Tag Archives: surt opstød

7. juni 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger

Derfor er SATC 2 ikke så ringe endda

Jeg nåede lige at være med på den der sure SATC 2-vogn, der harcelerede over, hvor langt ude det er at lave en film, der ikke har andet formål end at fremvise fede sko, voluminøse kjoler og vilde gadgets – helt ærligt magen til tomhjernet bling-bling, og er kvinder virkelig ikke klogere end det, og hvorfor skal det være så overfladisk bare fordi det er en film om veninder… Men så læste jeg Annegrethe Rasmussens kommentar i Information. Vi bringer et uddrag:

Jeg kan ikke komme på en eneste anmeldelse af den nys udkomne storfilm, Iron Man f.eks., der handler om, at der da vist ikke lige er nogen almindelige mænd, der kan leve op til Jernmanden. Eller at det hele nok bare handler om at producenterne skal tjene nogle penge på mænds barnagtige fantasier om at være mesterspioner eller actionhelte. Et hurtigt vue henover anmeldelserne af Iron Man viser stående klapsalver over hele linjen over, hvor teknisk flot producenten er lykkedes med at fremelske et »gennemført superhelte-univers«, som det hedder.

Se, det satte lige min automatpilot i et nyt gear… Go read Sexism and the City

med emneordet , , ,
25. maj 2010
4 kommentarer
Brokkekassen, Mig sagde hunden

Autoreply

Tak for din henvendelse. Jeg er desværre gået ned med skam. Over mit land. Jeg er så træt af at træde på dem, der allerede ligger ned. Verdens fattige. Indvandrerne. De arbejdsløse. De svage familier. Og så træt af skattelettelser. Og pisk. Og selvtilfredshed. Hvis der er nogen, der har opløftende nyheder, er I velkomne til at sende dem. Men måske orker jeg ikke at svare.

med emneordet ,
20. maj 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Brokkekassen

Mit livs novelle på 376 sider

Læs den bog. Se den film. Hør det musik. Åh, anbefalinger af alt det kultur, vi allesammen burde berige vores liv med – og jeg holder mig for så vidt heller ikke tilbage. Både fordi jeg gerne vil give jer en god oplevelse, men måske lige så meget fordi mine anbefalinger viser at jeg er med på beatet. Se lige, hvad jeg kan…

Nå, men hvis vi virkelig ville hjælpe hinanden, altså sådan en slags travl mor til travl mor-hjælpende hånd burde vi jo i stedet anbefale hinanden alle de bøger og film, som man ikke behøver at spilde sit liv på. Fordi det er kedeligt. Ligegyldigt. Røvsygt.

Tænk, hvor meget tid vi kunne spare, hvis vi ikke sad i biografen og så The Men Who Stare At Goats, som var ret så dilletantisk, eller hvis jeg ikke havde spildt en aften på Betty Nansen Teatret for at se Moskva, som mest af alt var en roman med levende mennesker, eller hvis jeg ikke havde læst Pippa Lees mange liv. Jeg siger jer at anti-anbefalinger kunne vise sig at have en effektiveringsgevinst for forældre på linie med regeringen og oppositionens udspil til besparelser – til sammen.

Så here goes: LAD VÆRE MED at læse Jette A. Kaarsbøls seneste bog Min næstes hus. Også selvom du elskede Den lukkede bog. Det gjorde jeg. Altså læste Min næstes hus, fordi jeg elskede Den lukkede bog. Og jeg fortrød.

Desværre er den nye bog er så triviel, at jeg havde givet op længe, længe før, hvis altså ikke det var fordi jeg sad spærret inde i en bus i en endeløs kø på de tyske motorveje (kombinationen gjorde mig ikke ligefrem mindre sur).

Historien er: Succesfuld mand fra byen tager ud på landet for at begrave sin far, som han selvfølgelig har haft et anstrengt forhold til. I landsbyen møder han andre værdier og en kvinde, der nok kan vende hele hans liv og alle hans overbevisninger på hovedet. Jeg skimmede de sidste 100 sider bare for at få slutningen med, og de får allesammen hinanden i numsen og bliver glade hver for sig eller sammen. Så ved du det.

