Jeg nåede lige at være med på den der sure SATC 2-vogn, der harcelerede over, hvor langt ude det er at lave en film, der ikke har andet formål end at fremvise fede sko, voluminøse kjoler og vilde gadgets – helt ærligt magen til tomhjernet bling-bling, og er kvinder virkelig ikke klogere end det, og hvorfor skal det være så overfladisk bare fordi det er en film om veninder… Men så læste jeg Annegrethe Rasmussens kommentar i Information. Vi bringer et uddrag:
Jeg kan ikke komme på en eneste anmeldelse af den nys udkomne storfilm, Iron Man f.eks., der handler om, at der da vist ikke lige er nogen almindelige mænd, der kan leve op til Jernmanden. Eller at det hele nok bare handler om at producenterne skal tjene nogle penge på mænds barnagtige fantasier om at være mesterspioner eller actionhelte. Et hurtigt vue henover anmeldelserne af Iron Man viser stående klapsalver over hele linjen over, hvor teknisk flot producenten er lykkedes med at fremelske et »gennemført superhelte-univers«, som det hedder.
Se, det satte lige min automatpilot i et nyt gear… Go read Sexism and the City
Kun sandheden 