Tag Archives: Afrika

Giv mig den nu tilbage

Helt ærligt der var en gang, hvor man ikke en gang havde en mobiltelefon. Hvor man kunne forsvinde fra verden i tre uger, fordi man var gået på druk i Malawi og havde andet at gøre end at bevæge sit dovne legeme forbi posthuset for at foretage et opkald (collect call, selvfølgelig) til sine forældre, der var ved at kaste op af angst over, om man var blevet slugt af det sorte kontinent.

Faktisk havde det været ret så smart med en mobiltelefon dengang, for så havde vi kunne sende en beroligende sms samtidig med at vi drak kolde Carlsberg brygget på Malawi-majs og spillede kort med det det halve af den australske og engelske ungdom. På den anden side var der altså også noget ret befriende ved bare at kunne forsvinde, indtil vi var klar til at blive fundet igen.

I juleferien afleverede jeg min bærbare på arbejdet for gud bedre det om jeg skal betale Multimedieskat for at lave mit arbejde, og i øvrigt har vi allerede to computere, hvoraf den enes batteri godt nok er så dårligt at det er en joke at den går under betegnelsen bærbar, og den anden har en løs forbindelse, så man hele tiden skal skrue op og ned for lysstyrken på skærmen for at kunne se billedet. Men altså det er stadig to computere, en til min kæreste og en til mig og nok til at vi kan skændes om, hvem der skal have den store skærm (og det dårlige batteri) og hvem der skal have den lille (og konstant svigtende) skærm.

Og sådan går livet så dejligt i den lille familie, indtil hin aften hvor vi i al mindelighed beslutter os for at bytte apparater og så siger min kæreste: Aih, nu er der ikke mere strøm på. Og så griner vi af hvor dårligt det batteri er (åh, hvad der dog ikke kan more et gammelt ægtepar). Og så rejser jeg mig for at tænde for kontakten. Og så hævder min kæreste at der stadig ingenting sker, og nu er der kun 9 min. strøm tilbage (3 min. in real time). Og så river vi nærmest det hele fra hinanden uden noget sker. Og minutterne går uden der findes en løsning, inden den dør for aldrig mere at vågne op.

Men heldigvis har vi stadig en der virker, og så kan vi jo bare deles og skiftes for hvem gider bruger tusindvis af kroner på en ny computer, når vi kan bruge dem på at holde ferie i Kroatien. Men gu kan vi ej, for når jeg vil tjekke mails, vil han se golf, og det er pisseirriterende, og når han vil se golf, vil jeg gerne skrive et blogindlæg, og det er vildt latterligt. Så nu må børnene tage til takke med 1-stjernede campingpladser i Kroatien for ellers ender det med vi aldrig kommer af sted som en stor familie. So much for low key…

med emneordet , , , , , ,

Kære i Kristus

Jeg har fået en mail, som kommer til at sætte nye standarder for, hvordan jeg forventer folk henvender sig til mig – også selvom du ikke har 2.500 dollars at dele ud af.

Med venlig søster i Kristus

Kære i Kristus,

denne e-mail, som du gør maj den gode Gud velsigne dig i Jesu navn

Vi hilser Dem på vegne af vor Herre Jesus Kristus, vor Herre, at jeg er fru Lilian Morgan Republik Kuwait, hvor jeg var sammen med Mr. Steven Morgan, som arbejdede med Kuwait ambassade i Elfenbenskysten i ni år, før han døde i 12 / 01/2009 . Vi blev gift i elleve år uden et barn. Han døde efter kort tids sygdom, der varede kun fire dage. Før sin død var vi begge født på ny kristen. Siden hans død besluttede jeg ikke at gifte sig igen eller ikke får et barn uden for mit hjem, over for hvilket Bibelen er.

Da min afdøde mand var i live, han deponerede beløb på 2,5 00 $ millioner dollars af statens tiltrådte en bank i Abidjan Cote d’Ivoire Vestafrika. I øjeblikket disse penge stadig befinder sig i banken. For nylig, min læge fortalte mig ikke til at tage de næste otte måneder som følge af kræft problem.