Følg endelig trop, hvis du ligger inde med god advarsel…

med emneordet , , ,
18. maj 2010
3 kommentarer
Brokkekassen, Mig sagde hunden

Hvad er det ved stille, du ikke forstår?

Kender I de der damer, der rejser sig og vader hele vejen gennem kupeen i toget for at fortælle en, at man sidder i en stillekupe, og derfor hverken må sludre lidt med sin sidekammerat, ringe til sin mor for at høre, hvordan hun har det, eller spille lidt høj musik, så de andre også kan få glæde af den nye plade med… ja, ok, jeg køber så ikke så meget musik mere, men I ved hvad jeg mener.

Nå, men den dame… Det er så mig. Så du kan godt sige hej næste gang, du møder mig. Og hvis du larmer i stillekupeen, kan du være ret sikker på at få besøg af mit sure fjæs. Simpelthen fordi det er blevet et princip – patetisk måske, men helt ærligt jeg har jo sat mig derind, fordi jeg kører med en decibel langt over det menneskelige, når jeg kommer hjem. Jeg har brug for ro. For at være helt stille. For at jeg kan være en tålelig mor for mine børn. Så husk nu på, at jeg bare er sur, fordi jeg prøver at blive en bedre mor. Ret simpelt, egentlig.

med emneordet , , ,
12. maj 2010
2 kommentarer
Brokkekassen, Sandheden

Hvem gider tale om vejret?

Ikke så meget som et lille pip om vejret får I fra mig. Jeg er jo ikke en lokalafdeling af DMI. Hvis du vil vide, hvordan vejret er, så smut over på dmi.dk i stedet. Og hvis du vil vide, hvordan vejret påvirker voksne mennesker… ja, så er det heller ikke her. For er det ikke bare det sygeste, at høre voksne mennesker brokke sig over vejret uanset om det regner eller sner eller er hedebølge eller pissekoldt?

MEN HVIS DET FUCKING REGNER I BERLIN, BLIR JEG SINDSSYG!

med emneordet ,
6. maj 2010
4 kommentarer
Brokkekassen

Stereotype stereotyper

Man kan godt blive lidt træt, når man skal kompetenceudvikles af sit arbejde, og det betyder, at man skal sidde og høre på en 2.000 år gammel, tidligere kendt, idrætspsykolog, der øser af al sin kundskab om relationer mellem mennesker:

  • Kvinder skal have modstand. Prøv at lade være med at kysse hende farvel om morgenen, og når hun så spørger hvorfor, siger du bare: “Ja, det kan du jo så tænke over i løbet af dagen.”
  • Læg armen alfaderligt om din kvindelige kollega og giv hende en gang massage.
  • Tag din kvindelige kollega under armen, når I går ned ad gangen, og så går du lidt for hurtigt, så du kommer til at trække af sted med hende. Det kan de godt lide.
  • Udfordr din kvinde. Så når hun spørger dig, om hendes nye kjole er pæn, spørger du: “Passer den kjole virkelig til din personlighed?”
  • Så er der simultankapaciteten. Mænd kan tænke på tre ting samtidig. Kvinder kan tænke på 7, men husk nu at de seks andre ting, de tænker på, er totalt ligegyldige.
  • Humor er utrolig vigtigt, og så må kvinderne være med på det niveau, de kan.

Jeg har luret, at han forsøgte at være sjov. Og jeg er muligvis sur, men jeg synes det var spild af tid og ikke sjovt. O.V.E.R.H.O.V.E.D.E.T.

med emneordet , ,
22. april 2010
1 kommentar
Farmorbørn

Jeg kaster op

I nat kaldte Halfdan på mig, rimelig insisterende. Normalt plejer det at være sutten, der er blevet væk, og derfor er jeg ret omhyggelig med at placere en hel horde af sutter i sengen, så han (eller undtagelsesvis jeg) ikke kan undgå at støde på en.

