Tag Archives: bøger

Stik mig nu bare resten

Jeg har fået lov til at læse med på Sissel-Jo Gazans nye roman Svalernes graf. Et – nogle gange to – kapitler ad gangen. Leveret som hemmelige beskeder i brune konvolutter.

Det sidste kapitel har jeg forlængst læst og nu står jeg hver dag ved postkassen og venter utålmodigt på fortsættelsen… Kom nu med det næste kapitel, Sissel-Jo. Don’t leave me hanging like that!

2013-07-21 20.09.02

Bogen udkommer 23. august. Indtil da kan du fornøje dig med noget knap så fornøjeligt, men ikke desto mindre aldeles læseværdigt. De gule fugle af Kevin Powers. En fantastisk, skræmmende og meget fint fortalt roman om krig og krigstraumer, om at leve med sin samvittighed og finde en mening, når det hele er forbi. Meget apropos.

degulefugle

 

med emneordet , ,

Sommeren er lige begyndt – og jeg tuder allerede

Jeg har læst en bog, ikke. Og til sidst kom jeg til at tude. Det var mens jeg sad i flyet hjem fra Berlin. Ved siden af to midaldrende damer, der havde travlt med at brokke sig over servicen på et discountfly. Imens begyndte jeg at tude, sådan rigtig med tårer, der dryppede ned i bogen, og jeg snøftede også lidt for goddamn hvor var det bare den sørgeligste bog, jeg længe har læst. Og jeg tuder ellers aldrig over bøger, heller selvom de er sørgelige. Faktisk er det kun sket to gange før. Da jeg læste Den Uendelig Historie (der hvor hesten drukner) i 1988, og da jeg læste The Time of Our Singing. Det var i 2003, mens jeg skrev speciale i London.

Så hvis du har lyst til at tude lidt i ferien. Eller bare læse en virkelig fin historie om familiehemmeligheder (jeg kunne bedst lide den om Lexie), er The Hand That First Held Mine din partner in crime.

hand that first held mine

 

med emneordet , ,

Hej, det er mig der læser mommy porn

Nå, men midtvejs i mit liv (statistisk set i hvert fald) er jeg kommet på en liste. Sådan en som i ny og næ hælder en bog i min postkasse. Helt gratis, naturligvis og fint pakket ind. Dealen er, at jeg får bogen, læser den og forhåbentlig giver den et spark ud over rampen i dette lille ydmyge hjørne af verden.

Jeg er en krakilsk læser, egentlig. Jeg læser fx af princip ikke krimier, fordi de allesammen er skåret over samme læst. Og jo, jeg har en gang læst en krimi (Da Vinci-mysteriet, hvis du endelig vil vide det), så jeg ved godt, hvad jeg taler om. Detektivhistorier og mordgåder er bare ikke mig. Jeg læser fx heller ikke bøger, hvor sproget stinker bare fordi historien er fascinerende, fordi verden er fuld af smukke ord, og mit liv er allerede for kort til at nå igennem dem allesammen. Og jo, jeg har en gang læst en bog, hvor sproget var helt håbløst, men historien fascinerende nok til at blive hængende i hvert fald til midtvejs i 2. bind (Fifty Shades, hvis du endelig vil vide det). Og det er her problemet opstår.

For nu befinder jeg mig på en mommy porn-lover-liste ovre hos Forlaget Pretty Ink, selvom jeg egentlig synes jeg burde være på moderforlaget Rosinantes Josefine Klougart-Dennis Gade Kofod-Christina Hessesholdt-liste. Hvis det var et valg jeg havde altså (ahem…).

Det er ikke, fordi jeg er snobbet  (eller måske er jeg både temmelig krakilsk og snobbet, når det handler om litteratur – jeg læser ikke lokumslitteratur, heller ikke når jeg sidder på toilettet. Seriously. Du er velkommen til at tjekke min toilethylde, hvis du tror jeg er igang med at polere facaden). Så ok, så er jeg  snobbet og derfor har jeg det lidt svært med den bog, jeg fik ind ad døren i sidste uge.

Den var pænt pakket ind i håbefuldt grønt papir, på forsiden lokker den med, at historien “kommer hele vejen rundt i følelsesregistret” OG det er en New York Times Bestseller.

Så jeg lovede mig selv, at jeg ville give den en chance (for jeg var jo virkelig underholdt af 1. bind af Fifty Shades), og måske skal jeg også bare lade være med at være så fordomsfuld over for krimier og mommy porn. Så jeg lavede en aftale med mig selv: Læs den som du spiser en chokoladeskildpadde: Sug det bedste af fyldet ud og lad resten ligge (eller det er måske bare mig, der spiser chokoladeskildpadder på den måde, fordi jeg altid glemmer, at jeg faktisk ikke kan lide chokoladen).

