Tag Archives: begyndelse

26. marts 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden

Wannabe sund #5

I mit næste hjem – eller liv – skal sofaen være persona (eller genstanda) non grata. Slut med at henslænge endeløse aftener med skumgummi i røven og krampe i fingeren, mens jeg forsøger at zappe mig frem til et interessant program, der ikke eksisterer.

Tænk, at man kan være for doven til at rejse sig og gå fem skridt hen til reolen efter en film, som med garanti ville være bedre end x-factor-optakt (helt ærligt), Cecilies talkshow (oh, my God), de unge mødre (“du ligner en, der ser på dyr i zoologisk have,” sagde min kæreste, og så skyndte jeg mig væk) eller Live fra Bremen (hånden på hjertet ikke særlig sjovt).

Tankevækkende, at jeg stadig kan godt kan mobilisere kræfter til at gå forbi reolen og ned i kælderen efter is… så altså et hjem (liv) uden sofa OG fryser.

med emneordet ,
25. februar 2010
2 kommentarer
Farmorbørn

Nyreligiøs

Først når man er under virkelig pres opdager man, at man har brug for Gud – fx der kl 05.18 i morges, da Halfdan vågnede og var klar til morgenmad. Så stak jeg ham Alle børns bibel, som udmærker sig ved nogle helt fantastiske tegninger, og med 511 sider passede det faktisk lige med, at han var færdig med arbejde sig igennem den kristne kulturhistorie, da vækkeuret ringede kl. 6. Tror nok lige jeg skylder en aftenbøn.

med emneordet , ,
12. februar 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden

Pause panik

Jeg holder fri og er selvfølgelig i total panik over, hvordan jeg får det bedste ud af dagen… Jeg forestiller mig, at jeg skal

  • foretage i hvert fald ikke mindre end 3 telefonopkald (herunder et til en næsten nybagt mor-veninde) 12:34 KUN RINGET TIL NYBAGT MOR, SOM VIST AMMER ELLER NOGET
  • bage fastelavnsboller (hvilket kræver indkøb først) 11.54: HAR FUNDET OPSKRIFTEN
  • se en film (Lust, Caution igen – faldt i søvn sidst – eller Elegy)
  • skrive en anmeldelse (af Min store græske tur, still haven’t finished that one). 11.43: DONE
  • læse Nick Caves sindssyge roman Bunny Munros død færdig 14.45: FIK LÆST ET KAPITEL
  • bage boller 14.45: ARBEJDER PÅ SAGEN
  • købe ind (til fastelavnsboller og aftensmad) 12.34: ER PÅ VEJ
  • vaske tøj og hænge det op der allerede ligger i maskinen 12. 14: DONE
  • frekventere motionscenteret (eller i hvert fald hente min cykel på stationen, hvilket vel også er en slags motion) 12.34: ER PÅ VEJ, ALTSÅ OP FOR AT HENTE CYKLEN
  • spise frokost/drikke kaffe på cafe (fordi vi også er nede på rugbrød og de laver både god kaffe og gode sandwich og hvis ikke man skal spise ude når man har ferie, hvornår så) 12.34: EFTER CYKEL, POSTHUS OG INDKØB ER DET VIST LIGE EN ½ TIME – SPISER CHOKOLADE I MELLEMTIDEN FOR AT HOLDE SULTEN NEDE

Indtil videre har jeg brugt en time på at drikke te, læse avis, surfe blogs og dyrke min nye kærlighed til de japanske lykkedukker Sonny Angel. Og der er nu seks timer til børnene skal hentes (fordi fredag er vores eneste chance for ikke at være de sidste til at hente – med lidt god vilje kan jeg måske endda i dag være præmiemoren, der henter før 3). 14.45: FÅR IKKE PRÆMIEMOR-CERTIFIKAT IDAG.

OG SÅ ER DER WEEKEND

med emneordet , ,
6. februar 2010
2 kommentarer
Farmorbørn, The kids

Tankeeksperiment

Så er ungerne hældt i flyverdragt og sendt på ekspedition i haven – de har været ude i 10 min. og inde og spørge om jeg kommer ud til dem 5 gange allerede.