Enhver, der generer mig mest, er min køresyge. Vide min tilstand besluttede jeg at donere denne fond til en velgørende organisation, der vil bruge disse penge den måde jeg vil mandar vedlagt. Jeg ønsker en organisation, der bruger denne fond til børnehjem, skoler, kirker, enker, at udbrede Guds ord og stræber efter at Guds hus er vedligeholdt. Bibelen gjort os til at forstå, at “salig er den hånd, der giver.”

Jeg tog denne beslutning, fordi jeg ikke har nogen børn, der vil arve dette penge, og min mand familie er ikke kristne, og jeg ønsker ikke min mand bestræbelser på at blive brugt af folk, der ikke tror på gud.

Jeg ønsker ikke en situation, hvor disse penge vil blive brugt i en djævelsk måde. Det er derfor, jeg tager denne beslutning. Jeg er ikke bange for døden derfor ved jeg, hvor jeg går. Jeg ved, at jeg vil være i brystet af Herren. Den Exodus 14 v 14 siger, at “hr. kampen min sag, og jeg vil gennemføre min fred.”

Jeg behøver ikke nogen telefonisk kommunikation i denne forbindelse på grund af mit helbred dermed tilstedeværelsen af min mands familie omkring mig altid. Jeg ville ikke have dem til at vide om denne udvikling. Med Gud så alt er muligt. Så snart du modtager dit svar, jeg vil give dig kontakt banken i Abidjan Cote d’Ivoire Vestafrika.

Vi offentliggør også et brev, at du forsøger den nuværende modtageren af denne fond fra Justitsministeriet, Cote d’Ivoire. Jeg ønsker dig og kirken altid rogaran for mig, fordi Herren er min hyrde. Min lykke er, at jeg levede et liv værd en kristen.

Hvem ønsker at tjene Herren skal tjene ham i ånd og sandhed. Vær altid bede sammen med alle dine liv. Du kan kontakte e-mail ovenfor, skal enhver forsinkelse i Deres svar vil give mig hjemmesiden på sourcing anden kirke for dette samme formål. Sørg for at handle i overensstemmelse hermed som angivet nedenfor.

De vente med at modtage dit svar hurtigst.

Fortsæt i Herren velsignet.

Med venlig søster i Kristus,

Søster Lilian Morgan

med emneordet , ,

Så er det alvor

Hold godt øje med den gule bog på billedet – den er sjov, virkelig sjov. Men så er det altså også gjort med det, for resten er, ja, jeg var da vist lige ved at bruge ordet pensum, men så lad os sige must reads for alle, der interesserer sig bare den mindste smule for virkeligheden – altså den rigtige virkelighed på den anden side af, hvilken minister der deltog i hvilket møde, er Mary (altså her royal highness) gravid igen, eller hvilken tandpasta er nu bedst til børnene

Og jeg mener det helt, helt alvorligt. Gør dig selv en tjeneste og læs en (eller måske alle) de her bøger om folkemordet i Rwanda, Mugabes vanvid i Zimbabwe, Ishmaels fortælling om sit liv som børnesoldat i Sierra Leone, fire sydafrikanske fotografers forsøg på at dække apartheids endeligt i starten af 90’erne, eller den fantastiske, superseje sydafrikanske journalist Antjie Krogs dækning af Sandhedskommissionen – en rædselsvækkende og meget personlig beretning.

Jeg har ikke let til tårer, men åh jo, jeg har grædt til hver eneste af de her bøger. Livsbekræftende i al sin gru, fordi der ud af det afrikanske kontinent vokser folk, som ikke lader sig undertrykke af despoter, krig eller sult.

Nå ja, Half of a Yellow Sun er altså også ret underholdende, hvis du får brug for at trække vejret og tørre øjnene undervejs.

med emneordet , ,

Give-away: Nå, men så gir jeg kaffe

Eftersom jeg nu har lovet mit strikkegarn væk, ikke er i besiddelse af en symaskine (eller evnen til at sy), det ikke er sæson for musetrapper, og jeg har besluttet mig for springe ud som full blown blogger aka stille et stykke af mig selv til rådighed i form af en gave, så må der andre midler til.

