzees Vanære (virkelig god bog – hurtig læst – VM aktuelt landevalg)

– Den anden hånd af Chris Cleave (blev totalt grebet af historien selvom den indimellem tangerer det poppede)

– Ejersbos Eksil har jeg lige hevet ned fra hylden. Tårnhøje forventninger.

Og nu kommer jeg pludselig i tanke om alle mulige andre totalt heartbreaking historier fra det afrikanske kontinent… Afrika læseliste coming up, men now must sleep. Jeg har morgenvagten i morgen…

med emneordet , , , ,

Et projekt efter min smag

Lad os nu glemme, hvor længe jeg har haft det lille møblement og dåsen med lilla spraymaling liggende. Lad os i stedet fokusere på lige nu. Og se så hvor flot. Total opdateret arrangement fra dengang mor var dreng.

Lige et projekt efter min smag. Malingen tørrer lynhurtigt. Ikke noget fedteri med sandpapir, pensler and what not.

Nu skal det bare hænges op på Carla interimistiske værelse – nå ja, og så mangler der selvfølgelig et par knager, men hey med alle de helligdage, der er inden for rækkevidde burde det vel også kunne lade sig gøre før sommerferien. Så langt så godt.

med emneordet , ,

Bare jeg ikke får et grimt barn

Det kunne faktisk ikke blive mere abstrakt. Vi besluttede os for at få et barn. Jeg blev gravid som i nærmest instantly. Sad og stirrede på den der skæbnesvangre streg på graviditetstesten og kunne ikke finde ud af, om jeg skulle vække min kæreste, eller om det var at gøre for meget ud af det. Det var så vildt, at alle – selv lægen – bare troede på mig, når jeg sagde jeg var gravid.

Jeg var glad, men også lidt presset over, hvad det der lille væsen ville komme til at betyde for mit og vores liv. Og mens jeg forsøgte at koble de ekstra kilo på maven (og brysterne og maven og ansigtet) til et lillebitte menneske, der voksede, begyndte jeg også at tænke over, hvad det mon var for et myr, jeg skulle være mor til.

Tænk, hvis det var et grimt barn. Skiløjet. Kalveknæet.

Så blev jeg scannet og pludselig gik det op for mig, at det slet ikke var det, det handlede om. For tænk, hvis barnet manglede et ben, en finger, havde en hjertefejl eller måske en hjerneskade.

På den anden side af de positive nyheder om et sundt og raskt barn, begyndte jeg at værdsætte det gennemsnitlige. Sikke en lettelse at fosteret så ud til at være som børn er flest.

Åh, men hvad så hvis det var et dumt barn. Ikke uintelligent (heller ikke så godt), men bare sådan uinteressant. Hvad nu hvis det blev et ugideligt barn. Initiativløst. Et barn som skulle nødes til alting. Og sådan fortsatte det i samfulde 36 uger indtil Carla blev født.

Nu kan jeg se, at jeg burde havde tænkt helt anderledes. Efter fire år som mor til atomic kid og hendes lillebror havde det vist været mere på sin plads at tænke:

– Bare det ikke bliver et barn med et meget lille søvnbehov, som vågner kl. 5 om morgenen uanset sengetid.

– Bare det ikke bliver et barn, som har meget svært ved at falde i søvn om aftenen.

– Bare det ikke bliver et barn, som sover virkelig dårligt om natten

– Bare det ikke bliver et barn, som er hyperaktivt.

– Bare det ikke bliver et barn, der ikke har tålmodighed til at se fjernsyn.

– Bare det ikke bliver et barn, som har et helt overdrevent temperament.

– Bare det ikke bliver et barn, som snakker konstant.

– Bare det ikke bliver et barn, der spørger alle om alt.

– Bare det ikke bliver et barn, der larmer så man tror man er ved at blive sindssyg.

Indimellem tænker jeg helt ærligt at sådan en lille indadvendt fætter, som kunne sidde og nørkle med noget lego, eller som kun modvilligt lod sig trække væk fra fjernsynet, eller som lige kunne tage en time eller to mere, når han kom ind i forældrenes seng, ville være at foretrække.

Så kunne jeg fx være sådan en, der lød sådan lidt søvndrukken, hvis folk ringede før kl. 10 i weekenden for at spørge om mine børn kunne lege – og jeg kunne sige: “Ved du hvad [gaaab]. Vi sidder lige og spiser morgenmad, må jeg ringe til dig lidt senere, når ungerne er kommet til sig selv.” I stedet for at være hende, der sender smser til de andre forældre kl. 8 om søndag morgen for at høre, om deres børn kan lege snarest.

med emneordet , , ,

Stille lys

Et must for alle æstetikere.

Du får brug for to veludhvilede timer (hvilket jo godt kan være lidt af en udfordring) for jeg kan godt afsløre, at det ikke ligefrem er en actionfilm, selvom historien er dramatisk nok på sine egen stilfærdige facon.

Til gengæld får du smukke, smukke billeder i en lind strøm.

med emneordet , , ,