Jeg har fået lov til at læse med på Sissel-Jo Gazans nye roman Svalernes graf. Et – nogle gange to – kapitler ad gangen. Leveret som hemmelige beskeder i brune konvolutter.
Det sidste kapitel har jeg forlængst læst og nu står jeg hver dag ved postkassen og venter utålmodigt på fortsættelsen… Kom nu med det næste kapitel, Sissel-Jo. Don’t leave me hanging like that!
Bogen udkommer 23. august. Indtil da kan du fornøje dig med noget knap så fornøjeligt, men ikke desto mindre aldeles læseværdigt. De gule fugle af Kevin Powers. En fantastisk, skræmmende og meget fint fortalt roman om krig og krigstraumer, om at leve med sin samvittighed og finde en mening, når det hele er forbi. Meget apropos.