Men jeg kan ikke. Kan ikke. Kan ikke. For hvis ikke den her bestsellerdame har læst Fifty Shades og så besluttet sig for at skrive en variation over temaet, så ved jeg ikke. Eller også findes der kun det ene tema i moderne erotisk litteratur (ligesom med krimier).

Mommy porn-temaet går så vidt jeg kan udlede i store træk ud på følgende: Yngre, hovedrig mand med hjørnekontor, glasfacade, privatfly og -chauffør fatter interesse for forbuden frugt aka endnu yngre, lidt forbeholden men dog smuk og meget sexet kvinde. Han har en kontrakt liggende i skuffen for  han ønsker at hun skal underkaste sig ham. Det giver ham jern på bare han tænker på det oppe i hjørnekontoret (det står altså i bogen). Hun er selvfølgelig forbeholden for hun har aldrig prøvet noget lignende og havde slet ikke forestillet sig at hun skulle falde i armene på en rig mand. Men hey, de giver det en chance, fordi de begge to har megameget lyst til at knalde og med tiden ender de nok med at blive forelskede, og det var jo slet ikke meningen [hej bind 2 og 3].

Nå, men dybest set ved jeg slet ikke hvad der sker for jeg har kun læst til side 50, men det går ikke. Tænk, hvis jeg døde i nat og så var det her de sidste ord jeg læste i denne verden:

“Han rakte ud efter hendes hånd, og da han havde lukket fingerene om hendes, trak han hende ned på sit skød. Hun landede akavet, men han rettede sig op og rykkede sig lidt, så hun sad puttet ind mod siden af hans brystkasse. Med sin frie hånd stak han fingrene ind i hendes hår og viklede lokkerne rundt om knoerne, mens han holdt fast i hendes hånd med den anden. “Det forhold, jeg foreslår, er ikke traditionelt,” sagde han.”

Jeg ville gerne være mindre fordomsfuld, men jeg har desværre ikke tid. Heller ikke selvom jeg virkelig gerne ville vinde det spa-ophold, som forlaget udlover til alle os på mommy porn-listen, hvis vi skriver om bogen på bloggen. Til gengæld vil jeg love dig, at jeg sender dig bogen med glæde, hvis du er mere tålmodig end jeg (eller bare ude efter et ordentligt skrald i maj).

Gnist

med emneordet , , ,

Bøger af sten – jeg ønsker mig sådan en

Hvor cool er det her? Bøger lavet af sten. Til reolen. I haven. Kom forår. Kom lyse nætter.

books1-480x252

books4-480x318

books3-480x319

books2-480x300

[Billeder og begejstring allernådigst lånt fra Light Reading Melbourne]

med emneordet ,

Fifty Shades of Grey – Goddamn!

I fredags fik jeg den danske oversættelse af bogen, der har vippet Harry Potter af 1. pladsen, som verdens hurtigst sælgende paperback. Og lad mig starte med at slå to ting fast:

1. Jeg læser, fordi jeg elsker gode historier, OG fordi jeg er en sucker for dygtige forfattere, der udfordrer sprogets grænser.

2. Jeg lider af en genetisk defekt, som betyder, at jeg går helt kold på bestsellere og blockbustere. Patetisk egentlig, men det er en af grundene til, at jeg aldrig fik læst Pigen, der leger med ilden eller røg med på chick lit-bølgen.

Her kommer så undtagelsen, fredagens gave, årets talk of town, Fifty Shades of Grey… 1. bind er på 534 sider, og jeg slugte det hele på to dage, og det vel at mærke i en weekend, hvor jeg var alenemor og til fødselsdag det meste af søndagen. Det var sådan lidt svært at give slip på.

Og vi kan godt starte med kritikken, for den bog kommer ved gud ikke til at kandidere til hverken Pulitzerprisen eller Man Booker Prize. Det er ikke  et litterært mesterværk. Overhovedet. (Hvilket er en del af forklaringen på, hvordan det er muligt at læse 500 sider på en weekend.)

I starten var jeg da også forbeholden og irriteret over, hvor banalt sproget faktisk er… og jeg prøvede at finde grunde til, at jeg ikke skulle læse bogen færdig. Prøvede at le hånligt af de detaljerede sexscener og den hverdagsagtige monolog (og her taler vi ikke Helle Helle). Af forudsigeligheden. Og de mange oh my god-udbryd, der er markeret med kursiv gennem hele bogen.

