ARGH!
Går ind i en butik for at købe en gave og bliver mødt af standardkommentaren.
– Hej, kan jeg hjælpe dig med noget?
Svarer med autopiloten slået til og alle parader nede.
– Ellers tak, jeg kigger bare.
Og så vender jeg mig om. Aaaaaaaaaaaaarrrrrrrrrrrrgggggggggghhhhhhhhhhhhh!
Foran mig står en pige (nu kvinde), som jeg ikke har set siden vi gik ud af folkeskolen for 20+ år siden (ingen grund til at være meget præcis med det tal). Hun lignede formentlig en gennemsnitlig kvinde og mor i 30’erne, og det var det, der fik mig til at gå i panik.
For når jeg kigger rundt på de jævnaldrende kvinder, jeg kender, så synes jeg sgu de/vi er kommet nærmest uskadt gennem første halvdel af 30’erne, fødsler og søvnmangel. Men i det øjeblik gik det op for mig, at vi er blevet narret, for pludselig kunne jeg alt for tydeligt se, hvad 20 års rejse gennem livet har gjort ved os.
Jeg fik ikke sagt hej, fik ikke købt en gave, fik ikke en gang sagt farvel. Gik bare hjem og gravede den her opstrammende sag frem fra gemmerne – og i morgen skal jeg seriøst i gang med at løbe, lave mavebøjninger og armstræk.
Jeg prøvede virkelig at smile, men leret trækker altså utroligt meget i huden. Desværre ikke nok til at udligne sure-mor-stregen mellem øjenbrynene
Kun sandheden 
Prøv RAW FOOD – så skulle alle de gode ting vist komme af sig selv, både fysisk og psykisk. Har forsøgt, men Thorbjørn begyndte at gylpe helt ufatteligt meget da min morgenmad bestod af kål og nødder… Måske du kan få mere succes! Jeg har en fin bog om emnet du gerne må låne 🙂