Efterhånden kan jeg gå fra min seng og ind til børneværelset uden tænde lyset, åbne øjnene eller træde på de gulvbrædder, der knirker. Og i nat var ingen undtagelse, så jeg kørte resolut hånden rundt i sengen for at finde sutten. En anden gang tænder jeg måske alligevel lyset og åbner øjnene for så havde jeg undgået at rodet hånden rundt i drengens opkast, inden jeg fandt sutten.

Jeg ved ikke. Jeg har nogle ret vidde grænser efter at have betalt det meste af mit forbrug i studietiden med plejehjemsvagter. Altså når man først har tørret 100-vis af gamle mennesker i røven og derefter taget hånd om to blebørn, hvoraf den ene ikke ligefrem kan siges at have problemer med fordøjelsen, skal der altså ret meget til at tage appetitten fra mig.

Og ja, han ser da fredelig ud, når han sover, men alene tanken om, at han når som helst kan vågne op og levere den næste pakke, giver mig så meget kvalme, at jeg ikke kan finde ud af om jeg selv er ved at blive syg eller bare er hysterisk.

med emneordet , , ,
6. april 2010
2 kommentarer
Farmorbørn

Skrid Dan Turell

Det kan godt være, at Dan Turell var så skide begejstret for hverdagen, men lur mig om han stod op kl. 6 hver morgen og tryllede makrel, leverpostej og figenpålæg om til nogenlunde forsvarlige madpakker.

Tror nok jeg også ville være fan af hverdagen, hvis jeg skulle sidde og skrive digte med kaffe på kanden, en smøg i mundvigen og nylakerede negle.

med emneordet , ,
3. marts 2010
1 kommentar
Brokkekassen

Pseudo-service

Man går ind i en butik og skal have lidt vejledning, inden man køber, hvad man skal bruge, fordi man er temmelig blank og ikke aner noget som helst i verden om gør-det-selv:

– Jeg har tabt en pande med bacon på mit trægulv, så nu er jeg ude efter noget trærens, der kan fjerne pletten.

– Er det en stor eller lille plet?

– ?!?! Ja, den er temmelig stor.

Vi er nået over til hylden med produkterne. Damen tager en dåse ned, kigger på beskrivelsen på bagsiden og går så igang med at læse:

– Pletfjerner [fingeren glider henover teksten] fjerner effektivt pletter fra f.eks. fedt. [Hun springer ned til how to do] Sprøjt direkte på pletten […] Du skal holde dåsen 25 cm fra pletten. [… ] Så skal det trække op til 30 min., og så skal du vaske med lunken vand.

– Kan man bruge det flere gange, hvis pletten nu ikke er væk?

Ekspedienten kigger videre ned over beskrivelsen.

– Ja, det står lige her at du kan genbehandle efter behov.

– Har I andre produkter?

Hun skimmer hurtigt hylden.

– Nej.

Så hvis du står og mangler et job, og du kan læse, kan du jo altid blive gør-det-selv-ekspert i Silvan.

med emneordet
23. februar 2010
5 kommentarer
Brokkekassen

Hva nu med børnene?

Aldrig så snart var det kendt, at Lene Espersen skulle være ny udenrigsminister, før hun blev bedt sig om at forholde sig til, hvordan de mange rejsedage kunne kombineres med hendes job som mor til to børn. Oh. My. God!

Jeg troede – naivt viste det sig så – at vi var ved at være færdige med det der behov for at stille kvinderne til ansvar for familiens ve og vel, hver gang de har succes på jobbet. Ingen, som i IN-GEN har stillet det samme spørgsmål til Søren Pind, der skal være – Gud bedre det – udviklingsminister og også har to børn.

Kunne vi ikke en gang for alle blive enige om 1) ikke mere at stigmatisere karrierekvinder for deres valg, og 2) holde op med at hylde mænd, der kan betjene vaskemaskinen, tømme skraldespanden og bespise børnene. Vores tsk’en over travle kvinder og undren over huslige mænd er jo som trukket ud af 1950’erne.

med emneordet ,
← Ældre indlæg
Nyere indlæg →