Alligevel blev jeg hængende og læste lige en side mere og en til og så en mere.

Måske fordi den minder mig om filmen 9½ uge, og det var alligevel en temmelig stor film, dengang i slutningen af 1980’erne. Måske fordi den minder mig om historierne i Mit livs novelle, som jeg åd råt i de tidlige teenageår. Eller måske fordi det bare er en god historie med usædvanlig meget sex – faktisk har de sex mindst to gange i hvert kapitel, og det er alligevel temmelig fascinerende. Og fordi der alligevel er nogle overraskelser undervejs. Og fordi jeg til sidst (omkring side 400) besluttede mig for, at der jo heller ikke nogen grund til at intellektualisere alting. Fifty Shades of Grey er bare god underholdning, ligesom Pretty Woman – bare med meget mere sex, meget mere.

Og nu, hvor jeg er færdig, har jeg kun et kritikpunkt tilbage; nemlig at jeg kun har fået 1. bind af triologien, og det slutter selvfølgelig med at den kvindelige hovedperson skrider fra den mandlige hovedperson, selvom de begge to helst vil være sammen, men han er alt for kompliceret og hun er meget forvirret, og vi ved de finder sammen igen i bind 2, but of course, og at det nødvendigvis må blive et meget hedt gensyn. Så nu er jeg nødt til at væbne mig med tålmodighed, mens jeg venter på, at posten kommer med de to sidste bøger…

1. bind af Fifty Shades of Grey (og dermed årets veninde/værtindegave) udkommer på dansk den 31. august 2012 på Forlaget Pretty Ink  

med emneordet ,

Hvor mange bøger kan man læse på en sommer?

Hvis du siger sommerferie. Så siger jeg bøger. Mange og masser af bøger. Hvert år bilder jeg mig selv ind, at det er her jeg henter det fortabte, velvidende at strandferie med to børn (og mange venner og deres børn) sætter temmelig store begrænsninger for, hvor mange ord jeg kan nå at læse. Her er et bud på en realistisk bunke.

Passage to India: E.M. Forester
Næste bog i min bogklub. Vi har lige læst Elskeren af Marguerite Duras (fantastisk) og fortsætter i samme genre med endnu en historie fra kolonitiden og forholdet mellem kolonimagt og de koloniserede. Klassiker. Verdenslitteratur. Good stuff.

A Visit From The Goon Squat af Jennifer Egan
Det er en fantastisk bog, ved jeg allerede nu. Ikke bare fordi den er blevet skamrost af anmelderne, men også fordi jeg har læst de første 100 sider, og den er virkelig genialt godt skrevet. Den handler om en vennekreds og på tværs af tid og med skiftende fortællere får vi deres historier om at være unge sammen og blive gamle alene og ses igen og skuffes.

Hateship, Friendship, Courtship, Loveship, Marriage af Alice Munro
Noveller (that we like for summer holiday with kids) om at være mor og kvinde og elsker og fuld af drømme om, hvordan livet også kunne være. Kan du genkende følelsen? Jeg byttede bogen for et par yogabukser.

Bossy Pants af Tina Fey
Fra anmeldelsen i New York Times: “Bossypants” isn’t a memoir. It’s a spiky blend of humor, introspection, critical thinking and Nora Ephron-isms for a new generation.” Og det er sådan set bare derfor den bog er en must read.

Og hvis du ikke ved hvem Nora Ephron er… Hun er selve moderen til When Harry Met Sally og derudover en meget klog kvinde, som blandt andet har sagt: “Above all, whatever you do, be the heroine of your life, not the victim.” Og således god sommer!

med emneordet , , , ,

Hvis livet var en bog – eller hvis jeg havde 10.000 timer i overskud

Bunken med bøger, jeg SKAL/VIL læse NU, vokser og vokser og vokser. For der er jo ikke timer nok, vel?

med emneordet , , ,

Det du elsker

Louise Doughty: Det du elsker. Aben Maler, 2011

Tænk, hvis man var sådan en, der fik bøger tilsendt helt gratis med posten. Ja, jeg taler anmeldereksemplarer. Kvit og frit, fordi man var sådan lidt anmelderagtig i det.

Nå, men det er så det, der er sket for mig. At jeg har fået en bog med posten. At jeg har læst den. Og at jeg har lovet at anmelde den. Jeg har ikke lovet at give stjerner, så det gør jeg ikke.

