Tag Archives: Viel spass

21. august 2010
Skriv en kommentar
The kids

Husk nu hunden

I en uges tid har børnene leget en leg med en tom 1½ l vandflaske og en snor. Det er noget med, at flasken er en hund, og så trækker de hunden med rundt på campingpladsen og gir den mad og lægger den til at sove. Og det foregår på den der lidt maniske måde, hvor man under ingen omstændigheder må røre ved flasken, fordi hunden jo er ved at spise eller noget.

Kom ikke og sig, at selv danske børn ikke kan lære at få meget ud af lidt, når de er blevet trætte af de otte stykker legetøj, som deres mor har taget med hjemmefra – og som i øvrigt ret hurtigt viste sig at være lige netop det, de ikke leger med.

I går gik begge børn (selvfølgelig) med Casper på toilettet og på vej tilbage lå flasken på græsset.

– Husk lige hunden, sagde Casper (det er den slags, der åbenbart sker når man er forældre; altså at man ender med at kalde en plastikflaske for en hund).

Begge børn kiggede på deres far med store undrende øjne, som kun børn kan kigge helt tomt på deres forældre, mens han pegede på hunden/flasken.

– Aih, det er da ikke en hund. Det er da en flaske! sagde de og løb grinende hen til mig for at fortælle den totalt langt ude historie om deres far, der tror, at en flaske er en hund, når det er jo er åbenbart for enhver, at det er en flaske og på ingen måder en hund…

med emneordet , , , ,
3. august 2010
1 kommentar
Farmorbørn, Orlov, The kids

Slovenien – land of dreams

Fra regnvåde, surmulende Ungarn til smilende, let-at-elske Slovenien. Jamen, jeg er bare forelsket. Helt enkelt. Den første nat slog vi os løs som virkelige campister og parkerede wohnmobilen på en parkeringsplads (det er det de rigtige autocamper-mennesker gør efter sigende) midt i vinlandet i det nordøstlige Slovenien. Naboen var et vinotek og tak. Jeg fik lige et glas kølig hvidvin med god jazz og en halv times lokale rejsetips, og nu er vi så begejstrede, så man kunne tro, at vi var direkte sponseret af det slovenske turistråd. Men den er god nok. Her er ganske fantastisk (og jeg har så brugt 200 år på en collage, som alligevel ikke helt blev, som jeg havde regnet med – sorry for/til en halshugget søn).

Vi har kørt gennem de grønne bjerge langs grænsen til Kroatien fra smukke, smukke Ptuj i nord til nu et lille sted Kostanjevice med det fedeste galleri. Nåede lige 30 minutters rundtur, mens Casper lokkede børnene med is i parken udenfor.

Siden blev vi fanget i det mest sindssyge regnvejr på en cafe i byen, hvor børnene helt overraskende opførte sig aldeles eksemplariske, selvom vi kom langt på den anden side af spisetid og meget tæt på sengetid. Og det lykkes mig at bestille en latte, som var en latte og ikke en espresso med to ml mælk. Altså bare for at nævne, at livet jo – trods alt – ikke kun er op ad bakke.

For der jo også øjeblikke i løbet af en dag fx når de begge to nikker med lukkede øjne bag i bilen, hvor jeg helt glemmer, at det ene barn stangede mig i mellemgulvet i morges, og at det andet barn skreg sine lunger ud hele vejen fra badelandet til camperen i går eftermiddags. Og jeg tager det på en måde som en kærlighedserklæring, at min søn spontant slikker mig hele vejen op ad armen, mens han kigger på mig og siger: “Ma-ma, ma-ma? Ska vi lege, jeg er baby?”, og at min datter vågner om morgenen og siger: “Mm, jeg synes nok, der lugtede af dig, mor.”

med emneordet , , , , ,
23. juli 2010
1 kommentar
Orlov

Nogen, der kan noget ungarnsk?

Nå, men nu er vi kommet til Ungarn – fedt sted syd for Budapest, hvor der er sådan nogle helseagtige bade med 40 grader varmt vand, og noget lidt mere traditionelt vandlandsballade, hvor vi har været siden kl. 9 i morges. Der er ikke noget som vand, der giver gnidningsfri dage. Vi tar en tur mere i morgen…

Og ellers virker de søde nok i Ungarn, selvom jeg ikke forstår et ord. Efter sigende er ungarnsk i familie med finsk, og det forklarer en del. Altså jeg er med så langt som natur aqua, men det er endnu ikke lykkedes mig at gennemskue ordene for med brus og uden brus. Faktisk har jeg konsekvent taget fejl. Hvor faen er den parlør, jeg gjorde nar af forleden?

For at være på den sikre side – og fordi jeg synes der var gået lige lovligt mange croissanter og sandwich i mit liv – bestilte jeg i dag det eneste, jeg forstod på menukortet; nemlig Fitness Salad.

Altså nu ved jeg øjensynligt ikke, hvad fitnessbetyder på ungarnsk, men skiveskåret ost revet i mundrette stykker og blandet med rå løg og masser af dilddressing på en bund af den allestedsnærværende iceberg er ikke min (eller min maves) definition på helsekost.

