Tag Archives: anbefaling

3. januar 2014
1 kommentar
Anbefalinger

Det jeg læste i årets sidste uger

Der er meget godt at sige om tre ugers juleferie i de varme lande. Noget af det gode handler om at rejse med børn, der nu er så store, at jeg faktisk kan nå at læse indtil flere bøger, når jeg har ferie – ligesom i gamle dage.

Så her er hvad jeg nåede:

Josefine Klougart: Om mørke

om-moerke_247789

Klougart er måske en af de dygtigste unge forfattere i Danmark lige nu. Hun skriver som en drøm – det er ikke lettilgængelig litteratur, men man bliver så rigeligt belønnet for sin indsats. Passende selskab til lange aftener i en hængekøje med havet som baggrundsmusik.

Frederik Backman: En mand, der hedder Ove

en mand der hedder ove

Ove, ikke? Han vil egentlig bare gerne være i fred. Faktisk prøver han gennem hele bogen at komme til at tage sit eget liv, men det er ikke helt så let, når alle mulige og allermest umulige mennesker hele tiden vader ind og ud af hans liv. Virkelig underholdende og med plads til overraskelser undervejs. Jeg kamptudede de sidste 20 sider.

Eleanor Catton: The Rehearsal

rehearsel

En lærer bliver fyret, fordi han har haft en affære med en elev. Men måske var den unge pige ikke så meget et offer, som alle de voksne forsøgte at gøre hende til. En virkelig fin roman om ungdomsliv og de første forsøg med at finde sine ben i en spirende seksualitet, hvor alle døre i princippet står åbne. Eleanor Catton har i øvrigt vundet Man Booker Prize 2013 for sin anden roman The Luminaries. Yngste kvindelige modtager af Booker-prisen nogensinde. Sejt!

Og lige inden jeg faldt i søvn i liggestolen, begyndte jeg på feriens sidste bog.

Chrystia Freeland: Plutocrats – The Rise Of The New Global Super-Rich

plutocrats

Chrystia Freeland er finansjournalist, så man kan vel sige at hun ved hvad hun taler om, når hun i bogen beskriver, hvordan verdens allerigeste (de udgør bare 1 procent af verdens befolkning) kun bliver rigere og rigere, mens forskellen mellem verdens rigeste og resten af verden kun bliver større. Perspektiverne er ikke alt for muntre, for det handler ikke kun om penge og jetfly og store huse, men mest af alt om den magt og indflydelse, som de allerrigeste får adgang til via deres penge og lukkede netværk.

Happy New Year!

med emneordet , , , ,
18. november 2013
1 kommentar
Anbefalinger

Det er vreden der gør det for mig

Yahya HassanHar fået Yahya Hassans digtsamling i tidlig julegave, og jeg er blæst bagover af alle hans ord. Ikke bare fordi han skriver om alt det ingen tør sige højt, men også fordi han kaster ord rundt på siderne med en energi og vrede, som ellers ikke er danske digtere (eller forfattere) forundt.

Faktisk er der forbavsende lidt vrede i moderne dansk litteratur. Altså sådan rigtig beskidt og uforbeholden vrede. Det er det, jeg godt kan lide ved Yahya Hassans digte. Han er vred, og det har han ikke tænkt sig at pakke ind i blomster og honning. Han er som Michael Strunge var i digtsamlingen Nigger 1-2 (fra 1982 – det er 30 år siden!): Helt og aldeles ubarmhjertig over for systemet, over for sin familie – over for sig selv.

I Nigger 1-2 skrev Michael Strunge:

”Jeg hader ikke livet, men verden. Denne nat er klæbrig som halvstørknet, betændt blod fra et guddommeligt svin”.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Yahya Hassan skriver (med versaler):

“jeg skulle have været min mors hund i snor

asken er det der ikke længere er

mørket er det der aldrig bliver

men se nu her hvad satan har efterladt

en evig flamme fra sit helvede

Det er vreden, der driver dem begge, og minder os om at ikke alle lever lettilgængelige middelklasseliv med lettilgængelige problemer, der lader sig løse uden skrig. Jeg får lyst til at genlæse Michael Strunge – og til at krydse fingre for, at Yahya Hassan ikke brænder op indefra som Strunge gjorde. Han har fortjent al ære og hæder for sine ord og for at dykke ned i en de mest tabubelagte virkeligheder, vi omgiver os med. Selvom jeg synes vi skal passe meget på med at gøre ham til perker-præmiedigter af den grund.

Niels Lyngsøe har i øvrigt skrevet en virkelig god analyse af Yahya Hassans digtsamling, hvis du er sådan en, der synes det er interessant at gå et spadestik dybere end det umiddelbart sensationelle.

med emneordet , , ,
17. november 2013
7 kommentarer
Anbefalinger

Mareridtsgaranti – Mød Lille Allan og vind bogen (eller trøstepræmien)

“Gå væk. Du må ikke røre ved mig. Lad være. Gå din vej.”

Miss C havde mareridt forleden. Det har hun ellers aldrig, men hun drømte at en mand havde klædt sig ud som hendes far og først da de kom hen til hans hus indså hun, at det slet ikke var hendes far, men en skummel børnelokker, der ville have hende med ind i sit hus.

Scary stuff. Men sådan er det, når man læser Lille Allan og Dobbeltgængerskolen som godnathistorie. Muhahaha.

Lille-Allan-og-dobbeltgængerskolenI bogen bliver Lille Allan, der bor alene i Urbanplanen med sin far, kidnappet af en mystisk mand med lange gule fingre. Faktisk besvimer han, da han spiser en bakke forgiftede pommes friter, der smager af opvaskemiddel. Da han vågner på igen, befinder han sig på Dobbeltgængerskolen, hvor rige forældre betaler for at deres børn får en håndfuld dobbeltgængere, som er gode til det, deres egne børn ikke er gode til. Ja, det er lidt kompliceret, men også sjovt og finurligt.

Mine børn kan godt lide at historierne både er uhyggelige og sjove, og det er Lille Allan og Dobbeltgængerskolen – ligesom Ærtehalm-bøgerne (som du virkelig skal læse med dine 6-7-8-årige børn).

Som en særlig søndagsservice kan du vinde Lille Allan og Dobbeltgænger skolen, hvis du kaster en kommentar senest på fredag den 22. november. Og hvis du vinder, så har du allerede den første julegave i hus.

Lille Allan printDenne gang er vi faktisk så heldige, at der også er en trøstepræmie, nemlig det fineste særprint af John Kenn Mortensen, der har lavet illustrationer til Lille Allan og Dobbeltgængerskolen.

Særprint betyder, at det ikke kan købes andre steder, og at det kun er dig og en håndfuld (eller to) andre mennesker, der ejer det. I verden.

Så hvad venter du på?

med emneordet , , ,
6. november 2013
22 kommentarer
Anbefalinger, Chancen, Sandheden

Vind Og den store flugt (måske årets vigtigste bog)

Måske har du allerede hørt historien om Andrea Hejlskov og hendes familie, som kørte næsten alt, hvad de ejede, til genbrug eller på lossepladsen og derefter satte kursen mod et helt nyt og mere enkelt liv i de svenske skove. Måske aner du ikke, hvad jeg taler om. Men det burde du, for Andreas historie er vigtig. Fordi hun er modig, måske den modigste jeg kender. Og fordi hun viser os, at der er et alternativ til hamsterhjulet, som jeg fornylig har skrevet en kronik om.

Andreas egen fortælling om, hvorfor de, en moderne familie, besluttede sig for at forlade alt, og hvordan det så har været at finde sig til rette langt oppe i nordlige Sverige, kan du nu læse om i hendes bog Og den store flugt. Eller rettere, jeg mener ikke kan, men skal. For det er en vigtig bog. En virkelig vigtig bog.

Jeg er så heldig, at jeg fik lov til at læse bogen, inden den blev sendt til tryk, og i et døgn så jeg ikke op fra den bog. Det gør ondt undervejs, rigtig ondt, men der er også noget befriende over at komme så tæt på en moderne families frigørelse fra alt det, vi kender. Aldrig nogensinde kommer jeg til at flytte ud i en skov, og slet ikke i en skov, hvor jeg selv skal bygge mit hus for at få et sted at sove. Men Andreas beslutning forstår jeg, og jeg kunne ikke være mere enig i hendes underliggende kritik af, hvordan det er vi har indrettet os som samfund. There’s something rotten in the State of Denmark. 

Historien er god nok i sig selv, men jeg lover dig, at damen fra skoven oven i købet skriver som død og helvede, så du både kommer til at grine og græde undervejs. Det er en bog, du skal læse. Hellere i dag end i morgen.

Men hvis du alligevel har lidt tålmodighed, kan du vinde Og den store flugt her på stationen. Kast et lod i kommentarfeltet, så trækker jeg en vinder på søndag.

