Status efter to uger

Halfdan hopper selv i vandet og svømmer (med vinger). Et stort skridt for en kuldskær pivskid.
Storesøsteren kan svømme adskillige meter med hovedet under vand.
Ingen af dem opdagede, at vi tilbragte eftermiddagen på en naturiststrand, hvor alle undtagen os (pivskide) var nøgne.
Siden vi tog bleen af den debuterende vandhund, har han tisset og lavet lort i sine underbukser en gang. Efter fire års nonstop bleskift, kalder det på rituel afbrænding af puslepude, når vi kommer hjem.
Jeg har pakket mine løbesko ud, men ikke haft dem på. Tror stadig det lykkes.
Jeg har pakket mine akvarelfarver ud, men ikke brugt dem. Tror ikke det lykkes.
Jeg skylder en omgang lokumsrens og pakke udstyr sammen i skybrud.
Børnene har lagt sig til at sove en gang uden ballade.
Det er lykkes os at rykke deres rytme, så de sover til senere. Jeg er i dag blevet rigelig straffet af Mr. Murphy for i går at juble over fit-fri dag med Miss Carla, så jeg kan ikke være mere præcis end det. Lad mig bare sige, at det har været mere menneskeligt end vi kunne forvente.
Vi har mistet 2 x kasketter (hvoraf en kun var 20 timer gammel) og to par sandaler.
Vi har spist pizza, sandwich med pølse og ost eller pasta med pesto og seranoskinke hver dag. Jeg forudser, at børnene kommer til at spise lige så lidt pasta med pesto, som jeg spiser risengrød og koldskål, når de flytter hjemmefra.
Carla har klappet en hest. Hvilket er ret stort for et barn, der har udvist panikangst for dyr, siden hun blev født.
Casper og jeg har kigget på hinanden uhørt mange gange og sagt, at det her er den bedste beslutning vi har taget – og at vi indimellem har følt os nærmest lykkelige. Nærmest…