Det umuliges kunst

Inspireret af denne beskrivelse af en mors vej tilbage til working life with kids, må jeg sige, at jeg dagligt står der i institutionen og undrer mig over, hvordan det lader sig gøre? Hvordan kan vi BÅDE være blandt de første, der afleverer (7.30), OG blandt de sidste der henter (16). Hvor er de andre børn henne? Hvad er laver de andre forældre? Hvordan skruer de deres hverdag sammen? Vi har begge fleksible arbejdstider – skiftes til at aflevere og hente, og alligevel sidder vores børn og glor som de sidste hver dag. Er alle forældre på deltid – og hvornår har vi besluttet at presse os selv så meget, at man intet må forvente af sit eget arbejdsliv, mens man har små børn?

Jeg har forlængst besluttet mig for ikke at piske mig selv med dårlig samvittighed over, at børnene skal tilbringe mere end 8 timer om dagen i institutionen. For det første fordi jeg ikke ønsker at gå ned i tid, for det andet fordi det er derude i livet, på jobbet at jeg henter energien til at være bare en smule overskudsagtig mor, og ikke mindst fordi jeg er helt overbevist om, at børnene også hygger sig med deres hverdag. Så sent som i dag fandt jeg Carla på hovedet i udklædningskassen: “Aih, ikke nu. Jeg er slet ikke færdig med at lege.”

Og mange vil sikkert være uenige med mig, men som med så meget andet der har med børn at gøre findes der heldigvis ikke en sandhed, for man vil både kunne finde forskere, der hævder at børnene har bedst af at være ved deres forældre, og dem, der siger, at børn udvikler deres sociale kompetencer i samværet med andre børn. Jeg tror på det sidste – og tror på, at så længe de er trygge der, hvor de er, har børnene godt af at møde verden og lære at knytte venskaber og finde sig til rette i mange sociale sammenhænge. De vokser op i en sindssyg verden, så jo før de lærer at begå sig i den, jo bedre…

Reklamer
med emneordet , ,

6 thoughts on “Det umuliges kunst

  1. Lars Flindt siger:

    Var det en sandhed, en tilståelse, et håb om tilgivelse eller blot en forklaring? Kh

  2. kunsandheden siger:

    Vist bare en konstatering 🙂

  3. Som med så meget andet her i livet er der ingen absolut forkert eller rigtig; det handler om vores personlige valg og prioritering…

  4. solvej siger:

    tror af og til, jeg er hende inden i dig – eller omvendt, fordi du skriver præcis det vi oplever. troede faktisk det var et vestjydsk fænomen, at ungerne er i institution ca. 2 1/2 time dagligt, fordi ALLE kvinder her går ned i tid, når de bliver mødre….. men det gælder så åbenbart også i Nyborg. Er med dig i ånden, når du afl. som den første og henter som den sidste – uden dårlig samvittighed og fatter ikke, hvordan de andre gør! Bilder mig selv ind, at om ikke andet, så er vi sjovere?

  5. Lina siger:

    Vi er nogle af de der irriterende forældre, som afleverer kl 9 og henter kl 15 – for det meste…
    Det kan vi fordi, at jeg er studerende (nu på barsel) og min mand er arbejdsløs (eller jobsøgende vikar). Selvfølgelig er det fantastisk at have mulighed for at være så meget sammen med sit barn – jeg forsøger, at minde mig selv om, at jeg skal nyyyyyde det – men det er jo på lånt tid.
    Og til dels er det jo heldigt nok. Prisen er jo, at være en fattigrøv uden helt ro i sjælen og uden det overskud, som du beskriver, at dit job giver dig.

  6. kunsandheden siger:

    @Solvej: Selvfølgelig er vi sjovere – det sir sig selv
    @Lina: Hvis jeg var studerende, ville jeg også hente tidligt (hvis altså jeg havde selvdiciplin nok til at få læst ml 9 og 3).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

Reklamer
%d bloggers like this: