Jeg kaster op

I nat kaldte Halfdan på mig, rimelig insisterende. Normalt plejer det at være sutten, der er blevet væk, og derfor er jeg ret omhyggelig med at placere en hel horde af sutter i sengen, så han (eller undtagelsesvis jeg) ikke kan undgå at støde på en.

Efterhånden kan jeg gå fra min seng og ind til børneværelset uden tænde lyset, åbne øjnene eller træde på de gulvbrædder, der knirker. Og i nat var ingen undtagelse, så jeg kørte resolut hånden rundt i sengen for at finde sutten. En anden gang tænder jeg måske alligevel lyset og åbner øjnene for så havde jeg undgået at rodet hånden rundt i drengens opkast, inden jeg fandt sutten.

Jeg ved ikke. Jeg har nogle ret vidde grænser efter at have betalt det meste af mit forbrug i studietiden med plejehjemsvagter. Altså når man først har tørret 100-vis af gamle mennesker i røven og derefter taget hånd om to blebørn, hvoraf den ene ikke ligefrem kan siges at have problemer med fordøjelsen, skal der altså ret meget til at tage appetitten fra mig.

Og ja, han ser da fredelig ud, når han sover, men alene tanken om, at han når som helst kan vågne op og levere den næste pakke, giver mig så meget kvalme, at jeg ikke kan finde ud af om jeg selv er ved at blive syg eller bare er hysterisk.

Reklamer
med emneordet , , ,

One thought on “Jeg kaster op

  1. Rikke R siger:

    øv øv god bedring

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Reklamer
%d bloggers like this: