Mor har travlt med at blogge

[Disclaimer! Der bliver holdt giga-gigantisk linkfest i nedenstående tekst. Håber du kommer ædru igennem]

Nu stopper det! Var netop kommet mig over at blive hængt til tørre på Grob sammen med resten af min generation af peak-hungrende, nichesøgende m/k’er. Og nu må jeg så se mig selv – og mange af jer andre i øvrigt  (bare fordi det føles bedre at gå ned sammen nogen) – stillet til skue som Mommy blogger i selveste New York Times. Ja, altså ikke mig personligt, men os i fællesskab – 30+ kvinderne, der sidder med snuden i tastaturet i tide og utide.

På unikabarometeret (halleluja) tror jeg efterhånden kun vi her i huset – uvist af hvilken grund i øvrigt – slår ud på navnebarometeret, fordi det mirakuløst lykkedes os at styre uden om først Laura, Sofie og Mathilde og siden Lucas, Mikkel og William i de år, hvor de ellers lå lige til højrebenet.

Og lad os bare få lidt flere lig på bordet med det samme, for det ser ud til at jeg finder vej til statistikkerne og avisspalterne før eller siden

– Bogklubben: Min eneste trøst er, at min bogklub er seks år gammel, men ellers er det lige efter bogen med den læseklub (so to speak)

– Frivilligt arbejde: Laver selvfølgelig også liiiige noget frivilligt arbejde sammen med alle de andre

– Orlov med hele familien. Lige om lidt holder vi orlov – eller for at være mere præcis, vi holder den her orlov for selvfølgelig kom vi bare op med en anden populær plan, efter vi med overbærende suk havde skippet turen til Thailand.

–  Vi er i øvrigt også nogle af de der forældre, der inddrager vores børn i alt for mange beslutninger. Fx har jeg længe insisteret på, at Carla selv skal finde tøj frem om morgenen (mit argument er, at jo mere selvhjulpen hun er, jo mere kan jeg ligge på sofaen og læse bøger til mit næste bogklubmøde, og jo mindre er det mig, der skal ringe til SU-styrelsen for hende når hun er flyttet hjemmefra). Men processen har selvfølgelig smittet af på barnet, der tænker: “Inddragelse er godt. Mere inddragelse er bedre.” Så derfor indgår lillebroren nu også i udvælgelsen af lille trøje 1 fremfor lilla trøje 2 og lilla gamacher alene eller sammen med lilla kjole, hvilket har gjort morgenseancen til et veritabelt mareridt.

Fordelen ved, at vi åbenbart er en generation af lemminger, opvejer jo så langt skuffelsen over ikke at være firstmover. For goddamn, det er jo så dejligt at blive bekræftet i at jeg ikke er den eneste mor i universet, der indimellem synes det er lidt synd for mig, at jeg er den voksne…

Reklamer
med emneordet , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: