Tag Archives: ups

Dirty trick

4 dage tog det før jeg havde brugt rub og stub på overskudskontoen. Der er ikke noget som et par timers klynkende, pivende, jamrende mo-ar kombineret med børn, som åbenbart har mistet hørelsen overnight, der kan give overtræk på kontoen.

Nogle gange undrer jeg mig over, hvordan de kan suge al energi ud af en på bare tre timer. Så handler det bare om at finde den korteste bog og den hurtigste godnatsang, selvom det selvfølgelig ikke er det samme som at de lægger sig til at sove. Langt fra. Og det er meget, meget dumt for så ender det som i aften.

“HOLD OP MED AT RÅBE. JEG BLIR VANVITTIG AF AL DET RÅBERI. JEG GIDER IKKE HØRE PÅ DET MERE.”

Tror vist også jeg kom til at smække med døren. Men altså det virker. For nu sover de. Uden det mindste larm. Nu skal jeg bare lige af med den dårlige samvittighed for rigtig at kunne nyde roen.

med emneordet , ,

Choko-chok

Nu stopper det med alle de påskeæg! Som de ansvarlige forældre vi naturligvis er, sørger vi selvfølgelig for at børnene ikke går amok i hundredvis af vingummier og kæmpestore chokolademonstre – i stedet er vi så gået i gang med at æde os igennem påskehøsten selv, hvilket jo på ingen måde var meningen.

Men det er selvfølgelig også en måde at give sit medlemskab af motionscentreret kunstigt åndedræt på – hvis bare jeg kunne huske, hvor jeg har lagt mine løbesko…

med emneordet ,

Skønhedsidealer

“Aih, hvor er de smukke, de piger.”

I går zappede jeg forbi Paradise Hotel og blev hængende på samme måde, som når man hører nogen skændes på gaden, og man begynder at stå og rodde i en kasse med hundehalsbånd på trods af man ikke har dyr, bare for at høre miseren til ende – eller det er måske bare mig?!

Miss Carla nåede altså også lige at få et glimt af tidens køns- og ungdomsstereotyper – og selvfølgelig elskede hun de smukke, unge mennesker i al deres plastic-fantastic-glimmer-glans.

Så nu skal jeg lige finde ud af, hvordan jeg udfordrer de der barbie-skønhedsidealer uden det bliver alt for fodformet, selvom det er fristende…

med emneordet ,

Den ondeste erkendelse

ARGH!

Går ind i en butik for at købe en gave og bliver mødt af standardkommentaren.

– Hej, kan jeg hjælpe dig med noget?

Svarer med autopiloten slået til og alle parader nede.

– Ellers tak, jeg kigger bare.

Og så vender jeg mig om. Aaaaaaaaaaaaarrrrrrrrrrrrgggggggggghhhhhhhhhhhhh!

Foran mig står en pige (nu kvinde), som jeg ikke har set siden vi gik ud af folkeskolen for 20+ år siden (ingen grund til at være meget præcis med det tal). Hun lignede formentlig en gennemsnitlig kvinde og mor i 30’erne, og det var det, der fik mig til at gå i panik.

For når jeg kigger rundt på de jævnaldrende kvinder, jeg kender, så synes jeg sgu de/vi er kommet nærmest uskadt gennem første halvdel af 30’erne, fødsler og søvnmangel. Men i det øjeblik gik det op for mig, at vi er blevet narret, for pludselig kunne jeg alt for tydeligt se, hvad 20 års rejse gennem livet har gjort ved os.

Jeg fik ikke sagt hej, fik ikke købt en gave, fik ikke en gang sagt farvel. Gik bare hjem og gravede den her opstrammende sag frem fra gemmerne – og i morgen skal jeg seriøst i gang med at løbe, lave mavebøjninger og armstræk.

Jeg prøvede virkelig at smile, men leret trækker altså utroligt meget i huden. Desværre ikke nok til at udligne sure-mor-stregen mellem øjenbrynene

Jeg prøvede virkelig at smile, men leret trækker altså utroligt meget i huden. Desværre ikke nok til at udligne sure-mor-stregen mellem øjenbrynene

med emneordet , ,

Åh, den kække mor

Selvfølgelig, selv-føl-ge-lig. Mindre end 12 timer efter jeg satte det sidste punktum i min sang om børn og institutioner, rev jeg mit hjerte ud og afleverede tudbrølende datter i børnehaven. Det barn, der ellers elsker sin børnehave.

– Vil du sige farvel her eller i kysse-vinduet?

– Jeg vil slet ikke sige farvel. Jeg vil bare ha min mor, hylede hun ulykkeligt, mens hun krammede mig, som om vi aldrig skulle ses igen.

Og nu sidder det lille ulykkelige barn og river i mig, selvom jeg godt ved, at hun for længst er gået i gang med at lege. Godt der ikke er for mange af de dage…

med emneordet ,

Helt til grin

Jeg kan faktisk godt huske det selv. Når min bror og jeg lavede den der usynlige mur omkring os, hvor ingen voksne kunne komme ind, uanset hvor meget de skældte og smældte. Vi var sammen mod resten af verden og helt usårlige – en virkelig god følelse, MEN GODDAMN HVOR ER DET DOG BELASTENDE, NÅR ENS EGNE BØRN GØR DET SAMME MOD EN.

Det starter altid med et særligt blik og et indforstået smil fra den ene til den anden: “Er du klar? Os mod dem.”

I går begyndte det allerede under maden, og da vi kom ind i den afgørende spurt mod nattøj og tandbørstning, havde jeg allerede truet med ikke at læse godnathistorie og med mulig inddragelse af fredagsslikket – uden resultat overhovedet.

Tværtimod. Hver gang jeg ligesom forsøgte at træde i karakter, kiggede de bare på hinanden og skreg af grin på den der lidt hysteriske, overgearede måde. Så da Halfdan til sidst slog mig i hovedet med en ble, tog jeg bleen og kylede den tilbage i hovedet på ham og råbte STOP SÅ! Meget voksen reaktion – skidegod rollemodel. Og rigtig fedt at få følgende kommentarer med på vejen.

Halfdan: Man må ikke råbe og kaste med tingene.

Carla: Man kan altså godt tale pænt til hinanden, selvom man er sur.

ARGH!

med emneordet , , ,

Slut

Jeg ved ikke helt, hvordan det gik til, at vi i september fik bestilt billetter til Slut på Republique – måske fordi vi følte os som nogen på 70 efter tre år som dobbelte småbørnsmødre? I hvert fald var teateret fuldt af the real stuff, altså folk der ikke bare følte sig gamle, men som var det i virkeligheden, og helt foreståeligt for stykkede handlede om at blive gammel – eller rettere om, hvad der sker, når de berygtede 68’ere går ind i den tredje alder.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Det var ikke dårligt, slet ikke – vi skulle nok bare holdt os til Kamilla Wargo Breklings forrige stykke PIS, som hudflettede mænd i vores generation, og som var så ubeskrivelig morsomt.

Men altså det begynder (eller rettere har gjort det gennem noget tid) at ligne et mønster. Det med mig og pensionister – og i næste uge skal jeg være sammen med dem igen, men det kan I høre om til den tid…

med emneordet , ,

Wannabe sund #4

Nogen, der har et stykke chokolade – bare et lillebittetiny stykke…
med emneordet ,

Lorte-karantæne

Glemte vist at fortælle, at vi holder pause fra svømmehallen efter Halfdan i weekenden leverede en ordentlig pakke ved siden af boblebadet – alle mine forestillinger om, hvad der sker hvis et barn skider i sine såkaldte blebadebukser er nu blevet afløst af konkrete erfaringer.

Og hvis ikke I har prøvet det, kan jeg melde, at der ikke er meget plads i sådan en blebuks… og bagefter skulle der jo tørres op ved boblebadet inden de gamle damer helt fik ødelagt deres dag, og så skulle barnet jo spules, og selvfølgelig var kloakken stoppet på det alt for lille, men til gengæld meget varme bad inde i svømmehallen så da drengen endelig var spick and span, forestod der også lige et stykke oprydningsarbejde i badeværelset. Imens sad Miss Carla selvfølgelig i boblebadet og nægtede at gå med…

Måske var det derfor mit spørgsmål fra sofaen: “Har I hygget jer?” ikke faldt i helt så god jord, da faren kom hjem med børnene fra svømmehallen. Han så sport resten af dagen…

med emneordet ,

Ikke for sarte sjæle

Måske burde jeg ikke vise dig det her. Eller det burde jeg højst sandsynligt ikke – og jeg advarer dig på forhånd om at jeg selv har kvalme, og at det ikke er fordi jeg synes det er noget at være stolt af, eller fordi jeg synes det er æstetisk på nogen måde. Det er kun fordi det med sandheden forpligter, og fordi jeg selvfølgelig undrer mig.

For jeg er vokset op i sådan en helt og aldeles ordentlig familie, hvor man betaler sine regninger til tiden, smider sine sure sokker i vasketøjskurven, stryger sine viskestykker, lukker døren når man går på toilettet og kvalificerer sig til Fødevarestyrelsens Elite-smiley (hvis altså den blev uddelt til private køkkener).

Så det er mig naturligvis en gåde, hvordan det her kan flytte ind i mit køleskab – har det ikke lige været jul?

med emneordet , ,