Det er det samme hvert år. Først er det jul og næste gang jeg åbner øjnene er det fastelavn. Hvordan når I andre overhovedet 1) at udtænke et kostume som matcher børnenes ønsker, og 2) at have hele udstyret klar til tøndeslagning and what not? Det lykkes aldrig for mig. Aldrig! Min undskyldning er at jeg ikke har en symaskine men der er sikkert dem der vil sige det er et spørgsmål om planlægning og prioritering. Men hey, til gengæld er mine børn efterhånden ret gode til at improvisere over højtiden. Læring og kreativitet i hverdagsklæder. Bilder jeg mig ind!
Miss Carla kører for 3. år i træk et tema over lyserødt kjoleskrud fra HM. Denne gang tilsat noget fehalløj med lange, florlette tyl-rottehaler. Stor begejstring.
Og familiens magelige lillebror jublede over at han helt lovligt og uden overtalelse kunne beholde nattøjet på og med hjælp fra et styk nøgleringspels (også fra de hellige svenske modehaller) tog han af sted som leo/gepard. Endnu større begejstring.
Så voila! Vi klarede den endnu engang. Eller rettere de klarede den. Og selvfølgelig skal I ikke snydes for resultatet
Nå ja, der var så lige et barn der havde pudset næse i min telefon. You can’t win them all…
Kun sandheden 
Du har ret – fastelavn tager altid fusen på en, men godt klaret! Fordi jeg har et regulært fastelavnstraume baseret på uindfriet ønske om at være “noget rigtig” – som f.eks. fin dame i silkekjole og juveler (det passede sig åbenbart ikke for et barn af fattige flipperforældre at købe drømmekostumerne fra BR), lader jeg hvert år børnene udleve mine drømme (!) og slipper dem løs i BR, hvor de vælger det mest syntetiske, de kan finde. Så er alle glade. Men også kun, fordi de går i en institution, hvor tilsyneladende alle forældre gør det samme. Havde vi boet i et område, hvor folk syede kreative kostumer selv, havde jeg været regulært på røven. Enhver ved jo, at det er “finere” og mere god-forældre-agtigt at sy selv, eller… Er det ikke sådan det er?
Har efterhånden lært mine begrænsninger at kende, og udlicitere derfor glad og fro fastelavnstøj til diverse fastre med håndarbejdsuddannelser, der hævder, de synes det er sjovt. Sjovt, nu har jeg aldrig…
Så i år har jeg en bombefugl fra Angry Birds, syet af faster Dorte, Bertram er robot, udtænkt at samme faster, udført af Far.
Sådan.
Camilla, jeg så billederne. Totalt sejt. Begge dele. Jeg har hverken fastre eller mostre med den slags kompetencer eller lyster. Desværre.
Måske ham her har et eller andet traume fra sin barndom:
Jeg synes det er super sjovt at lave kostumer, men mest når jeg er arbejdsløs, nåh nej arbejdssøgende eller er det ledig, man kalder det?