Jeg formoder, at heller ikke perleplader (selvom vi har fået nogle meget fiine perler med glimmer) eller en lille plante eller to fra haven ville kunne gøre det for jer (selvom det jo også er forbundet med en smule grøn øko-kreativitet at få sådan en lille fyr til at vokse sig stor og stærk).

Så! Fra Mount Kenya, Afrika, har du nu mulighed for at vinde verdens bedste højlandskaffe, som smager så fantastisk (af chokolade og bær, siger producenten), at selv jeg – der kun drikke mælk med kaffe – kan smage, at det her er the real stuff.

Importeret egenhændigt af sandheden herself. Hele bønner. 500 g. Just for you.

Reglerne er lidt forenklet dem, du (bloggerne) kender:

1 lod: Skriv en kommentar til indlægget

2 lodder: Skriv en kommetar + link til indlægget

Og jeg trækker lod, skal vi sige en uge fra nu altså fredag den 16. april kl. 20.

med emneordet ,

Tag den Form og Fitness

Speaking of Africa…

I efteråret var jeg i Kenya på arbejde. Undervejs besøgte vi en lille familieejet kaffefarm. I et hjørne havde familiens søn indrettet sig et seriøst fitnessområde. Den perfekte opskrift på, hvordan man sparer det månedlige kontingent til Form og Fitness. Du får brug for et stykke bar jord, nogle store sten, en stak gamle brædder og et par udslidte cykeldæk.

Vi blev også budt inden for i familiens interimistiske køkken, hvor røgen lå så tyk, at selv ikke Kræftens Bekæmpelse ville kunne trænge igennem.

Til sidst blev vi vist ind i de hellige haller: Værtens lille hus, hvor han boede med sin højgravide kone. Provinsdiskotek go home! Kæmpe fladskærm med on going musikvideoer, giga diskokugle og fuld hammer på anlægget. Der kom ordet målløs for alvor til sin ret.

Røgfyldt køkkener uden skyggen af elektricitet, hjemmestrikkede løsninger og diskokugler – se det er Afrika på en god dag.

med emneordet ,

Afrika-mode

Afrika og mig – altså vi har en ting, os to. Der er vist ikke noget at gøre, når først man har fået den der røde, røde jord og de smukke, smukke jacarandatræer ind under huden.

Det er et inferno af livsglæde og fattigdom, latter og håbløshed, gæstfrihed og kaos. Det er høj musik, gæret øl, majsgrød og bananer så søde, at man slet ikke gider spise de bleggule fra Brugsen. Det er et miskmask og kæmpe clash af et kulturmøde mellem ældgamle traditioner og kolonisternes kultursnobberi. Det er sammenhold og survival of the fittest. Det er kaffeborde med småkager fra Karen Wolf og sød, sød te. Det er stærke kvindefællesskaber og sjofle vittigheder, der kan få selv den mest frimodige dansker til at rødme. Det er no nonsens og endeløse høflighedsbesøg hos head of what not. Det er en kærlighed, som skriger på pauser og gensyn. Det er en længsel, man aldrig slipper igen…

Desværre er Afrika alt for langt væk (Signe, hvor er du med den tur til Rwanda?), så nu læser jeg:

– J.M. Coetzees Vanære (virkelig god bog – hurtig læst – VM aktuelt landevalg)

– Den anden hånd af Chris Cleave (blev totalt grebet af historien selvom den indimellem tangerer det poppede)

– Ejersbos Eksil har jeg lige hevet ned fra hylden. Tårnhøje forventninger.

Og nu kommer jeg pludselig i tanke om alle mulige andre totalt heartbreaking historier fra det afrikanske kontinent… Afrika læseliste coming up, men now must sleep. Jeg har morgenvagten i morgen…

med emneordet , , , ,