Category Archives: Farmorbørn

4. marts 2010
3 kommentarer
Farmorbørn

Note til curlingbørnenes forældre #2

Uddrag fra forældrebrev fra håndbold-klubben

At du anerkender, at dit barn deltager i en holdsport, hvor der skal være plads til alle.  Derfor…..

  • støtter du holdet positivt under kampe
  • støtter du træneren i hans/hendes dispositioner, også når du ikke er enig
  • Overbringer du eventuelle kommentarer på en positiv måde. Træneren vil gerne snakke med dig, men det skal foregå i en positiv tone og helst før eller efter træning, hvor dit barn ikke er til stede
  • accepterer du, at spilletid, dit barns plads på banen samt hvem, der skyder straffe er trænerens afgørelse
  • Er du medvirkende til, at dit barn lever op til de forventninger, vi har til ham/hende.
  • Undlader du at give dit barn penge for at score mål.
med emneordet ,
2. marts 2010
3 kommentarer
Farmorbørn

Åh, den kække mor

Selvfølgelig, selv-føl-ge-lig. Mindre end 12 timer efter jeg satte det sidste punktum i min sang om børn og institutioner, rev jeg mit hjerte ud og afleverede tudbrølende datter i børnehaven. Det barn, der ellers elsker sin børnehave.

– Vil du sige farvel her eller i kysse-vinduet?

– Jeg vil slet ikke sige farvel. Jeg vil bare ha min mor, hylede hun ulykkeligt, mens hun krammede mig, som om vi aldrig skulle ses igen.

Og nu sidder det lille ulykkelige barn og river i mig, selvom jeg godt ved, at hun for længst er gået i gang med at lege. Godt der ikke er for mange af de dage…

med emneordet ,
1. marts 2010
6 kommentarer
Farmorbørn

Det umuliges kunst

Inspireret af denne beskrivelse af en mors vej tilbage til working life with kids, må jeg sige, at jeg dagligt står der i institutionen og undrer mig over, hvordan det lader sig gøre? Hvordan kan vi BÅDE være blandt de første, der afleverer (7.30), OG blandt de sidste der henter (16). Hvor er de andre børn henne? Hvad er laver de andre forældre? Hvordan skruer de deres hverdag sammen? Vi har begge fleksible arbejdstider – skiftes til at aflevere og hente, og alligevel sidder vores børn og glor som de sidste hver dag. Er alle forældre på deltid – og hvornår har vi besluttet at presse os selv så meget, at man intet må forvente af sit eget arbejdsliv, mens man har små børn?

Jeg har forlængst besluttet mig for ikke at piske mig selv med dårlig samvittighed over, at børnene skal tilbringe mere end 8 timer om dagen i institutionen. For det første fordi jeg ikke ønsker at gå ned i tid, for det andet fordi det er derude i livet, på jobbet at jeg henter energien til at være bare en smule overskudsagtig mor, og ikke mindst fordi jeg er helt overbevist om, at børnene også hygger sig med deres hverdag. Så sent som i dag fandt jeg Carla på hovedet i udklædningskassen: “Aih, ikke nu. Jeg er slet ikke færdig med at lege.”

Og mange vil sikkert være uenige med mig, men som med så meget andet der har med børn at gøre findes der heldigvis ikke en sandhed, for man vil både kunne finde forskere, der hævder at børnene har bedst af at være ved deres forældre, og dem, der siger, at børn udvikler deres sociale kompetencer i samværet med andre børn. Jeg tror på det sidste – og tror på, at så længe de er trygge der, hvor de er, har børnene godt af at møde verden og lære at knytte venskaber og finde sig til rette i mange sociale sammenhænge. De vokser op i en sindssyg verden, så jo før de lærer at begå sig i den, jo bedre…

med emneordet , ,
26. februar 2010
Skriv en kommentar
Farmorbørn

Helt til grin

Jeg kan faktisk godt huske det selv. Når min bror og jeg lavede den der usynlige mur omkring os, hvor ingen voksne kunne komme ind, uanset hvor meget de skældte og smældte. Vi var sammen mod resten af verden og helt usårlige – en virkelig god følelse, MEN GODDAMN HVOR ER DET DOG BELASTENDE, NÅR ENS EGNE BØRN GØR DET SAMME MOD EN.

Det starter altid med et særligt blik og et indforstået smil fra den ene til den anden: “Er du klar? Os mod dem.”

I går begyndte det allerede under maden, og da vi kom ind i den afgørende spurt mod nattøj og tandbørstning, havde jeg allerede truet med ikke at læse godnathistorie og med mulig inddragelse af fredagsslikket – uden resultat overhovedet.