Og den store flugt

I øvrigt kan du lige nu møde Andrea et sted i Danmark – eller på bogmessen i weekenden. Tjek her

med emneordet , , , , ,
23. september 2013
12 kommentarer
Anbefalinger, Sandheden, SOmeone to love

Tiltrængt opsang fra en klog gammel dame og en bog, du kan vinde (Caitlin Moran it is)

Caitlin Moran. Need I say more? Vanvidskvinde på speed (og jeg elsker det). Feminist om en hals med et komisk talent, som jeg nok synes er temmelig tiltrængt i en verden, hvor alle andre end de særligt dedikerede snerper munden sammen i sur hønserøv, hvis man kommer for skade at bringe emnet ligestilling (i enhver afskygning) op.

Morans helt banale pointe er, at hvis du har en vagina (det lyder ligesom bedre på engelsk – vagina på dansk lyder også som sur hønserøvsmund), og du gerne selv vil bestemme over den, så er du feminist. Punktum. Damen er ikke bare morsom, hun er også klog på sin egen temmelig bramfrie måde (se hende folde sig ud her).

IMG_20130902_193706Bogen, Kunsten at være kvinde, er netop kommet på dansk, og forlaget har været så venlig at sende mig en bog og love, at en af jer også kan vinde den. Men siden jeg nu både har den engelske og den danske udgave, synes jeg bare vi skal sende mit forlagseksemplar ud i verden.

Så meld dig under fanerne, hvis du vil være den lykkelige ejer af Kunsten at være kvinde. Jeg trækker lod på et tidspunkt søndag den 29. september.

Imellemtiden kan du læse det fine interview med Lise Nørgaard, som Berlingske har begået. Damen er 96 og fordelen ved at blive så gammel er, at man kan tillade sig at give kvinder en tiltrængt opsang. Der jo ingen der laver sur hønserøvsmund over en dame på 96. Hun har trods alt livet og erfaringen på sin side. Så lad os slutte med dette fine citat fra en klog gammel dame:

»Det er glimrende, at kvinder har noget at skulle have sagt, og det er meget tilfredsstillende. Jeg er vild med alt det, kvinder har fået. Men de sidder og læser Eurowoman. Har barselsorlov alt for længe. Så keder de sig, men i stedet for at læse en bog og få lidt åndsliv, går de i mødreklubber og taler om bleer, bøvs og bræk. Eller til baby-salmesang og så ligger de her småfede babyer på syv måneder rundt om alteret, mens mødrene bræger som får. Det lyder ad pommern til, og børnene kan jo tage skade for livet.«

 

med emneordet , , , , ,
8. september 2013
Skriv en kommentar
Anbefalinger

Forbandede yngel – en hyldestsang

Kære AC,

Tak for din bog! Jeg kan ikke huske hvornår det skete sidst. Hvornår jeg sidst fandt tid til at læse en bog på en weekend, ikke fordi jeg skulle, men fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg har kastet alle de sædvanlige regler for, hvornår og hvor længe børnene må se TV og spille Mine Craft, overbord bare for at få fred.

Du skrev så ydmygt i din hilsen i bogen, at du slet ikke vidste om den var noget for mig. Som om. Ingen grund til at sætte dit lys under en skæppe, for den bog fortjener alt det lys den kan få. Du fortjener alt det lys, du kan få.

Jeg tænker tit på, hvordan du sad der i klassen. Lige midt i hesteskoen, et hoved højere end os alle sammen. På alle måder. Jeg sad tæt på døren, krøllet sammen i batik og med en pakke rød Balitobak i inderlommen. Deroppe ved døren var det bedste sted at sidde, hvis man gerne ville sidde lidt i ly af læreren. Du sad i midten og strålede over os alle sammen. Indtog rummet med en naturlig autoritet. Du virkede ikke som en der havde brug for eller lyst til at sidde i ly. Jeg er ikke sikker på, jeg værdsatte dit lys på samme måde som jeg senere kom til. Jeg var trods alt kun 16 år og temmelig meget på tværs i nærmest enhver forstand. Du hvilede i dig selv, sådan så det ud fra min plads, men hvem ved måske var du også bare 16 år.

Forbandede yngel er en formidabel smuk bog og en temmelig smertefuld historie. Jeg elskede den fra første side og jeg kneb en tåre på de sidste. No wonder, din roman vandt Politikens romankonkurrence, for det er simpelthen en af de bedste danske romaner, jeg har læst i lang tid.

Det siger jeg ikke, fordi forlaget har sendt bogen til mig og jeg ikke kan være andet bekendt. Det siger jeg derimod, fordi du skriver så fantastisk smukt og poetisk. Og fordi jeg har den største respekt for det du vil og det du gør og ikke mindst det du kan og er.

Kære AC, jeg begiver mig ikke normalt af med hyldester, men nogle gange er det nødvendigt at gøre en undtagelse.  Så værsgå. Jeg bøjer mig i støvet for alle dine bevægende ord.

Kærlig hilsen Suzette

Og til alle jer andre. Få nu fat i den bog. Læs den. Slug den. Den er smuk.

forbandede yngel

med emneordet , , , , ,
2. september 2013
1 kommentar
Anbefalinger, Gaver

Min nye besættelse – og en vinder

De her damer er min nye besættelse. Jeg er halvvejs gennem Orange is the new black og er allerede håbløst forelsket i alt ved serien.  Gedigent godt, veldrejet, morsomt og aldeles bizart fængselsdrama #like

Og hvis ikke du ved, hvad jeg taler om, så giv dig selv en gratis måned på Netflix, hvor du kan se serien.

orange-is-the-new-black-interview-600x369 (1)

 

Og så til vinderen…. Egentlig kom vi jo fra Sissel-Jo Gazan og og en lodtrækning. 19 lodder i puljen og op af hatten kom nr. 5. Miss Tripola, du er den heldige vinder. Send mig fluks adresse mv. så kommer der et styk Svalens graf din vej

med emneordet , , ,
31. august 2013
Skriv en kommentar
Sandheden

Det er lørdag aften og nogen skal jo sige det

We live in an age where we feel guilt whenever we have to cut someone off but the reality is that some relationships do need to die, some people do need to be unfollowed and defriended. We aren’t meant to be this tethered to the people in our past. The Internet mandates that we don’t burn bridges and keep everyone around like relics but those expectations are unrealistic and unhealthy. Simply put, we don’t need to know what everyone else is up to. We’re allowed to be choosy about who we surround ourselves with online and in real life, even if it might hurt people’s feelings.

We weren’t meant to carry all this weight around on our backs. If you need to cut the fat, if you need to unfollow, if you need to erase, just do it. Because what’s more important: keeping yourself happy or appeasing your ex-best friend from middle school?

thoughtcatalog.com

med emneordet ,
26. august 2013
19 kommentarer
Anbefalinger

Vind en bog. Den bog. Sissel-Jo Gazans bog

I går stred jeg mig igennem verdens længste søndag på bagkanten af et fantastisk smukt bryllup med et fantastisk forelsket brudepar, der blev gift i solskin og overøst med rosenblade og tårevædende taler. Alle mennesker burde slutte sommeren af med et bryllup, fordi de fester altid, evig og altid, er de bedste.

At brylluppet kom efter den fine middag med Sissel-Jo Gazan på Serum Instituttet var egentlig lidt synd, for det var også en særlig aften. Den druknede bare lidt i tyl og store bankende hjerter.

Jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde, at jeg følte mig en smule overfrankeret den aften i selskab med ikke bare forfatteren herself, men også med en håndfuld af blogverdens ypperste dronninger: misundelsesværdigt rolige Anna, episke Maren, überhemmelige, skarpe Dines og ingen andre end bloguniversets grand old lady. Og jeg ville også lyve hvis jeg ikke sagde, at jeg følte mig ret heldig over at møde både dem og professor Christine Stabell Benn, der er hele årsagen til, at Sissel-Jo gik i gang med at skrive Svalens graf. Det er en sindssyg historie, som kræver sit helt eget indlæg.

Men nu til det vigtigste. For du kan vinde Svalens Graf lige her hos mig. Det eneste du skal gøre er at skrive en kommentar nedenfor. Jeg trækker lod på søndag den 1. september. Indtil da kan du hygge dig med en læseprøve fra bogen (og husk nu,  at den der historie fra Afrika om vacciner og børn der dør og WHO der er ligeglad, den er sand. Fra ende til anden. Det er svært at tro, men ikke desto mindre…)

svalernes graf

med emneordet , , ,
22. august 2013
Skriv en kommentar
Anbefalinger

Blogs: De bedste af de bedste

Muligvis er jeg den sidste blogger i universet, der linker til Feminas ellers fine blogaward, men altså jeg har haft virkelig travlt med at fylde 39 og den slags.

Men altså sagen er den, at damebladet vil hylde ikke den bedste blogger, men de bedste blogindlæg fra 2013. Jeg synes, du skal kaste noget kærlighed efter en af dem, du elsker. Der er fem kategorier, og du kan være med her.

Imens går jeg lige ud og spiser noget middag med Sissel-Jo Gazan og nogle mennesker, jeg ikke kender, som også har haft fornøjelsen af at læse Svalernes Graf i sommerferien.  Let love rule!

Femina-blogaward-bobbel

med emneordet ,
← Ældre indlæg
Nyere indlæg →