Til gengæld laver de pandekager med nutella, men med  så pervest meget nutalla, at jeg godt kunne udvikle et afhængighedsforhold. Heller ikke så meget fitness der – særligt ikke fordi løbeskoene stadig står parkeret bag førersædet.

I det mindste kan jeg trøste mig med, at ungarerne heller ikke forstår et ord af, hvad jeg siger – uanset om jeg taler dansk, tysk eller engelsk. Da jeg i dag var ude efter et killermiddel til de myrer, der har invaderet camperen, stak damen mig en spraydåse Chemitox (i det mindste kalder de en spade for en spade i stedet for et eller andet God tur til en anden verden lille myre-spray).

Mig: Can I use it inside the camper?

Hende:  ????

Mig: Inside Wohnmobil spray OK?

Hende: ????

Jeg: Ssssssssssss (mens jeg med hænder viste spray). Inside.

Hende: Yes, yes (efterfulgt af lang svada på ungarnsk og udtryk a la jeg har ingen anelse om, hvad du taler om, men spray du bare løs med det gift der)

Og da jeg gik ud af hendes lille butik med et good-bye, kvitterede hun uden den mindste tøven med et hello.

Tror jeg blir nødt til at lokalisere den der parlør.

med emneordet , , , , ,
18. juli 2010
2 kommentarer
Anbefalinger, Farmorbørn, Orlov, The kids

Status efter to uger

  • Halfdan hopper selv i vandet og svømmer (med vinger). Et stort skridt for en kuldskær pivskid.
  • Storesøsteren kan svømme adskillige meter med hovedet under vand.
  • Ingen af dem opdagede, at vi tilbragte eftermiddagen på en naturiststrand, hvor alle undtagen os (pivskide) var nøgne.
  • Siden vi tog bleen af den debuterende vandhund, har han tisset og lavet lort i sine underbukser en gang. Efter fire års nonstop bleskift, kalder det på rituel afbrænding af puslepude, når vi kommer hjem.
  • Jeg har pakket mine løbesko ud, men ikke haft dem på. Tror stadig det lykkes.
  • Jeg har pakket mine akvarelfarver ud, men ikke brugt dem. Tror ikke det lykkes.
  • Jeg skylder en omgang lokumsrens og pakke udstyr sammen i  skybrud.
  • Børnene har lagt sig til at sove en gang uden ballade.
  • Det er lykkes os at rykke deres rytme, så de sover til senere. Jeg er i dag blevet rigelig straffet af Mr. Murphy for i går at juble over fit-fri dag med Miss Carla, så jeg kan ikke være mere præcis end det. Lad mig bare sige, at det har været mere menneskeligt end vi kunne forvente.
  • Vi har mistet 2 x kasketter (hvoraf en kun var 20 timer gammel) og to par sandaler.
  • Vi har spist pizza, sandwich med pølse og ost eller pasta med pesto og seranoskinke hver dag. Jeg forudser, at børnene kommer til at spise lige så lidt pasta med pesto, som jeg spiser risengrød og koldskål, når de flytter hjemmefra.
  • Carla har klappet en hest. Hvilket er ret stort for et barn, der har udvist panikangst for dyr, siden hun blev født.
  • Casper og jeg har kigget på hinanden uhørt mange gange og sagt, at det her er den bedste beslutning vi har taget – og at vi indimellem har følt os nærmest lykkelige. Nærmest…
med emneordet , , , , , , , ,
14. juli 2010
2 kommentarer
Orlov

Tyske udfordringer

Nå, men jeg er altså gået hen og blevet rimelig begejstret for tyskerne – eller i hvert fald for den urbane model, som vi mængede os med i Berlin. Men efter vi nu har bevæget os syd på, og jeg har haft lejlighed til at gøre mig lidt flere erfaringer med det “ægte” Tyskland, aner jeg alligevel et par forhindringer for et virkelig lykkeligt ægteskab:

  • Mænd i stramtsiddende badebukser, gerne en tanga-Speedo-model. Jeg har bare ikke brug for at have hele det mandlige køn samlet på den måde, hvis du forstår. Og sammen med Bundesliga-håret troede jeg virkelig, det var ved at være en gammel joke, men Speedoen lever og har det godt.
  • 1×1 m hovedpuder lavet i skumgummi. Hvem har fundet på den vanvittige ide, at hovedpuden skal optage halvdelen af sengens længde? Og at de hverken kan bøjes, mases eller krammes?
  • Anretninger med røget medister i skiver og drueagurker. Vil du have brød til? Der går nok nogle år, inden jeg lige slubrer sådan en tallerken i mig i middagssolen.
  • Badesøer med sigtbarhed på nul. Måske er jeg forkælet, men jeg har det egentlig bare bedst med at have øjenkontakt med mine fødder, når jeg er i vandet.
  • At være Des og nogen Frau. Mener de seriøst, at jeg skal være Des med en 16-årig ekspedient i en bagerbutik?

Either way. Isene er billige, og dem spiser vi en del af. Og mit tyske ordforråd begynder at materialisere sig, så jeg efterhånden kan formulere flere på hinanden følgende sætninger a la Kan Sie diese wechseln? Super, vielen dank!

med emneordet , , ,
Nyere indlæg →