Tværtimod. Hver gang jeg ligesom forsøgte at træde i karakter, kiggede de bare på hinanden og skreg af grin på den der lidt hysteriske, overgearede måde. Så da Halfdan til sidst slog mig i hovedet med en ble, tog jeg bleen og kylede den tilbage i hovedet på ham og råbte STOP SÅ! Meget voksen reaktion – skidegod rollemodel. Og rigtig fedt at få følgende kommentarer med på vejen.

Halfdan: Man må ikke råbe og kaste med tingene.

Carla: Man kan altså godt tale pænt til hinanden, selvom man er sur.

ARGH!

med emneordet , , ,
25. februar 2010
2 kommentarer
Farmorbørn

Nyreligiøs

Først når man er under virkelig pres opdager man, at man har brug for Gud – fx der kl 05.18 i morges, da Halfdan vågnede og var klar til morgenmad. Så stak jeg ham Alle børns bibel, som udmærker sig ved nogle helt fantastiske tegninger, og med 511 sider passede det faktisk lige med, at han var færdig med arbejde sig igennem den kristne kulturhistorie, da vækkeuret ringede kl. 6. Tror nok lige jeg skylder en aftenbøn.

med emneordet , ,
22. februar 2010
Skriv en kommentar
Farmorbørn, The kids

Nyttemaksimering 2

Ja, den gode stil fortsætter på dag 2, allerede en succes eftersom jeg med næsten usvigelig sikkerhed kan sige, at der formentlig ikke blir en dag 3 lige med samme – 1. paragraf i Murphys lov for forældre tilsiger at enhver form for pral bliver belønnet med prygl.

Blev kun en lille-bitte-smule utålmodig, da hun efter en ½ time havde skåret en kvart aubergine i en mio. stykker på 1×1 mm – og der havde nok været mere langsigtet pædagogik i at drikke en kop te i ventetiden i stedet for at sende hende ind foran fjernsynet, mens jeg ordnede resten.

med emneordet , , ,
21. februar 2010
2 kommentarer
Farmorbørn, Sandheden

Nyttemaksimering

Nu begynder det at ligne noget…

Fordelen lige nu er, at man kan få børnene til at hjælpe (med noget der rent faktisk er en hjælp) uden modydelser – bare fordi det er hyggeligt at være sammen, eller fordi det på mærkværdigvis er lykkes at gøre fx støvsugeren så attraktiv, så det i sig selv er en belønning at røre ved den. Ligesom det at blive sendt i kælderen efter toiletpapir er at sammenligne med en tur i tivoli…

Til gengæld er hjælpen ikke altid så pålidelig, fordi man ikke kan være sikker på de gider hjælpe, når man har brug for det (eller ikke selv gider), eller at de fuldfører opgaven, fordi de undervejs bliver hvirvlet ind i en eller anden sindssyg tiger- eller krokodille-leg.

Men snart kommer det kommercielle aspekt ind i billedet, og så bliver det for alvor sjovt. For med lommepenge som lokkemiddel kan man jo også stille krav til kvaliteten og omfanget af opgaven. Første opgave der står foran udlicitering her er badeværelset…

med emneordet , , ,
21. februar 2010
2 kommentarer
Farmorbørn

Totalt afklaret

Yes, men så fik jeg det helt på plads – jeg skal aldrig, aldrig, aldrig ha tre børn og er (har?) næsegrus beundring over alle jer, der magter den opgave.

Ungerne har hygget sig max hele weekenden, og jeg er så træt, at jeg næsten synes jeg har fortjent en fridag imorgen, hvor jeg kan sidde helt stille og stirre ud i luften. For udover et temmelig højt energiniveau om dagen valgte Halfdan at finde sit gamle søvnmønster frem og lå vågen nogle timer om natten. Halleluja – jeg har haft som de første dage med et nyfødt barn, bare uden den der jublende lykkefølelse og de der sindssyge endorfiner, der holder en kørende.

Nå, men jeg prøver at nå frem til en pointe, men der er sgu lidt svært, når man samtidig skal forholde sig til:

  • Moar, må jeg smage din te?
  • Mmm, det er den bedste te – må jeg drikke det hele?
  • Moar, når jeg ikke har lynet min bukser, er det så ok jeg tar dem af?
  • Mor, tillykke. Du må gerne få det allersidste te (tekop vælter ind over tastaturet).
  • Moar, hvornår skal vi besøge mormor og morfar?
  • Må jeg prøve at skrive på din computer bagefter?
  • Hvad skriver du, mor? Til hvem skriver du? Hvad skriver du for en historie?
  • Eller Søren og Lines baby kunne også hedde Lotte? Christina? Nej, helst Ida?

Og fordi mit barn er meget fysisk, involverer ethvert spørgsmål også fødder på tastaturet, en finger i øjet eller en hel krop, der ruller ind over min…

Men altså om ikke andet er der da skulderklap for at lege rigtig familie med overnattende kusiner og kammerater (ok, der var kun en af hver – og kammeraten kun 1½ time) på besøg. Faktisk var vi så tilfredse med vores indsats igår, at der også lige blev plads til en high-five efter putning og inden jeg faldt i søvn til Gran Torino (fed start – fed slutning).

Resten af søndagen går med barselsvisit hos nogle af de modige mennesker, der tør kaste sig ud i en familiekonstellation, hvor der er flere børn end voksne – det var også dem, der en gang gav pasning inkl. overnatning i fødselsdagsgave, så vi kunne lege kærester i 24 timer. Respekt!

med emneordet ,
17. februar 2010
2 kommentarer
Farmorbørn, The kids

Lorte-karantæne

Glemte vist at fortælle, at vi holder pause fra svømmehallen efter Halfdan i weekenden leverede en ordentlig pakke ved siden af boblebadet – alle mine forestillinger om, hvad der sker hvis et barn skider i sine såkaldte blebadebukser er nu blevet afløst af konkrete erfaringer.

Og hvis ikke I har prøvet det, kan jeg melde, at der ikke er meget plads i sådan en blebuks… og bagefter skulle der jo tørres op ved boblebadet inden de gamle damer helt fik ødelagt deres dag, og så skulle barnet jo spules, og selvfølgelig var kloakken stoppet på det alt for lille, men til gengæld meget varme bad inde i svømmehallen så da drengen endelig var spick and span, forestod der også lige et stykke oprydningsarbejde i badeværelset. Imens sad Miss Carla selvfølgelig i boblebadet og nægtede at gå med…

Måske var det derfor mit spørgsmål fra sofaen: “Har I hygget jer?” ikke faldt i helt så god jord, da faren kom hjem med børnene fra svømmehallen. Han så sport resten af dagen…

med emneordet ,
15. februar 2010
3 kommentarer
Farmorbørn

Kom indenfor

Man ser det for sig. Moren (og/eller faren) i døren med de åbne arme: “Kom inden for alle i små troldeunger.” Og de stiller deres støvler i gangen og lægger jakken på bænken fulde af forventning for her er dejligt at være – og dufter gør der også at friskbagte boller og nej, er det ikke, jo sørme, dejlig varm kakao. Lige hvad man trænger til efter en tur på kælkebakken.

Og når de har spist boller og drukket kakao løber de glade ovenpå og leger og latteren runger gennem det lille hjem. De hygger sig sådan, ungerne, så selvfølgelig bliver kammeraterne og spiser aftensmad, inden de kl. syv bliver hentet  glade, trætte og mætte af indtryk og god hjemmelavet mad.

Eller måske ser det snarere således ud:

Søndag. SMS tikker ind kl. 12.30: “A vil gerne lege. Kan Carla lege?” Svar: “C er på vej i svømmehallen med børnene, når h har sovet. Desværre. Lad os finde en anden dag. Knus”

Mandag. 16.10 i børnehaven. Carla: “Må William komme med hjem og lege?” Mor: “Det passer ikke så godt i dag. Lad os finde en anden dag.”

I mine mest optimistiske øjeblikke troede jeg virkelig vi ville blive det der hjem med de åbne døre, hvor børnene bare løb ud og ind – og ikke mindst at jeg kunne rumme det. Men 16.15 er jeg for træt i hovedet til gæster og trætte børn og mulige konflikter, og ugen er ligesom for kort til at det kan være en af de andre dage. Og i weekenden, ja jeg ved ikke, om det bare er os, der lever et actionpacked liv med familiefødselsdag, besøg hos venner og indkøb af almindeligheder som toiletpapir og elsparepærer, men alt for sjældent har vi lige et hul søndag eftermiddag, hvor gerne jeg end ville – eller også er det måske fordi vi ved, at søndag uden program oftest ender i masser af konflikter mellem børnene, mellem de voksne og børnene og ikke mindst mellem forældrene og derfor er søndag med program at foretrække.

Indimellem tænker jeg, at det også er fordi de er så små, børnene. Når de blir større, bliver det lettere, og vi får sikkert mere overskud til at lade dørene stå på vid gab… Mest sandsynligt er det desværre nok, at rummeligheden er noget jeg må ønske mig i næste reinkarnation.

med emneordet ,
← Ældre indlæg
Nyere indlæg →