Handlingen
Den handler om en kvinde, som lige er blevet skilt fra sin mand, som hun vist elskede ret meget. Men så fandt han en anden, en ny kollega på arbejdet, som både var dygtig og sød. Så flyttede de fra hinanden, selvom de havde to børn. En dreng og en pige, og så fik faren en ny baby (en dreng) med den nye dame, og det viser sig at de måske slet ikke er så lykkelige, som kvinden tror. Men det er først til sidst man finder ud af det, for først handler bogen om, at datteren skal til gymnastik med en veninde og så bliver de kørt ned og dør. Og det er faktisk mest det bogen handler om, at kvinder/moren/ekskonen bliver meget ked af det, og så tænker hun tilbage på dengang hun mødte sin mand og da de fik børn og da de blev skilt. Hun ligger rigtig meget og sover i datterens seng, fordi hun savner hende så meget og er så ked af det og også meget alene. Hun glemmer tit, at hun også har en søn, og han er også meget alene, indtil han flytter hjem til sin far, og kvinden beslutter sig for at finde ud af, hvem der kørte hendes datter ihjel.

Vurderingen
Det er en meget forfærdelig historie – og faktisk også en meget ensom fortælling, når man tænker over det, fordi kvinden er så meget alene, og der næsten ikke er nogen til at tage sig af hende, men også fordi hun faktisk mest har lyst til at ligge i datterens seng. Og ligger der og mindes det meste af tiden.

Den fælles historie om kvinden og hendes mand og deres møde er det bedste ved bogen. Det er noget meget skævt i deres forhold uden det står helt klart om han er den onde eller bare den umodne. Men det skaber en usikkerhed i bogen, som driver den frem, og det er godt. Og så er der den del af bogen, hvor hun finder flugtbilisten. Det sætter også sine spor, fordi mødet er så overraskende og voldsomt, selvom dele af den historie måske ikke er så overbevisende.

Jeg læste bogen hurtigt og var egentlig også opslugt af den imens, men da den var slut var det alligevel som om jeg manglede noget. Som om der var dele af historien, både det med kvinden og hendes mand der måske/måske ikke finder sammen igen, og det med jagten på flugtbilisten, der ikke blev foldet helt ud.

Tag den med i sommerhus i efterårsferien, hvis du skal af sted med hele familien. For så har du udmærket underholdning, mens børnene (i et kvarter ad gangen) leger i haven. Hvis jeg skulle give den stjerner, ville jeg måske give den en midterstjerne, fordi det var en fin bog, men ikke den bedste, jeg har læst (hvis det overhovedet er et rimeligt sammenligningsgrundlag).

Aih, var jeg lidt for meget på den side/på den anden side, dér

Her er måske en lidt mere entydig anmeldelse fra engeske The Guardian

med emneordet , ,

Hvis du ikke kan få nok

P.S. Mere anmelderi på vej. Jeg er inde i en god gænge, kan jeg mærke.

Så i morgen kan du glæde dig til at høre om Det du elsker, som jeg formedelst har fået lov til at læse før den udkommer på fredag. Det blir spændende, og jeg ved du glæder dig. Bis bald.

med emneordet ,

Tomgang, hverdagssnak og sproglige talenter

Her har du svaret på, hvorfor Helle Helle er god – og på hvad det er hun kan med alle de ord, der syner af ingenting.

Scene 1

”Nå, skal du smage en?”

”Ja, men så lad mig da det.”

”Det er jo ikke for tøsedrenge.”

”Er der nogen, der har sagt jeg er en tøsedreng, da?”

Han rejste sig op og rodede i poserne på hylden over sæderne, man kunne se et stykke af hans mave der, hvor skjorten ikke helt kunne nå ned i bukserne mere, han pustede lidt, da han rakte dåsen frem.

”Værsgo.”

”Nå, hold da op. Det er en ordentlig omgang. En julebryg.”

”Jamen, vi er jo også i jul-i.”

Scene 2

”Hvad koster linserne?”

”Fem en halv.”

”Hvad koster hindbærsnitterne?”

”Også fem en halv.”

”Så tror jeg, jeg tager en hindbærsnitte.”

Bagerpigen tog den forreste hindbærsnitte med tangen og lagde den i en pose, hun lod posen stå åben, damen stod stadig og kiggede.

”Hvad koster napoleonshattene?”

”Seks kroner.”

”Seks kroner ligeud?”

”Ja.”

”Så tror jeg også jeg tager en napoleonshat.”

Den første snak er fra toget i morges. Den anden er fra Dette burde skrives i nutid skrevet af dronningen af creepy hverdagsdramaer.

 

med emneordet , , , ,