Men efter jeg har hørt om familier, hvor børnene uden problemer leger alene i haven i i hvert fald halve timer, har jeg besluttet mig for at vi skal være sådan en familie.  Og i troen på, at det lykkes har jeg lavet en kop kaffe og sat mig med ryggen til vinduet…

med emneordet , , ,
1. februar 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden

Oh my God!

Altså det føles lidt som, når jeg har besluttet sig for at vente med oprydning efter 2 x atomic kids og lige har sat mig sofaen i mine tyndslidte joggingbukser med knæ og en plettet t-shirt og taget den første bid af en mellemgod købepizza for at se Baronessen flytter ind og så ringer det på døren. Jeg når lige at slukke for fjernsynet (som så i øvrigt kan ses fra gaden) og prøver febrilsk (og forgæves) at ligne en million. Jeg sparker vasketøjet ind under bænken og forsøger at dække for den blepose, jeg heller ikke fik ekspederet videre ud i skraldespanden, mens jeg åbner døren… og selvfølgelig er det ikke en af de der venner man har kendt i tusind år, selvfølgelig er det ham faren fra institutionen der lige ville aflevere… eller en fjern tante, der lige ville kigge forbi, når nu de endelig er på de kanter…

Bare for at sige at sådan har jeg haft det, siden Maren linkede til min blog. Tak af hjertet for de søde ord, Maren – og velkommen til alle de uventede gæster. Jeg havde bagt en kage, hvis jeg havde vist I kom. Håber vi ses igen.

med emneordet , ,
25. januar 2010
Skriv en kommentar
Farmorbørn, The kids

Uno Due Tres (eller hva det nu hedder)

Efter en weekend – eller i hvert fald søndag – fra Helvede vendte alle i dag revitaliseret hjem fra hhv. arbejde og institution.

Miss Carla i en mindre vulkanagtig udgave og far og mor med ny energi og to vidt forskellige forslag til, hvordan vi minimerer udbrudene fra den temperamentsfulde dame. Lad mig bare i parentes bemærket sige, at weekenden blandt andet bød på en lidt for overbevisende IKEA-test af vores køkken – i reklamen er det godt nok en teenager, der går amok, men husets 3-årige gennemførte testen med lige så meget power, og køkkenet holdt præcis som de lover i reklamen (det var dagens positive betragtning).

Nå, men altså vi er selvfølgelig landet på føle-føle-løsningen fra mor og den meget konkrete, håndgribelige fra far. I al sin enkelhed er min aftale med Carla nu, at vi forsøger at komme ud af eskalerende konflikter med øjenkontakt og dybe indåndinger (lykkedes allerede under aftensmaden) og de gode gamle pudeslag, når der ikke er nogen vej tilbage (bare for at undgå alt for mange kast med inventar og smækken med døre). Og far kom så med UNO-spillet?! Ja, det havde jeg så ikke set komme, men metoden – altså at sætte sine børn til at spille UNO – skulle efter sigende været afprøvet med gode resultater af en kollega og mor til tre.

UNO, pudeslag og dybevejrtrækninger – det lyder sgu som noget fra en dårlig film om desperate forældre, men lad mig sige det sådan, at jeg ville overveje – OVERVEJE – at invitere Carl Mar Møller og B.S. Christiansen inden for, hvis de hævdede at have de vise sten, og det er jo også en form for desperation.

med emneordet , ,
3. januar 2010
1 kommentar
Farmorbørn

Heldig start

Yes! To år siden og først nu det første indlæg. Dengang synes jeg verden flød med glade mødre, der ikke kun få nok af at dele deres overskud. Jeg havde bare ikke noget at dele – synes lige det var lidt hårdt at have to små børn, hvor af den ene ikke sov om natten og den anden vågnede kl fem. Ren selvmedlidenhed hele vejen til banken. To år med susen for ørerne, ikke som den liflige lyd af havet i et sneglehus, mere som at gå efter mælk kl 11 om aftenen i stormvejr. To år og så begyndte lyset at vise sig – og nu er jeg så her. Overskud? Nok ikke, men i hvert fald øjeblikke af fred, som giver tid til at fylde flere ord på verden.

Således talt – og debuten blev en helt uovertruffen smuk første søndag i januar, hvor sneen idyllisk dækker gaden og solen går ned over havet. Svært ikke at føle sig heldig, trods alt. More to follow…

med emneordet , ,
Nyere indlæg →