Tag Archives: what they say

Kamp til sidste bloddråbe

Lige så hysterisk jeg kan blive over, at de unger ikke bare ligger sig til at sove ASAP, når nu jeg, deres mor, som kender dem bedre end dem selv, ved, at de er trætte og SKAL sove, ligeså urkomisk er det at observere deres kamp mod trætheden.

Som for eksempel når barnet bruger 20 minutter på at flytte sin madras rundt i hele værelset under højlydt klagen over ikke at kunne sove. Og som så til sidst modvilligt lægger sig på madrassen og råber: JEG FALDER ALDRIG I SØVN. ALDRIG NOGENSINDE. Derefter 10 sekunder, måske mindre. Og så snorken, der er en murerarbejdsmand værdig.

(Jeg sagde jo, de var trætte.)

med emneordet , ,

Det behøver ikke være svært at sætte ord på

Til fødselsdag igår hos en af de nyskilte familier, som havde kastet sig ud i kunsten at holde en børnefødselsdag som i gamle dage og lykkedes med det. Jeg er fuld af beundring for det overskud.

Og mens vi andre måske gik lidt rundt om den varme grød, satte Halfdan og fødselarens storesøster på fem sig ved børnebordet med deres boller:

Halfdan: Din mor og far, de bor jo ikke sammen mere.

Storesøster: Nej, de er heller ikke kærester mere, og jeg skal bo i et andet hus sammen med min mor.

Og så videre til kagen… Ikke så mange dikkedarer der. Og jo, jo jeg ved da godt, at det er fordi ungerne ikke har den fjerneste ide om, hvad der er socialt acceptabelt at sætte ord på. Det er jo fx også derfor, at ens søn kan finde på at sige til sin far, der får en hjælpende hånd af en bekendt fra golfklubben: “Far, arbejder du sammen med ham den tykke der?”

I går var en fin dag. Og ham, den lille 2-årige fødselar, han var bare rigtig glad for sin nye cykel.

med emneordet , , , ,

Se mig! Jeg er sjov!

Jeg startede ud med en sjov liste, fordi lister er sjove at læse – og skaber vildt meget identifikation, hvis de er sjove. Min liste var bare ikke sjov. Uanset om jeg prøvede at sige noget overraskende om at være mor eller om at have børn. Jeg var ikke sjov og mine børn heller ikke. Og slet ikke i listeform.

Det er egentlig ret trist. Og helt klart noget vi må arbejde med. Gad vide, om der er en højskole eller noget AOF-kursus for humorforladte familier, der har brug for at komme i gang med at være sjove?

Det var bare fordi jeg tænkte, at der jo også kommer en dag, hvor jeg skal holde op med at skrive tårevædende indlæg, som får dig til at snøfte ned i tastaturet. Det går ikke, og humor skulle vist være på vej tilbage. Det er noget med finanskrisen, og når folk hverken har job eller penge til at betale husleje for, så får vi brug for at mødes om noget, der er sjovt. Som Ørkenens Sønner for eksempel. Eller Linie 3, som snart skal på turne. Vistnok fordi Anders Bircow har brug for at lave nogle penge, og Thomas Eje er kommet ud af Las Vegas og Sønderborg og har smidt skægget og bohemelivet på porten. Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvilke instrumenter Thomas Eje kan lyde som, og om Anders Bircow har sin guitar med. Det bliver også spændende, om de laver den med Dronningen, synes du ikke?

med emneordet , ,

The truth and nothing but…

Elsker I ikke bare de der morgener, hvor det ene barn starter med at skælde ud over at smørret smelter på friskbagt brød, og den anden råber Dumme mor, fordi han ikke må tage sin guitar og sit ridderkostume med i børnehave? Og hvor man også selv lige når at råbe så højt af det ene barn, at det andet barn helt af sig selv redder hår, børster tænder, tager solcreme, jakke og gummistøvler på og stiller sig uden for og venter på furien og den genstridige bror?

Elsker I ikke bare, når man lige når at give sin børn et forsonings [slash] dårlig samvittigheds-knus inden afgang, og man endda får sagt undskyld for råberiet, og den lille siger, at han også bare gerne vil sige undskyld for det med dumme mor? Og at man møder smilende op i børnehaven med søde børn, og pædagogen rutinemæssigt spørger, om børnene er stået tidligt op, og ens barn helt tørt svarer: “Ja, og jeg nåede også at få skæld ud af mor.”

med emneordet , , , , ,

Nu sker det…

image

Ord er vist overflødige… men hvis du er i tvivl om, hvad der foregår, kan du løæse forklaringen her

med emneordet , , , , ,

It’s all about looks

Miss Carla har en ny legeaftale i dag. Med en af de store piger, altså en af dem, der skal starte i skole til sommer forstås. Og jeg skal love for, at hun går til sagen, som om det gjaldt en invitation til Dronningens fødselsdag.

Så efter morgenmaden dykkede hun ned i hårpynt-kassen.

Carla: Det er jo meget vigtigt, at jeg ser pæn ud, når jeg skal lege med Freja. Ik, mor? Det er jo bare, fordi jeg jo også synes det er sjovest at lege med dem, der ser pæne ud.

Mor: Ahem, man leger med dem, der er søde og rare og sjove at være sammen. Det handler OVERHOVEDET ikke om bare se pæn ud.

Carla: Nej, nej, mor, det er da klart. Det handler selvfølgelig også om det andet. Det er bare sjovere, hvis man ser pæn ud samtidig med. Ik?

Nogen indvendinger?

med emneordet , , ,

Alt kan købes for penge…

Også kærlighed… Og for 40 kr. er der direkte adgang til min søns ridderhjerte. Efter jeg overrakte ham to bæreposer med playmobilguld fra det lokale loppemarked, har det ikke skortet på komplimenter som Du er den bedste mor, og Du er flot, mor, meget flot! Ah… hvad to gyldne mønter ikke kan gøre for idyllen sådan en smuk forårsdag.

image

image

image

med emneordet , ,

Hvad børn gør ved en

Der er sgu mange ting, der er underligt ved at få børn. Jeg forstår stadig ikke, at jeg på en gang kan længes så vildt meget efter tid alene, og så samtidig savne terroristerne så afsindigt, når de ikke er her. Som nu i går fx. Så ligger man der i sin kæmpestore seng helt alene – ikke så meget som et lillebitte åndedræt kan man høre. Der er bare stille. Helt stille. Nærmest angstprovokerende stille.

Der er også det der med deres små varme kroppe, som jeg hele tiden har lyst til at kramme. Og abstinenserne, når jeg ikke kan stikke næsen ned i deres hår og dufte til dem. Og deres smil når de kigger på mig og næsten snubler over ordene, fordi der er så meget at fortælle fra det sidste døgn.

Der er selvfølgelig også det forunderlige i at have glædet sig så meget til, de kommer hjem og så starte med at skælde ud. Bare ligesom for at komme ind i gængen igen. Og det helt fantastiske i, at de altid kan trække en tilbage til rimeligheden, når de kigger på en og siger: Du må ikke skælde mig ud med den høje stemme, for så er det ligesom om jeg græder lidt inde i hovedet.

med emneordet , , ,

Amalie is in the house

– Vi skal ringe til MGP på lørdag, sagde Miss Carla til mig forleden.

Hvorefter jeg pædagogisk gik i gang med at forklare, at MGP er en enkeltstående event, som afholdes en gang om året. Man kan naturligvis ikke bare ringe til dem om lørdagen.

– Hvis du vil stemme på dem, der synger, skal du ringe, når de optræder. Så det må vi vente med til næste år.

– Nej. Det er ikke det. De siger på Ramasjang, at man skal ringe til dem, hvis man vil være med i MGP. Og det vil jeg gerne!

Kære Gud, giv mig styrke. Til ikke at sende mit tonedøve barn videre til statsradiofonien. Til ikke at ende som Amalies lidt for friske mor.

med emneordet , , , ,

Snobberne er den nye sort

De er både dekadente, affekterede, alkoholiserede og måske lige vel Hellerup-pastel-klædte, men de er søde. Ved hinanden. Og selvom det kan virke temmelig overfladisk med al den ros, så bliver jeg altså helt blød i knæene, når min søn laver en Fritz på mig. Han er inde i en rigtig god gænge, hvor han flere gange om dagen kigger på mig med sine store, mørke øjne og med fistelstemme siger:

Mor, du er sød
[kunstpause]

Du er så sød, at jeg næsten ikke kan lade være med aldrig at flytte fra dig
[kunstpause]

Må jeg gi dig et kys
[kunstpause]

Sød!

 

Det er muligt, det er alt for sleazy og bryder alle regler for, hvordan man giver et godt kompliment. Men goddamn, det virker!

med emneordet , , ,