Nu begynder det at ligne noget…
Fordelen lige nu er, at man kan få børnene til at hjælpe (med noget der rent faktisk er en hjælp) uden modydelser – bare fordi det er hyggeligt at være sammen, eller fordi det på mærkværdigvis er lykkes at gøre fx støvsugeren så attraktiv, så det i sig selv er en belønning at røre ved den. Ligesom det at blive sendt i kælderen efter toiletpapir er at sammenligne med en tur i tivoli…
Til gengæld er hjælpen ikke altid så pålidelig, fordi man ikke kan være sikker på de gider hjælpe, når man har brug for det (eller ikke selv gider), eller at de fuldfører opgaven, fordi de undervejs bliver hvirvlet ind i en eller anden sindssyg tiger- eller krokodille-leg.
Men snart kommer det kommercielle aspekt ind i billedet, og så bliver det for alvor sjovt. For med lommepenge som lokkemiddel kan man jo også stille krav til kvaliteten og omfanget af opgaven. Første opgave der står foran udlicitering her er badeværelset…
Kun sandheden 
Suzette der ER lys forude… Johannes HAR opdaget værdien af penge og han var en meget pålidelig hjælper, da han i perioden fra påske sidste år sparede sammen til en nintendo ds.. Der blev hentet dansk vand i kælderen, ryddet op som aldrig før, tømt opvaskemaskine, hængt vasketøj op og dækket bord…å fik han dog ds’en i julegave, så nu er der lidt længere mellem han tilbyder sine ydelser… Men tror han er en ‘materiel boy’, så mon ikke snart er noget andet han brændende ønsker sig…
…hvem sagde børn tog skade af lidt konstruktivt “børnearbejde”…det er vi andre jo vokset op med, og det har vi da ikke taget skade af, og det er vi vokset op med…og det har vi da ikke taget skade af…!
Glæder mig til datteren kan støvsuge og vaskebil…moderen må forsat være indstillet på at aflastningen skal findes i nr 2 🙂 – under parolen “alt godt kommer til den der venter”…