Fuck, mand. Jeg er lige trådt ud af TEDxCopenhagens magiske univers og min hjerne er ved at eksplodere. Det. Var. Vildt. Otte timer fulde af talks om alt fra skolesystemer, der kvæler børns nysgerrighed og lyst til at lære til Higgs Partikel. Fra spiselige byer til den syriske borgerkrig. Der var også akrobater og en opsang til dårlig mad og dårlige manerer. Et forfriskende blik på Christianias selvstændiggørelse og et rørende indlæg fra en spejder, der lige hævede spejderbevægelsens berettigelse op over bålniveau. Svært at forklare, ik? Men altså… hvis du er ny TED Talk-verdenen, kan du starte her (og derefter lade dig fortabe i en uendelighed):
Kun sandheden
– bøger, hverdag og politiske tanker om det private
Category Archives: Anbefalinger
Fri mig fra de nøgne
»Kære Martin, vi henstiller til, at du ikke render rundt i din have kun iført underbukser, da vi, og specielt vores børn, synes, det er ret ulækkert.
Med venlig hilsen, Dine Naboer.«
Åh ja, vi er blevet så bange for de nøgne kroppe, at vi ikke engang må gå rundt i vores egne haver uden tøj på, for hvis naboen kigger ud af vinduet og ser os og føler sig krænket, så er det vores ansvar, at de synes det ser ulækkert ud, selvom det bare er… en krop.
Vi går linen ud og forbyder drenge over seks år at være i kvindernes omklædningsrum i svømmehallen for, vi kan ikke lide at de kigger på os. Vi har seksualiseret alt der er nøgent og bilder os ind at selv børn kigger på os ikke som mennesker, men som seksuelle væsener.
Mens vi peger fingre af Paradis Hotel og anklager netop reality-tv for at skabe et forkvaklet og unuanceret billede af, hvordan piger og drenge ser ud i virkeligheden, så forhindrer vi dem i at stå i badet i svømmehallen og se, at der findes store og små tissemænd, lette og tunge bryster, tynde og tykke maver og ranke og skæve kroppe – og oh ve, kroppe med hår.
Informations Karen Syberg har skrevet en rigtig fin artikel om en bonert nation, der ser krænkelser alle vegne. Læs den og gør så dit barn en tjeneste og gå i svømmehallen bagefter
Hvor mange bøger kan man læse på en sommer?
Hvis du siger sommerferie. Så siger jeg bøger. Mange og masser af bøger. Hvert år bilder jeg mig selv ind, at det er her jeg henter det fortabte, velvidende at strandferie med to børn (og mange venner og deres børn) sætter temmelig store begrænsninger for, hvor mange ord jeg kan nå at læse. Her er et bud på en realistisk bunke.
Passage to India: E.M. Forester
Næste bog i min bogklub. Vi har lige læst Elskeren af Marguerite Duras (fantastisk) og fortsætter i samme genre med endnu en historie fra kolonitiden og forholdet mellem kolonimagt og de koloniserede. Klassiker. Verdenslitteratur. Good stuff.
A Visit From The Goon Squat af Jennifer Egan
Det er en fantastisk bog, ved jeg allerede nu. Ikke bare fordi den er blevet skamrost af anmelderne, men også fordi jeg har læst de første 100 sider, og den er virkelig genialt godt skrevet. Den handler om en vennekreds og på tværs af tid og med skiftende fortællere får vi deres historier om at være unge sammen og blive gamle alene og ses igen og skuffes.
Hateship, Friendship, Courtship, Loveship, Marriage af Alice Munro
Noveller (that we like for summer holiday with kids) om at være mor og kvinde og elsker og fuld af drømme om, hvordan livet også kunne være. Kan du genkende følelsen? Jeg byttede bogen for et par yogabukser.
Bossy Pants af Tina Fey
Fra anmeldelsen i New York Times: “Bossypants” isn’t a memoir. It’s a spiky blend of humor, introspection, critical thinking and Nora Ephron-isms for a new generation.” Og det er sådan set bare derfor den bog er en must read.
Og hvis du ikke ved hvem Nora Ephron er… Hun er selve moderen til When Harry Met Sally og derudover en meget klog kvinde, som blandt andet har sagt: “Above all, whatever you do, be the heroine of your life, not the victim.” Og således god sommer!
Jeg ville gerne have skrevet det her
Patriarchy is not men. Patriarchy is a system in which both women and men participate. It privileges, inter alia, the interests of boys and men over the bodily integrity, autonomy, and dignity of girls and women. It is subtle, insidious, and never more dangerous than when women passionately deny that they themselves are engaging in it. This abnormal obsession with women’s faces and bodies has become so normal that we (I include myself at times—I absolutely fall for it still) have internalized patriarchy almost seamlessly. We are unable at times to identify ourselves as our own denigrating abusers, or as abusing other girls and women.
Men æren tilfalder skuespilleren Ashley Judd, der har været en tur igennem mediemøllen. Og siden du nu spørger, så synes jeg det er noget af det mest begavet der er sagt om køn og objectificering i lang, lang tid.
Elsker mine børn, når
1. Vi er på besøg hos nogen og de rejser sig fra bordet og siger: Tusind tak for mad. Det smagte simpelthen så dejligt. Jeg er ked af, at jeg ikke kan spise resten. Yes, for sådan er vi nemlig hjemme hos os. Høflige og lutter roser til kokken, der har haft besværet med maden – hvis bare det ikke er noget med ris.
2. De opgiver at falde i søvn i dobbeltsengen og beder om at komme ind i deres egne senge for at sove. Så får jeg lige 180 X 180 for mig selv uden at være den onde mor, der nægtede dem adgang til min trygge favn, når deres far er ude at rejse.
3. De kommer hjem fra weekend og konsekvent kalder mig farmor. Så ved man, at de har haft det godt der, hvor de har været.
Det er fordi solen skinner
Så sagde vi jo, at efter weekenden, så begyndte jeg virkelig at blogge igen og skrive noget sjovt om livet. I det hele taget.
Men altså hvis jeg skal skrive noget sjovt om mine børn, kræver det jo, at vi bruger noget tid sammen, og det har der ikke været så meget af i den her uge. I sidste uge var vi til gengæld sammen hele tiden, men mest fordi vi var syge, og det var der ligesom ikke meget morskab over. Heller ikke bagefter.
Så… På den anden side af X-Factor-finalen og den første forårssol, som gør det umuligt at tænke på andet end is og hvilken bikini jeg skal have med på ferie i år, vender jeg tilbage og fortæller en virkelig morsom historie fra det virkelige liv. Det er et løfte…
Månedens gæst
Nå, men så sagde vi jo, at jeg begyndte at blogge igen. Og skrive jævnlige indlæg. Ikke fra Burma, vel? For det er jo et forlængst overstået kapitel. Kan knap huske hvornår jeg kom hjem. Men fra hverdagen – som den sidste uge har været så fuld af influenza, at jeg på et tidspunkt var overbevist om, at jeg ville dø af den ondsindede hjernemalaria. Det er det der sker, når man begynder at frekventere netdoktor.dk kl. 02 om natten, mens hele ens krop sitrer af feber.
Men altså som du ser. Jeg er her stadig. Næsten virusfri og men stadig ikke på kaffe. Og i morgen, så begynder jeg igen. At blogge. Og sige noget sjovt om hverdagen. For den er jo sjov, ikke? Mega-sjov. Just wait and see…
Endnu et fastelavnsbaghold
Via min mobil lykkedes det mig så at oploade dagens udklædningsfabuleren to gange. Og siden jeg ikke kan slette indlægget uden også at slette kommentarerne, gør vi i stedet sådan: Så, hvis du vil læse dagens kloge tekst, så er det her det sker
Endnu et fastelavnsbaghold
Det er det samme hvert år. Først er det jul og næste gang jeg åbner øjnene er det fastelavn. Hvordan når I andre overhovedet 1) at udtænke et kostume som matcher børnenes ønsker, og 2) at have hele udstyret klar til tøndeslagning and what not? Det lykkes aldrig for mig. Aldrig! Min undskyldning er at jeg ikke har en symaskine men der er sikkert dem der vil sige det er et spørgsmål om planlægning og prioritering. Men hey, til gengæld er mine børn efterhånden ret gode til at improvisere over højtiden. Læring og kreativitet i hverdagsklæder. Bilder jeg mig ind!
Miss Carla kører for 3. år i træk et tema over lyserødt kjoleskrud fra HM. Denne gang tilsat noget fehalløj med lange, florlette tyl-rottehaler. Stor begejstring.
Og familiens magelige lillebror jublede over at han helt lovligt og uden overtalelse kunne beholde nattøjet på og med hjælp fra et styk nøgleringspels (også fra de hellige svenske modehaller) tog han af sted som leo/gepard. Endnu større begejstring.
Så voila! Vi klarede den endnu engang. Eller rettere de klarede den. Og selvfølgelig skal I ikke snydes for resultatet
Nå ja, der var så lige et barn der havde pudset næse i min telefon. You can’t win them all…
Kun sandheden 